Grønlandsposten - 16.01.1943, Side 1

GARNFANGSTEN VED
PRØVEN.
fAf Andr. Lund-Drosvad.)
I)a nærværende Blads Redaktør har ment,
at en Fremstilling af Garnfangsten ved Prøven,
dens Metoder, Formaal og Udbytte, kan være af
Interesse for en Del af Læserne, skal jeg i efter-
følgende forsøge at give en kortfattet og dog no-
genlunde fyldestgørende Oversigt.
Det til Grund liggende for et Forsøg af den
Art saa langt mod Nord skyldes Kolonibestyrer
Aage Bistrup, som ogsaa paa anden Vis har vist
megen Interesse for Fangst og Fiskeri i dette
Distrikt. Styrelsen betroede saa mig Opgavens
Udførelse, saasom man ikke paa det Tidspunkt
kunde flytte Fiskemester N. L. Nielsen, som da
drev en lønnende Storfangst ved Agpamiut. Han
maalte ellers forekomme at være den rette
Mand. Et helt nyt Forsøg med en ny Leder
og iværksat blandt en aldeles ukyndig og for et
saadant Formaal udisciplineret Befolkning maat-
te give lidt Begyndervanskeligheder — og for-
vente nogen Mistillid fra visse Kredse. Det ret-
tede sig dog hurtigere end sikkert ventet, idet
man omgaaende — skønt kun en Motorbaad
var stillet til Raadighed — det første Aar 1926
fangede 143, andet Aar 153, tredje Aar 766, fjer-
de Aar 699, femte Aar 311 og saaledes fremde-
les gennem de forløbne 15 Aar til nu ialt 4236
eller 264 Dyr i Gennemsnit pr. Aar.
Metoden er som bekendt den fra gammel
Tid anvendte at afspærre et Sund med Garn,
men saaledes at det i den ene Ende heroende
ligger paa Bunden og ved et Spil kan hæves
bag Dyrene, naar disse er gaaede ind. Det nye
var den baade ved K’aKuk og Agpamiut anvendte
Taktik med ikke al vente til Dyrene selv valgte
Vej gennem Fangstfeltet, men dels at lede dels
at drive dem derind med et fornødent Antal
Baade og Motorbaade.
Afdøde Direktør Daugaard-Jensen, som fra
første Færd og op gennem Aarene fulgte For-
søget med usvækket Interesse, lod straks ved
Starten skinne igennem, at det ikke fra Styrel-
sens Side var absolut om at gøre, at del nye
Erhverv gav Overskud, da det i væsentlig Grad
var ment som en Forbedring af Kaarene i et
Distrikt, hvor Befolkningen ingen Adgang havde
til at nyde Gavn af den Højnelse i Livsvilkaar,
som et opblomstrende Fiskeri andre Steder mu-
liggjorde. Der blev derfor fastlagt det Forde-
lings-System, at en Tredjedel af Kød, Mattak
samt Hoveder, Haler og Lailer med paasidden*