Grønlandsposten - 01.05.1943, Blaðsíða 10

106
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 9
Tysklands militære og ideologiske besættelse, som
jo er vel kendt. Del Danmark, som danske ken-
der det, og som Verden kendte det før 9. april,
har ikke forandret sig. Man er sandheden tro,
naar man holder sig til det. Og selv om man
er til vished forvisset om, at De Forenede Na-
tioner vil vinde sejren, og at tyskerne før eller
senere maa forlade det danske omraade, saa
maa man være forberedt paa, at Danmark i øje-
blikket staar foran den mørkeste tid i sin historie.
— »Nya Dagligt Allehanda« bragte den 21. no-
vember en interessant artikel med indgaaende op-
lysninger om den dansk-tyske krise, der i be-
gyndelsen af november gav anledning til dan-
nelsen af ministeriet Scavenius:
»Den 3. november havde Ribbentrop og
Scavenius en samtale, der varede i tre timer.
Scavenius fik at vide, at Hitler havde givet det
tyske udenrigsministerium denne sidste chance
til at ordne danske spørgsmaal, og at Best vilde
blive sendt til Danmark for at forhandle om de
tyske »forslag til forsoning«. Scavenius fik be-
sked om at svare inden den li. november.
De tyske forlangender gik ud paa, at alle
anti-tyske medlemmer af ministeriet skulde træk-
ke sig tilbage og Scavenius danne en ny rege-
ring. Ydermere forlangtes det, at rigsdagen skul-
de give den ny regering fuldmagt til at gribe
ind, naar og hvor det fandtes fornødent.
Buhis regering forkastede enstemmigt disse
forlangender, idet det fremførtes, at man undre-
de sig over, hvad tyskerne mon kunde mene
med, at »der var krise i Danmark«, efter som
Danmark stadig havde opfyldt sine forpligtelser
af 9. april 1940. Scavenius fik til svar, at det
danske folks opførsel mod de tyske besættelses-
tropper foraarsagede »forskellige sammenstød«,
og Ribbentrop forlangte, at nazist-sagføreren
Popp Madsen skulde udnævnes til justitsminister.
Scavenius erklærede, at dette — efter dansk
synsmaade — vilde være utænkeligt, samt at
kronprinsen paa forhaand havde nægtet at ud-
nævne en regering, der ikke havde rigsdagens
tilslutning.
Da regeringen ikke vilde støtte Scavenius’
planer, nægtede Scavenius at møde Best, der
ventede paa svar. For at redde situationen er-
klærede Buhi sig villig til at trække sig tilbage.
Scavenius afslog først posten som statsminister
og foreslog nationalbankdirektør Bramsnæs. Ty-
skerne bifaldt dette: men Bramsnæs afslog. Der-
efter foresloges andre, nemlig Hauch, Viggo
Christiansen og Koefoed. Scavenius blev igen
anmodet om at danne regering, men afslog atter.
Fire og tyve timer før fristen udløb, fik Scave-
nius meddelelse om, at tyskerne afstod fra yder-
ligere forlangender og frit vilde lade Scavenius
vælge en regering, dog paa betingelse af, at Buhi,
Alsing-Andersen og Fibiger ikke deltog. Efter
lange og vanskelige forhandlinger akcepterede
partierne i rigsdagen til sidst den nye regering«.
»Men,« slutter artiklen, »sikkert er det, at
rigsdagen — til trods for den særlige bemyndi-
gelse, der udstedtes til regeringen, stadig arbej-
der frit. Og det maa stærkt betones, at den nye
danske regering ikke er nogen Laval- eller
Quisling-regering. Danskerne er ikke gaaet ind
paa andet eller mere end ovenfor nævnt. Men
man er naturligvis ikke uvidende om, at Best
kan komme med nye forlangender«.
I forrige nummer af (irønlandsposlcn er vo-
re læsere blevet bekendt med Scavenius’ nye re-
geringserklæring og den ovenfor omtalte bemyn-
digelseslov, der dog kun skulde gælde under
nuværende ministerium, en klausul, der blev
indføjet, for at loven ikke skulde blive misbrugt
af et eventuelt fremtidigt ministerium.
— Indenrigsministeriet bar i efteraaret
standset det store bygningsreparationsprogram,
som blev sat igang efter okkupationen for at afbø-
de den værste arbejdsløshed. Det forventes, at
arbejdsløsheden paa grund af disse arbejders
standsning vil forøges med ca. 50.000.
— Folketingsmand Knud Kristensen, der
ved ministerskiftet i november traadte tilbage
som indenrigsminister, er blevet valgt til formand
for partiet Venstre.
— Tanken om en fælles nordisk folkehøj-
skole diskuteres i »Berlingske Tidende«, som
konstaterer, at det er Grundtvigs gamle tanke
om den nordiske højskole i Gøteborg, som de
svenske højskolefolk nu griber tilbage til. »Her-
hjemme«, skriver »Berlingske«, »sysler man med
at genoplive Grundtvigs planer om »skolen i
Soer«, der ligeledes var tænkt som en undervis-
ningsanstalt med samfundsborgerlige kundskabs-
meddelelse som formaal. Under behandlingen
af ungdomsskolelovene i folketinget blev der fra