Grønlandsposten - 16.04.1943, Blaðsíða 5

Nr. 8
GRØNLANDSPOSTEN
89
25-aars jubilæum.
Den 1. april kunde kolonibestyrer S. A.
Andersen fejre 25-aars jubilæum som ansat i
Styrelsens tjeneste.
Bestyrer S. A. Andersen rejste ud i 1918
som fg. assistent til Sukkertoppen. 1921 blev
han forflyttet til Holsteinsborg, og var herfra
hjemme paa permission i 1923. Aaret efter kom
hr. Andersen op til Julianehaab, hvor han var
assistent til 1926, da han forflyttedes til Godt-
haab, men kom igen i 1927 til Julianehaab efter
at have været et par maaneder i Frederiks-
haab. Efter igen 3 aars ophold i Julianehaab,
rejste hr. Andersen paa ny hjem paa permission
i 1930 og var efter permissionsaarets udløb et
aars tid fuldmægtig paa Grønlands Styrelse
hjemme, blev saa i 1932 udnævnt til koloni-
bestyrer og kom op for at overtage kolonien
Godthaab. Igen i 1935 var hr. Andersen paa
et halvt aars permission i Danmark, kom i
1937 til Julianehaab som bestyrer, var igen i vin-
teren 1938-39 hjemme paa halvaarspermission
for atter i 1939 at komme op til Julianehaab.
Sommeren 1940 var hr. Andersen en af Grøn-
lands delegerede til U S A under forhandlinger-
ne om Grønlands forsyninger, hvorefter han si-
den efteraaret 1940 har fortsat sin bestyrerger-
ning ved Julianehaab.
Vi ønsker bestyrer Andersen hjerteligt tillyk-
ke med de første 25 aar i Styrelsens tjeneste og
haaber, at de næste 25 aar maa bringe hr. Ander-
sen fornyet glæde og berigelse af hans fortjenst-
fulde gerning i Grønland.
Vore flagdage.
Den 5. april, dagen for Haag-dommen, saas
enkelte flag gaa til tops i Godthaab, maaske og-
saa andre steder i Grønland. Dagen gjordes til
flagdag i 1941 til minde om dommen i Haag, hvor
Danmarks højhedsret over Grønland blev stadfæ-
stet af international domstol. — Men hvorfor
igrunden opretholde denne flagdag? Dommen gav
os jo kun en bekræftelse paa en ret, som over 200
aars maalbevidst arbejde har givet os hævd
paa. Og mon vi ikke alle godt kan være enige
om, at vi kun mindes denne dag af glæde over
Grønlands samhørighed med Danmark og ikke
som mindedag for en sejr over et broderfolk,
hvis heltemodige kamp i dag ogsaa er vor kamp.
Hvorfor da ikke nøjes med at fejre den egent-
lige ophavsdag til Grønlands 222-aarige sam-
hørighed med Danmark: dagen for Hans Egedes
ankomst til landet, — i stedet for at forveksle
aarsag og virkning?
Lad derfor den 3. juli blive en festdag over-
alt i Grønland, baade officielt anerkendt og fejret
af danske og grønlændere som en af Grønlands
store nationale festdage. Og lad Grønlands-
posten høre lidt om, hvordan dagen er blevet
fejret rundt omkring — til eksempel for tiden,
der kommer.
Foredragssæsonen over Grøn-
lands Radio — Godthaab
afsluttet.
Foredragsudvalget bar afsluttet sit arbejde
for sæsonen 1942—43. Det første foredrag i sæ-
sonen blev udsendt den 16. oktober 1942, det
sidste den 2. april 1943. Der har i dette tidsrum
været boldt ialt 8 danske og 23 grønlandske ra-
dioforedrag, idet der især er lagt vægt paa de
grønlandske.
Foredragene har været følgende:
A) Foredrag holdt paa dansk.
Kredslæge Sylv. M. Saxtorph: Hvad Grøn-
land bragte mig.
Seminarielærer Finn Gad: En glemt fore-
gangsmand i Grønland (J. Fr. Schwabe.).
Landsfoged Eske Brun: Situationen i Grøn-
land i dag.
Fuldmægtig Orla Andersen: Vor Amerika-
rejse.
Ffterskoleforstander M. Garn: At være dansk.
Assistent F. Nielsen: Nationale strømninger
i Sønderjylland.
Assistent L. Lamberth: Klapjagt i Danmark.
Seminarielærer G. Thorlaksson: Turisme paa
Island og Grønland.
BJ Foredrag holdt paa grønlandsk.
Landsfoged Fske Brun: Situationen i Grøn-
land i dag.