Grønlandsposten - 01.09.1943, Side 12

Grønlandsposten - 01.09.1943, Side 12
204 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 17 Af breve fra Grønland. »I det nye nummer af »Den grønlandske Tjenestemandsforening«s smukke tidsskrift fort- sætter ingeniør Julius Galster sine uddrag af de sparsomme brevmeddelelser, der er naaet hjem fra Grønland i de sidste maaneder. Efterret- ningerne om livet deroppe er nu saa sjældne, at disse breve, der er afsendt mellem 1. juli og helt op mod nytaar 1941, i øjeblikket næsten er det eneste bindeled mellem moderlandet og vor fjerne koloni«, skriver »Nationaltidende« for 21 -4 42. — »jeg forstaar af breve og aviser, skrives fra Julianehaab, at man i Danmark gør sig helt forkerte forestillinger om forholdene her. Med undtagelse af, at vi nu bruger amerikanske va- rer i stedet for danske, er intet ændret, ikke en- gang priserne i butikken. Livet gaar saa nogen- lunde sin normale gang i enhver retning, kun er forbindelsen med omverdenen meget udvidet.« I et andet brev ogsaa fra Julianehaab hed- der det: »Vi er mange, der med sorg ser den nye udvikling, men derved er intet at gøre —«. Om afsætningen af de grønlandske produk- ter i Amerika skrives, at det vist nok gaar lidt smaat. »Alt, hvad vi faar fra Staterne er ne- derdrægtigt dyrt. Taksten kan ikke overholdes, og hvad vi bestiller privat, maa ogsaa betales dyrt. Vore lønninger og penge er ikke indstil- let efter dollarkurs.« Til slut fortæller en grønlandsfarer i New York om de mange ferierejser fra Grønland til U. S. A.: »Nogle er meget begejstret for ophol- det og har rejst over det halve Amerika, andre naar kun til New York, hvor de kun har faaet ømt hoved og tom tegnebog ud af det, men smag og behag er jo forskellig.« Selvfølgelig er det svært for dem hjemme at danne sig noget virkeligt indtryk af livet i Grønland gennem nogle faa spredte oplysninger i tilfældige breve, der er naaet hjem. Og svæ- rere er det endnu, naar enkelte brevskrivere aabenbart har gjort sig umage med at skildre forholdene saa sorte som muligt og samtidigt ikke har taget det saa nøje med realiteterne. Priserne i Staterne i 1941 laa jo ikke synderligt over førkrigstidspriserne hjemme, og selv nu i 1943 er afvigelserne fra taksten minimale. Den- ne er tværtimod i de fleste tilfælde blevet over- holdt. Ganske vist er kommissionsgodset blevet en del dyrere end fra Danmark, men prøv saa at sammenligne priserne med dem hjemme i dag. Men hvem er det, der har faaet et ømt ho- ved og en tom tegnebog i New York? Det har vi ikke tidligere hørt noget om. Maaske er det en selvoplevelse, som den ærede brevskriver i New York har villet fortælle adressaten i Dan- mark. (Red.) 29. August. Gud styrke vor Konge! Hvem red vel før saa frank og fri som vor Konge? Hvem højere elsker og ærer vi end vor Konge? Danmark! Vor Konge er Fange! Taaren presser i Øjet frem, og Harmen dirrer derinde. — Voldsmænd vover at lægge Baand paa vor Konge. Landsmænd, vi ved, at I tappert stred for at værne vor Konge, og vi ved, at I lider, ved, at I led og gav gerne jert Liv for vor Konge. Danmark, bundet af fremmed Magt, og Kongen, Tyskernes Fange, vi lider med jer og kan ikke glemme! — Hvor var vi dog gerne derhjemme! Danmark, vi græder, men smiler bag Taaren, vi ved jo, at Vinteren følges af Vaaren. Vi ved, at vi Danske er frie, trods Lænker, ingen kan binde den Kraft i vort Indre. Stille og trofast vi Hænderne folde og beder: Gud, vil du lyse og holde din skærmende Haand over vort Land, vort Folk og vor Konge. Gud styrke vor Konge! Anna T. Bugge. Abonnement tegnes paa kolonikontorerne og løber, til det atter opsiges. Pris 20 øre pr. eksemplar. Annoncer 25 øre pr. linie. Redaktion og adresse: »Grønlandsposten«, Godthaab. Ansvarshavende redaktør: Magister Chr. Vibe. Godthaab — Sydgrønlands Bogtrykkeri. ^^biblioteket

x

Grønlandsposten

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.