Grønlandsposten - 16.10.1943, Blaðsíða 5
Nr. 20
GRØNLANDSPOSTEN
233
under de forhaandenværende Forhold bør slut-
te op om Regeringen.
Det ser ud til, at dømme efter de Aviser,
som jeg har faaet, at Personalunionen med
Danmark vil blive hævet til næste Aar (1944).
Mange Stemmer hæver sig dog for Bevarelsen
af denne, i det mindste indtil ordnede Forhold
indtræder igen.
Forøvrigt kan ogsaa oplyses, at de islandske
Piger ikke opfører sig meget bedre end de grøn-
landske, og der har virkelig været Forslag frem-
me om at »kronrage« de mindst dydige af dem.
Hidtil er det dog blevet ved Truslen, men alle
tænkende Mennesker ser med Bekymring paa
dette skæve Forhold. Mulatter er dog endnu
kun født i Revyerne!
Islandske Studenter Og Skribenter, som før
søgte til Norden (især til Danmark) søger nu til
Amerika i Stedet for. Men Universitetet i Rey-
kjavik har udvidet meget i disse Aar. En ny
Studentergaard er bygget i Sommer. Hvert Sys-
sel paa Island har skænket 1 Værelse til en
Pris af 10.000 Kr. Hele Bygningens Værdi an-
slaas til 1 Million Kr. med Bolig til ca. 30 Stu-
denter.
Staten har betalt hele sin Gæld til England
og har nu store Tilgodehavender der. Helheds-
indtrykket fra Island er saaledes forholdsvis lyst.
Baade Stat og private har Erfaringerne fra Ty-
verne i frisk Erindring og gør alt for at undgaa
en lignende Katastrofe paa det økonomiske Om-
raade.
G. Thorlaksson.
Stor interesse for Grønland i Danmark.
(Uddrag af brev fra Jette Bang, dateret 14—1—1943.)
»For tiden optager jeg Danmarks-billeder i
lighed med mit arbejde i Grønland: Levevis, sko-
ler, industri o. s. v. Derfor rejser jeg meget. Det
er som at rejse i Grønland, hvad fart og plan-
mæssighed angaar. Sommetider viser jeg lys-
billeder i forskellige foreninger, og det er iøjne-
faldende, at der er en meget stor interesse for
og kærlighed til Grønland i alle kredse. For-
samlinger lige fra Smørumnedre til Aarhus ud-
bringer leve for Grønland og udtaler varme og
ærlige ønsker for grønlænderne og danskerne
deroppe.«
Smaa istapper.
Dagligt liv i Tornerosehavn.
Kære Grønlandspost!
Tilfældigt, ja, virkelig ganske tilfældigt laa
jeg i min havestol og tog en eftermiddagslur, da
jeg pludselig saa en tanketorsk komme svøm-
mende forbi. Den blev ved at smutte rundt
omkring mig, saa jeg uvilkaarlig fik lyst til at
fange den — en velvoksen krabat, lige til stegepan-
den. — Ja, det er til at blive gal over, at man
ikke har stegepander i butikken. Nu har sme-
den loddet den gamle fire gange — og sidst
maatte jeg endda lade ham hente to gange, for-
di han først vilde være færdig med spil-motoren
— uforskammet — jeg har krav paa en stege-
pande — den staar paa inventarlisten, og jeg
har ingen ny faaet det sidste halve aar. Kolo-
nien maa skaffe mig en! Jeg tør bande paa, de
har stegepander i butikken i Godthaab. Det er
kun os, der skal være stedbørn, men hvad bry-
der Centralkontoret sig om det — de har sim-
pelthen glemt os, nej, ignoreret os, har de — og
det skal vi finde os i? Jeg skal aale de herrer,
faar jeg fat i dem engang. — Her skal man gaa
og slide og slæbe i det og danse efter deres pibe
— og hvad faar man for det? Ingen lønforhøj-
else og ingen torskelever og ingen skib mere til
Tornerosehavn — og spiritussen er ikke kom-
met endnu. De drikker den selv — jo, jeg har
nok hørt om det — som saa meget andet!
— Ha, der tog jeg den. Sikken en krabat!
Jeg maatte bruge alle mine kræfter for at hol-
de den fast, saa jeg formelig vaagnede derved
— og der laa jeg og holdt krampagtigt fat paa
mit hoved med begge hænder!
Jeg rejste mig overende og saa nu, at luften
dirrede af tobaksrøg — eller var det strøtanker?
Jeg greb efter en af dem i forsøg paa at finde
tilbage til mig selv og min havestol, men saa
fortalte den mig blot, at havestolen slet ikke var
min, men Styrelsens. Jeg prøvede at indfange
den næste og gav mig god tid til at fatte den,
cg saa sagde den mig blot, at tiden ogsaa var
Styrelsens. — Men hvad i himlens navn da —,
raabte jeg til den tredie, — hvad er da menin-
gen med det hele?
— Den er ogsaa Styrelsens —, svarede den!
Og saa opgav jeg.
Med venlig hilsen
Ranneb<erret.