Grønlandsposten - 16.04.1943, Blaðsíða 6

90
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 8
Udstedsbestyrer David Olsen: Kajakken og
de nye erhvervslartøjer.
Efterskoleforstander M. Gam: Øldrikning i
Grønland.
Organist Jonathan Petersen: Sangens betyd-
ning for grønlænderne.
Seminarielærer Fr. Nielsen: Oplæsning af
Spindlers »KajarnaK«.
Seminarieforstander Fuglsang-Damgaard: Af-
rika.
Faareavlsbestyrer Iv. N. Christensen: Husdyr
og landbrug i Grønland.
Overkateket Kristiansen: Grønlands plads i
Danmarks genopbygning.
Redaktør Kr. Lynge: Oplæsning af H. C. An-
dersen: Mit livs eventyr.
Overkateket Olsen: Oplæsning af Selma La-
gerløf: Jesusbarnet.
Handelsbestyrer Fr. Lynge: Hvori bestaar
Grønlands afhængighed af Danmark.
Kontormedhjælper Hendrik Olsen: Isfangst.
Fru Marie Hard (Grædefjorden): En grøn-
lænderindes røst.
Distriktslæge Laurent-Christensen: Grøn-
landsk husflid.
Redaktør Kr. Lynge: Oplæsning af H. C. An-
dersen: Historien om en moder.
Fru Chemnitz (Godthaab): Rarnets første
aar i et grønlandsk hjem.
Seminarielærer Fr. Nielsen: Oplæsning af
Charles Roberts: Spækhuggeren.
Vik. distriktslæge A. G. Reck: Folkesundhed.
Førstepræst R. Lynge: Nogle fremtidsbelragt-
ninger.
Redaktør Kr. Lynge: Oplæsning: Træk fra
moderne krigsførelse.
Fanger Isak Lund: Haandens arbejde.
Kredslæge Sylv. M. Saxtorph: Lidt om ny-
delsesmidler og især tobak.
Assistent I.. Lamberth: Havebrug for grøn-
lænderne.
Alle foredrag er især af grønlænderne ble-
vet modtaget med stor glæde og interesse, og
lytterne beder foredragsholderne modtage deres
bedste tak og har sendt en særlig tak til redak-
tør Kr. Lynge for villighed og dygtighed til op-
læsningen af mange af de foredrag, hvor forfat-
teren ikke selv har kunnet være til stede, og li-
geledes bringer lytterne foredragsudvalget, Provst
Rugge, rektor Fuglsang-Damgaard og redaktør Kr.
Lynge, deres bedste tak for aarets arbejde med
hensyn til tilrettelæggelsen af foredragene — og
man glæder sig til næste vinters nye foredrag.
Kød og Vildt.
Grønland har saavel som alle andre lande
en vildtbestand. En bestand, der til forskel fra
de europæiske landes vildtbestand har haft den
opgave gennem generationer at brødføde hele
landets befolkning. Ja, brødføde er endog- for
mildt et udtryk at bruge, thi ikke alene har
jagten været i stand til at skaffe folket det dag-
lige behov af fødemidler, men ogsaa klæder, lys
og varme, alt til livets opretholdelse har vildtet
paa fjeld og i hav været i stand til at yde. —
Men tiderne ændrer sig. Landets befolkning er
ikke mere henvist til at gaa klædt i dyrenes
skind, og stammens ældste behøver ikke mere at
koge over tranlampe. — Kulturens fakkelbære-
re bar med et lysskær strejfet de grønlandske
fjelde og har derved gennem moderlandet dra-
get landets befolkning ind under de øvrige kul-
turstaters livsbetingelse, nemlig samhandel, der
med et slag ændrer store dele af befolkningens
levemaaade. Dette skulde man jo kun synes
var til gavn for vildtbestanden; men nej, ved
handelens indtræden opstaar straks kravet om
øget omsætning og derved merproduktion, der
en tid lang bevirkede, at pakhusene bugnede af
spæk og skind for saa efter en tid atter at staa
tomme paa grund af en for haard beskatning af
vildtbestanden. Nye udveje er fundne: handelen
florerer atter, fiskeriet producerer mere aar ef-
ter aar. Faar og geder beiter i fjeldene. Her-
metikfabrikker beskæftiger mange travle hænder.
De bedre sanitære forhold bevirker, at befolk-
ningens antal stiger med rivende hast. Hermed
øges atter faren for landets vildt, til hvilken der
jo stadig stilles krav af befolkningen med hen-
syn til kød. Efter det forholdsvis ringe antal
mennesker, der bebor landet, maa kødforbruget
dog sikkert siges at være uhyre stort, og en im-
port af kød vilde være en uhyggelig tanke. —
Glemmes maa det derfor ikke, at denne tanke
en dag kan blive aktuel.