Grønlandsposten - 16.10.1942, Blaðsíða 4

Grønlandsposten - 16.10.1942, Blaðsíða 4
Udtalelser af Christmas Møller. (Uddrag af »Frit Danmark«). Jeg tror, man forstaar, at Danmark har en enestaaende Stilling. Ikke enestaaende god, men bedre end andre undertvungne Lande og helt forskellig derfra. Det er ikke, fordi den tyske Nazisme har holdt sit Ord til os, for det har den som bekendt ikke, men fordi, den har set sin Fordel ved at behandle os paa særlig Vis. Dg jeg har — med Rette mener jeg — nu jeg har oplevet to tunge og haarde Besættelses- aar hjemme, kunnet ha>vde, at Tvskerne ikke er kommet eet eneste Skridt videre, end de var straks den 9. April. Det danske Folk vil føre sin Kamp som Nordslesvigerne førte deres i Udlændighedens trange Aar, og det vil, naar Rejsen er endt, staa saa samlet og slankt som nogensinde. Og jeg er gaaet det Skridt videre, at jeg har sagt, at møder Tyskerne med Krav, som, om de efterfølges, paa afgørende Maade sælger vort Lands Sjæl, da kan man i den frie Verden være overbevist om, at Nej'et vil lyde. Ingen tror, at alting vender tilbage. Jeg tror, den ny og bedre Verden skal komme til os Vest fra og ikke Syd fra. Der bliver Lejlighed til at uddybe alt dette senere, ogsaa at Forklare, at der er et Kngland i sin Vorden, som ikke er For- skellens, men Lighedens Kngland, et Folk, som har lært af denne Skæbnetime, og som vil huske Læren, naar Krigen er vundet. Det er til Kng- land, til U. S. A. og disses Allierede, Demokratiet ene kan sætte sit Haab. Og jeg har sagt dem, jeg har mødt, og vil sige det overalt, hvor jeg kan komme til det, at Linjerne i Nordahl Griegs Digt »17. Maj« ogsaa passer paa os Danske: Der stiger en sang over landet, seirende i sitt spraak, skønt hvisket med lukkede leber under de frem medes aag. Saaledes i Norge, saaledes i Danmark; beg- ge nordiske Lande vil sejre i deres Kamp. Om Forbudet mod Kaj Munks »Niels Eb- besen« siger Christmas Møller: Uendelig mange har læst delte Stykke. Den sikreste Vej at faa noget læst paa og faa Menin- ger ud paa er som bekendt at undertrykke dem. Men Tyskerne bliver jo aldrig klogere. Jeg kan iøvrigt ikke stærkt nok udtrykke, at Tyskerhadet i Europa er meget stærkt, og man hørte Fra Folk, som kendte Forholdene i saakaldte tysk-allierede Lande, at Stemningen var den samme som i de erobrede—ja, selv i Italien. Der har hersket Krigstræthed de sidste tø Aar, og nogen Begejstring over Sejrene er der i Vir- keligheden ikke, men husk paa, hvor stærkt Systemet er denne Gang i Forhold til 1917—18. Man maa derfor næppe bygge saa meget paa det indre Sammenbrud. Dertil kommer, at selv de mange Tyskere, som hader det nazisti- ske System, er trængt op i en Blindgade, og i hvert Fald føler det saaledes, at der ikke er an- det at gøre end at følge Parolen. Om mit eget Synspunkt i al Almindelighed vil jeg sige følgende: Verden vilde ikke blive til at leve i, hvis Tyskland sejrede. Derfor maa alle Danske, der kan gøre det udenfor Danmark, gøre alt, hvad vi kan for at støtte og hjælpe de Allierede. Jeg kan sige, at den særlige Indsats, der ydes af danske Søfarende, i højeste Grad paaskønnes hjemme. Man mener, de gør rigtigt i at sejle for de Allierede. De samme Følelser gælder de Frivilliges Indsats, og min Søn, der er 17 Aar, venter kun paa at kunne blive ind- rulleret. Jeg kan iøvrigt sige, at jeg engang imellem 1. September 1939 og 9. April 1940 skrev et Brev til England, hvor jeg gav Udtryk for, at i Virkeligheden burde alle smaa Lande sammen med de store være gaaet imod Tyskland, da Tyskland overfaldt Polen. Enhver burde nem- lig have kunnet se, at Tyskland vilde overfalde de smaa Lande et efter et. Naa, men det er Historie. . . . Nu lider de smaa Lande, og selv de, der er allierede med Tyskland, har Følelsen af, at 'lyskland vil behandle dem som Slaver, dersom Tyskland vinder . . . men saa al sige ingen tror paa lysk Sejr. Det danske Folks Ilaab og Forventninger er de samme som det norske Folks. Men paa andre Omraader er der fremtrædende Forskelle mellem Norge og Danmark. Norge valgte at

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.