Grønlandsposten - 16.10.1943, Blaðsíða 9

Nr. 20
GRØNLANDSPOSTEN
237
Hvad vi ved fra Danmark.
Optakten til 29. august.
Gennem »National America Denmark Asso-
ciation« har vi modtaget nedenstaaende nærme-
re enkeltheder fra august-krisen i Danmark, der
førte frem til 29. august og de store begivenhe-
der derefter.
k. august: Dr. Best forlanger, at alle sabotø-
rer skal udleveres til tyske domstole. Dette be-
tyder dødsstraf eller afsoning af straf i et fæng-
sel i nærheden af Hamborg. Den danske rege-
ring afslaar dette krav. Danske skal stilles for
dansk ret; dødsstraf er afskaffet i Danmark; der
er indrettet en særlig afdeling i Horsens tugthus
for danske, der er kommet i konflikt med tysk
militær.
9. august: Efter et regeringsmøde meddeler
Scavenius dr. Best, at den danske regering ikke
gaar ind paa kravet. Han tilbyder at trække
sig tilbage. Men dr. Best vil ikke høre tale
derom.
10. august: Begeringsmøde. Scavenius aflæg-
ger beretning om samtalerne med Best, der er
resulteret i, at denne foreløbig lægger de tyske
krav paa hylden.
Samme dag hørte danskerne gennem B.B.C.
i London, hvad der gik for sig. En bølge af
sabotage og strejker bredte sig over hele landet
og voksede i løbet af de næste 10 dage vold-
somt til et hidtil ukendt omfang. Generalstrej-
ker erklæredes i Esbjerg og Aalborg. En af
grundene var bl. a. den, at arbejderne ikke vil-
de finde sig i tyske vagter paa fabrikkerne. Nat-
ten til den 19. august sprængtes ikke mindre
end 60 fabrikker i luften rundt omkring i Dan-
mark.
2/. august: Regeringen udstedte en prokla-
mation, der gjorde rede for situationen og op-
fordrede til ro og orden. Tyskerne gjorde op-
mærksom paa, at de kunde kontrollere situatio-
nen blot ved at tilbageholde levnedsmidler og
kul. Men samtidig sendte de tropper (opgivet
til mellem 15.000 og 60.000 ifølge forskellige kil-
der) til Fyn og København. Dette gav anled-
ning til store demonstrationer for de allierede,
bl. a. i Odense, hvor 5.000 mennesker drog gen-
nem gaderne med amerikanske og engelske flag.
I de følgende dage var der overalt sabotage
i stor stil, bl. a. hærgedes Forum i København.
Danskerne havde bemægtiget sig beholdnin-
ger af tyske vaaben. Undertiden var det sket
ved list, som f. eks. da danske soldater, iført
tyske uniformer, rekvirerede rifler og maskinge-
værer fra den store fabrik i Frihavnen. Det
kom til mange blodige sammenstød, og syv by-
er: Middelfart, Svendborg, Odense, Aarhus, Aal-
borg, Korsør og Roskilde blev erklæret i belej-
ringstilstand. I Helsingør rasede tyske motor-
cyklister gennem gaderne bevæbnet med maskin-
geværer. En demonstration udenfor det tyske
konsulat blev brudt op ved, at tropperne slog
folk med riffelkolber.
26. august meldtes om store gadekampe i
København, samt at tyskerne skød paa mæng-
den paa Raadhuspladsen. Uofficielt blev det op-
givet, at der var henved 80 døde og 150 saarede
i sammenstød mellem danske og lyske siden 15.
august. Den 26. blev et lysk skib paa 10.000
tons sprængt i luften i Helsingør bavn, og der
erklæredes senere generalstrejke i byen. I Vejle
udbrød der ogsaa generalstrejke, hvor Hess’ stø-
bejernsfabrikker havde været genstand for sa-
botage.
27. august blev der ødelagt for ca. 1 1/2 mil-
lion kr. elektrisk tilbehør i Laurits Knudsens
fabrik i København. Strejker bredte sig til Vi-
borg og Vordingborg som protest mod tyske
troppers brutalitet, blev der sagt. De kastede
bl. a. med haandgranaler. I København strej-
kede 6.000 arbejdere, som nægtede at fabrikere
materiel til undervandsbaade.
Samme dag skal dr. Best være blevet kaldt
til Berlin. Det angives, at en af grundene til
hans tilbagekaldelse var, at han havde anbefalet
den tyske regering ikke at gennemføre el for-
langende om 10.000 tons kød fra Danmark, da
øjeblikket »ikke maatte anses for opportunt«.
Berlin manglede kød grundet paa de allieredes
bombardementer af slagtehallerne. De tyske
myndigheder beordrede derefter general von
Hanneken til at »rekvirere kødet ad militær
vej«. Der havde længe været rivninger mellem
dr. Best og von Hanneken med hensyn til de
metoder, der burde anvendes. Dr. Best anbefa-
lede at blive ved »med det gode«, med overta-
lelser; mens von Hanneken var for den haarde