Grønlandsposten - 16.10.1942, Qupperneq 5

Nr. 15
GRØNLANDSPOSTEN
179
kæmpe den 9. April. Danmark gjorde det uhel-
digvis ikke. Men dog har hver Dansk, synes
del mig, en Ret til at huske, at den frie Verden
har forstaaet dette Standpunkt.
Uddrag af skandinaviske aviser.
Gøteborgs Handelstidning, 4. juli.
I den ugentlige artikel om Danmark omta-
les, at den danske justitsministers forordninger i
den sidste tid er blevet talrigere, hvilket er ti-
dens tegn i Danmark. Der er paabegyndt kam-
pagne mod næsten alle foretagender, der tidlige-
re har været overladt til sig selv, fordi man ik-
ke har fundet grund nok til at sætte flere men-
nesker i de fængsler, der allerede er overfyldte.
Lidt efter lidt udvirker nazisterne udfærdigelse
af straffeforordninger i Danmark i justitsmini-
sterens navn. Store dele af befolkningen næ-
rer bekymringer, der just ikke formindskes ved
udsigterne til, at hvedebrødet vil forsvinde i sep-
tember, og at vinteren vil medføre knaphed paa
brændsel. Omløbende rygter fortæller, at Sca-
venius nærer ønsker om at tage til Rerlin som
dansk minister. Lige saa lidt som han er af-
holdt som udenrigsminister, vilde man ønske
ham sendt til Berlin. Den sidste rest af det ra-
dikale parti, der engang med rette repræsente-
rede de intellektuelle, er mere og mere misfor-
nøjet med Scavenius.
Aftonbladet. 10. j'uli.
Flaget er gaaet til tops over hele landet ved
budskabet om, at kongen med genvundet hel-
bred er blevet udskrevet fra hospitalet.
2300 af 3200 finske børn, der for tiden er i
Danmark, skal efter den finske regerings ønske
hjemsendes før 1. oktober for at genoptage sko-
learbejdet.
Gøteborgs Handelstidning, 11. juli.
I den ugentlige artikel om Danmark skri-
ver bladet, at la Cour’s domfældelse er et min-
deværdigt eksempel paa dansk ret i indeværen-
de tidsafsnit. Ingen vover at protestere. I vis-
se kredse menes endda, at han slap billigt. Den
paadømte straf er mindre vigtig end den kends-
gerning, at det var højesteret, der tildelle den.
La Cour’s opførsel var den samme som den
store tyske patriot Fichte’s, der i dag er en af
Tysklands store helte. For fremtiden vil mange
tyskere respektere patrioten la Cour mere end
Danmarks højesteret. Hele sagen er resulteret i
den kendsgerning, at den danske, ret er i fare,
eftersom man frygter, at tyskerne vil overtage
politi og domstol, hvis man ikke bøjer sig for
de tyske krav. Det vides nu, at enhver, der of-
fentliggør artikler eller bøger, som krænker
Danmarks forhold til fremmede magter, sand-
synligvis vil blive dømt til flere aars fængsel.
Dermed menes kun Tyskland, eftersom den dan-
ske nazipresse dagligt injurierer England, Rus-
land og Amerika. Det er kun en ringe trøst, at
denne handling hindrede, at la Cour blev sat i
fængsel i Tyskland, og ligeledes var undskyld-
ning for den tidligere fængsling af 200 kommuni-
ster, som den danske justitsminister lod fængsle
efter tysk krav uden lovlig retsforfølgning.
Den danske radio fra London morer sig
kosteligt over de danske nazister. Den kendsger-
ning, at folketinget med 93 stemmer mod 3 na-
zister forkastede et forslag om at bruge statsra-
diofonien til at sende konlraoplysninger om for-
holdene i Danmark til danske sømænd i udlan-
det, giver et godt billede af forholdene i Dan-
mark, og det er glædeligt, at den slags begiven-
heder bliver ved med at forekomme. I udsen-
delser over London har Christmas Møller med-
delt, at han ikke vil kritisere tiertallet af de
danske hjemmepolitikere, der gør alt muligt for
at skaane landet. Spørgsmaalet er blot, hvor
dybt man skal lade sig ydmyge for dette for-
maal — hvor ligger grænsen mellem værdighed
og slavisk underkastelse. Saalænge de tyske sejrs-
bulletiner dominerer, som de gør det i øje-
blikket, er der en lille klike lejlighedspolitike-
re, der bliver nervøse og ængsteligt spørger:
hvad om Tyskland vinder? Flertallet af dansker-
ne er fuldt klar over, at hvis Tyskland vinder, er
Danmarks frihed og selvslændighed tabt. — Der-
for kæmper de store demokratier ogsaa for
Danmarks sag.
Berlingske Tidende, 14. juli.
Kulproblemet i Danmark bliver stadigt stør-
re. Den midlertidige indskrænkning af industri-
erne er en ringe trøst, men produktionen vil