Grønlandsposten - 16.09.1942, Blaðsíða 10

154
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 13
Dødsfald i Ivigtut.
I vigtu t kryolithbrud har mistet en af sine
dygtigste arbejdere, idet fyrbøder Jens Elmvang
den sjette september er afgaaet ved døden som
følge af en hjertesygdom.
Danmarkshilsener.
Den 15. juni i aar sendtes de første hilse-
ner til Danmark via Bostons danske radio. Del
vides gennem breve, at disse hilsener bliver hørt
hjemme og videresendt af Grønlands Styrelse til
de rette paarørende. Vi opfordrer derfor til al-
tid at meddele adressen i Danmark ved indsen-
delse af hilsen. Desværre er vi kun i stand til
at sende hilsen til to forskellige personer eller
familier ad gangen fra hver afsender i Grønland.
Hvor hilsen til flere er tilsendt, vil derfor kun
de to først angivne personer eller familier kom-
me i betragtning. Der er indtil nu sendt hilsen
fra 73 forskellige personer i Grønland til paa-
rørende i Danmark.
Sølvbryllup.
Landsfogedmedhjælper Jørgen Chemnilz og
frue kunde den 16. september fejre deres sølv-
bryllup i Godthaab.
Kanariefuglen ved Diskofjorden.
Mon det ikke er usandsynligt, at en kana-
riefugl, som var undsluppet fra fangenskab andet
steds i Grønland, skulde kunne klare sig i det
fri selv i ganske kort tid? Mon ikke snarere
del kunde være den amerikanske Gule Warbler
(Dendroica aestiva), som jo paa afstand ganske
ligner en kanariefugl. Den træffes i Canada
nord til skovgrænsen, og jeg har en gang, paa et
skib udenfor Labrador-kysten, set et eksemplar
som var forslaaet af en storm. løvrigt beretter
jo Oldendow om et mærkeligt tilfælde (Grl.
Selsk. Aarsskr.) da et kuld kanariegule graasiske-
ner blev fanget ved Narssaa i Julianehaabs di-
strikt. Dendroica aestiva er mig bekendt aldrig
angivet fra Grønland. I alle tilfælde maa man
haabe, at skindet af fuglen fra Diskofjorden er
blevet bevaret.
A. E. Porsild.
Hvad vi ved fra Danmark.
Danmark under den anden Verdenskrig.
Den 9. April.
Af ./. Christmas Møller.
(Efter »Frit Danmark« for 28. maj 1942.)
Der kan ikke skrives Historie under en
Krig. Det er ikke muligt i Dag at give den
fulde og hele Bedømmelse af de Begivenheder,
som foregaar under en Krig — og det vil ej hel-
ler være muligt for mig i den Redegørelse, jeg
skal prøve paa at give om Danmarks Stilling,
at tage alting med.
Det gamle, engelske Ord: Right or wrong,
my country — gadder for Danske saa vel som
for Engelskmændene, og det er klart, at det
Opgør, som engang maa komme hjemme i Dan-
mark om hele den Politik, som førte til 9. April,
maa afgøre, om Folket mente, der blev hand-
let ret eller urigtigt. Jeg mener, der blev hand-
let forkert ved at kapitulere og har altid hjem-
me hævdet dette Synspunkt. Der kan ogsaa
være andre Omraader, paa hvilke jeg mener,
der skulde være handlet anderledes. Det næv-
ner jeg kun een Gang for alle. Min Opgave
her er at give Læserne et saa rigtigt Rillede
som muligt af, hvad der er foregaaet i Danmark
— at forklare og forsvare Danmarks Holdning —
saa maa vi vente, til Krigen er vundet, med al
drøfte de andre Sider af Begivenhederne og til
den Tid føre de individuelle Synspunkter frem.
Der er da først Grund til at fremhæve, at
Danmark den 31. Maj 1939 afsluttede en Ikke-
Angrebstraktat med Tyskland, som opfordrede
Danmark, saa vel som andre Lande, til at af-
slutte Traktaten.
Dens Indhold var, at de to Lande »i intet
Tilfælde vil skride til Krig eller til nogen anden
Art af Magtanvendelse mod hinanden«. Ingen af
Magterne vilde yde Agression mod en anden
Magt Støtte.
Traktaten gjaldt for ti Aar.
Traktatens førstnævnte og vigtigste Bestem-
melse betød naturligvis kun een Ting: at Tysk-
land paa den mest højtidelige Maade erklærede,
at det ikke vilde anvende Magt mod Danmark.
(Der behøvedes ingen Traktat til at fortælle Ver-