Grønlandsposten - 16.10.1943, Blaðsíða 4

232
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 20
gen an for med et Slag Landet over at faa an-
skaffet de kommunale Radiomodtagere, uden
hvilke Godthaabs Radiofoni-Udsendelser aldrig
vil faa den fulde Retydning, som det var ønske-
ligt, de fik? Er ogsaa her Vejen gennem de of-
fentlige Kassers Midler ufarbar?
Prøven, den 6. September 1943
Andr. Lund-Drosvad.
Nyt fra Island.
For kort Tid siden fik jeg en stor Dunke
Aviser fra Island og talte med flere Islændere.
De Indtryk, jeg har faaet derfra, er omtrent
følgende: Økonomisk set har de det endog me-
get godt paa Island for Tiden. Der er Dyrtid
(Pristallet 270-280 i Forhold til 1938), men Ar-
bejdslønningerne er steget endnu mere end Va-
repriserne, saaledes al Levestandarden som Hel-
hed er hævet. Da der desuden er Mangel paa
Arbejdskraft, tjeties der store Summer. Der er
Maksimumspriser paa næsten alle Varer, og Sta-
ten bestemmer ogsaa delvis Lønningerne, men
der er Varer nok i Landet, ja, det fortælles end-
da, at Rutikkerne aldrig i Islands Historie har
været saa godt forsynet som nu. Dette har ført
til, at mange af de Fremtidsdrømme, som man
før Krigen drømte og delvis regnede for Utopi,
nu er blevet til Virkelighed med eet Slag.
Automobilvejnettet strækker sig nu over he-
le Landet, ogsaa med Afstikkere til de indre u-
beboede Omraader, hvor der bygges Turistho-
teller og Laksefangststationer. Ogsaa Flyvefor-
bindelser er oprettet mellem de forskellige Ryer
og Fiskerlejer.
Der er blevet bygget en Mængde Drivhuse
ved de forskellige varme Kilder, hvori der dyr-
kes al Slags Frugt — islandske Aviser averterer
nu med Bananer og Vindruer avlet paa Island!
En enkelt Egns Sælgere slaar sig da ofte sam-
men om at drive en Udsalgsbutik i Byen. Al
Trafik foregaar pr. Bil og Skib. Hestene er nu
mest til Sport.
Elektricitetsværkerne rundt omkring udbed-
res, og mange nye anlægges, f. Eks. skal et væ-
re færdigt ved Siglufjord i 1944. Det ligger om-
trent 75 km fra Byen og skal være paa ca.
12000 HK. Omkostningerne anslaas til 8—10
Millioner Kr. Den 1. Oktober tages Varmtvands-
anlæggene i Reykjavik i Brug. Saa opvarmes
Byen ved varmt Kildevand, og Belysning og Kog-
ning foregaar ved Elektricitet. Det er Meningen,
at Byen skal kunnne klare sig uden Kul. Der-
ved vil man kunne spare mange Millioner Kr.
aarlig, som nu gaar til Import af Kul. Det var
det danske F'irma Højgaard og Schultz, der be-
gyndte Arbejdet med Varmtvandsanlæggene, som
blev standset af Krigen. Nu har man faaet, Ma-
teriale fra Amerika, men det er islandske og
danske Ingeniør, der har ledet Arbejdet. Rey-
kjavik bliver nu en af de faa Byer i Verden,
som ikke har Brug for Skorstene!
Fiskeriet har været meget godt i Aar. Den
største Del af Fangsten fryses omgaaende og
sælges som frisk Fisk. Priserne er udmærkede.
Klipfisk er man omtrent gaaet helt væk fra. Jeg
kan i den Forbindelse uævne, at i 1942 holdt
»Félag islenskra fiskiframlaidenda« (De island-
ske FMskeproducenters Selskab) et Møde, hvor
det viste sig, at ingen af Medlemmerne havde
Stemmeret — for at have det, skulde man nem-
lig raade over mindst 10 Tons færdigrenset Klip-
fisk! — Sildefiskeriet lider derimod en Del un-
der, at man ikke maa rapportere, hvor Sildesti-
merne befinder sig. Landbrugerne tjener ogsaa
udmærket. De sælger, trods meget høje Arbejds-
lønninger, mest til det indenlandske Marked,
som jo er blevet en Del udvidet. Omtrent alt
Kød sælges nu i frisk Tilstand, og alle Byer an-
lægger de saakaldte »Lynfrysehuse«, for altid at
have frisk Proviant.
I Begyndelsen af Prisstigningsperioden var
man meget bange for Inflation, hvorfor alle
Mennesker vilde sætte deres Penge i Huse o. 1.
Priserne blev helt fabelagtig høje. Nu er man
gaaet væk derfra og prøver paa at anbring Ka-
pitalen i produktive Midler.
Grundtonen i de islandske Aviser er den, at
man skal forberede sig til de daarlige Tider, der
vil følge efter Krigen, ved at sætte Produktionen
i højeste Gear og anskaffe nye Materialer saa
vidt muligt til alle produktive Foretagender og
og Huse samt samle Tilgodehavender i Udlandet
og ophjælpe det private Initiativ, saa vidt det
kan forenes med Helhedens Interesser. Rege-
ringen er uden politisk Farve — eri Samlings-
regering — og Aviserne slaar meget paa, at man