Grønlandsposten - 16.01.1943, Síða 4

16
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 2
res nationale Fester. Men hvad gør vi Efter-
kommere? — Intet! Vi er i Dag blottet for vore
Forfædres Skikke paa Grund af en fremmed
Civilisation. Vort Land er ligesom blevet et an-
det. Efter at den fremmede Civilisation havde
faaet Herredømmet over vorl Land, har der si-
den aldrig været et selvstændigt Folk heroppe,
og vore Livsfornødenheder er drejet om i en
saadan Kurs, at disse i vore Dage for Størstede-
len bør skaffes udefra. Men vi har intet at kla-
ge, da vi ikke paa egen Haand driver vor Han-
del med Udlandet, og vi ikke forstaar, hvad vi
skal stille op med Hensyn til vore udenlandske
Forbindelser. En saadan Situation kan dog si-
ges at føre til Uvidenhed og Formløshed for
Landets egne Folk. — Men midt i en saadan
dunkel Situation er der altid et lyst Punkt saa
rent og klart, som vi gerne vil samles om, nem-
lig vor Nationalfølelse. For saalænge der løber
det eskimoiske Blod gennem Aarerne i Grøn-
lands retmæssige Beboere, vil Grønlænderens
Kærlighed og varme Følelse over for sin Nation
aldrig dø, — en Følelse, som ingen Magt kan
røve os, naar vi blot siger, at vi vil dø som
Grønlændere. Jeg tror, at mine Landsmænd vil
være enige med mig i, at vi ikke ønsker at ha-
ve denne Følelse, der er saa ren og skær, fæl-
les med fremmede Folk, til Trods for, at en af
vore Landsmænd tør sige os, at »den grøn-
landske nationale Følelse er danskbetonet«. Men
det ublandede, ægte Blod raaber dog højest. —
Derfor maa vi have vore egne nationale Festdage.
Ikke desto mindre finder jeg Tanken smuk,
idet jeg haaber, at der med »Grønlands natio-
nale Festdage« menes Grønlændernes egne na-
tionale Festdage. Lad os nu derfor tage os sam-
men og slutte op om den smukke Tankes Rea-
lisation. En Ting er klart, nemlig at en natio-
nal Fest skal være storslaaet. Mor kan altid
faa en Gave paa sin aarlige Fødselsdag. Skal
vi saa ikke se bort fra »Moders Dag«? Nu da
vi er ført eller føres ind i europæiske Forhold
efterhaanden, kan vi godt tænke efter europæisk
Maalestok. Jeg ved, at der i Schweiz fejres en
fast national Dag hvert Aar, hvor enhver gaar
med et Mærke, som man køber i Dagens Anled-
ning. De derved indkomne Penge anvendes da
til samfundsnyttige Formaal. Et saadant Arran-
gement taler jo meget for heroppe, hvor mangt
og meget trænger til Ophjælpning,® førstfog frem-
mest Mangelen paa Forsamlingshuse. De store
Begivenheder i Danmarks Historie fejres ogsaa
af de Danske paa forskellige Maader ved Siden
af dejalrige nationale Mindedage. Endelig maa
en national Festdag holdes ved Møder med Ta-
ler og Sang og'anden festlig Sammenkomst.
Den 7. Februar er ganske vist taget ud af
det blaa, men der er en Dag atter i Morgen,
derfor tror jeg, at den 16. Februar bør fastsæt-
tes som den nationale Festdag for det grøn-
landske tFolk, — den Dag, da Solen f efter en
lang Mørketid kommer tilbage til Bopladserne i
Inglefield Fjord i Thules Norddistrikt, — den Dag,
hvor vi altid regner medffat alle Grønlændere
som Enhed kan'se Solen i deres brune Øjne, den
Sol, der efter en lang Bortrejse kommer med Liv
og Sundhed og Virkelyst tilbage til Landet. —
Skal vi ikke væreenige om det?
De andre Eestdage, saasom 3. Juli og 5.
April og andre Dage af historisk Betydning, kan
da fejres fælles mellem de Danske og Grøn-
lænderne til Styrkelse af fgensidig Samhørighed
for Danmark og Grønland. — Det staar herefter
frit for de Danske heroppe at overføre deres na-
tionale Eestdage til at fejres i Grønland.
Peter Nielsen, Godhavn.
A propos Myg.
I Anledning af Hr. Lamberths Artikel om
Myg (i Nr. 15)'kommer jeg i Tanker om, at jeg
endnu' har en lille Best af en Tube Flitpasta,
som jeg fik for tre Aar siden, og som dengang
var mig til megen Nytte ved virkelig at holde
Myg og Fluer paa Afstand.
Pastaen er et hvidt, vandet Stof uden Lugt og
ikkefedtende; det er uskadeligt over for normal og
sund Hud, dog skal man være lidt forsigtig om-
kring Øjne og Læber. Virkningens Varighed
afhænger tildels af Temperaturen, men hvad gør
det, at man skal smøre et nyt Lag paa hver
hele eller halve Time, blot man kan blive fri
for de smaa Plageaander og vende tilbage fra
en Tur i Fjorden uden at være blevet van-
vittig.