Grønlandsposten - 16.11.1943, Blaðsíða 2

Grønlandsposten - 16.11.1943, Blaðsíða 2
 254 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 22 iagttage alt for let saavel paa de reducerede Hundespand og Tandrækker som paa den al- mene Tilstand. Tilmed er nævnte Depot blevet af relativ lille Betydning, da man begynder at udhandle fra det, straks Forsyningerne udkom- mer, og der af den Aarsag kun er en ringe el- ler slet ingen Beholdning til Stede, naar der kunde ventes at blive Brug for den. At et lignende Synspunkt kan anlægges ved Thule, forslod jeg, da jeg i 1940 hørte Bestyrer Hans Nielsen over for tilstedeværende Myndig- hedspersoner anke over, at man sendte flere og tiere Varesorter ud, som Befolkningen ikke var vænnet til, medens Udsendelserne var utilstræk- kelige, hvad angik Lamme- og Benskind, der ikke alene var nødvendige til Klæder, men be- tingede en Erstatning, som frigav des flere Bæ- veskind — til lige Gavn saavel for Stationens Bentabilitet som for Befolkningens Købekraft overfor, hvad de virkeligt behøvede af solide Træsorter og gode Vaaben. Saadan saa en Mand paa det, som kendte sit Distrikt gennem mange Aar, og at det sam- me Grundsyn gjorde sig gældende hos den nu- værende Bestyrer, havde jeg i indeværende Som- mer Lejlighed til at konstatere, da jeg saa ham udarbejde Lister over det som utilstrækkelig Skibsrum gjorde det nødvendigt at udskyde, og hvad det var absolut paa krævet blev opsendt. Alle de tunge Mel- og Grynspriser blev kraftig beskaaret til Fordel for Tøjsorter, Træ, Slæde- jern, Vaaben og Værktøj. For et Distrikt, hvis Befolkning paa ca. 250 Sjæle producerer lidt under eller lidt over 1500 Stykker Bæveskind om Aaret, spiller det ingen Bolle, om Tingene er forholdsvis dyre, naar de blot er gode, saa man kan stole paa dem under de lange Bejser fjernt fra andre Mennesker; det er ogsaa Menigmands eget Syn der oppe. Men kan han ikke komme af med sin Fortjeneste til saadanne Ting, vil han dels være mindre ener- gisk, og dels vil Forbruget af indførte Madvarer og andre uvæsentlige Ting stige unødvendigt. Jeg ved godt, at her fremhævede synspunk- ter længere sydover maaske vil blive kaldt reak- tionære og forældede. Men specielt gyldige for Nordgrønland kan de vel næppe være, naar Landsfogeden jo just nævner, at jo mere Fiske- rierne giver, des mere stiger Forbruget af de europæiske Madvarer. Naturligvis kan der vel ikke gøres noget rationelt herimod i Øjeblikket, hvor jo blandt andet Husbyggeri og lignende i væsentlig Grad ligger lammet, men man kan maaske i videst mulig Grad søge at skaffe saa mange deciderede Nyttegenstande som muligt frem til Udhandling. For saa ogsaa at se lidt paa Medaljens an- den Side, maa jeg jo — som liere andre iøvrigt — ønske, at saa mange dansktalende og -lap- sende Grønlændere som muligt vil drøfte saa- danne Forhold med deres Landsmænd og even- tuelt ogsaa gennem lokale Blade gøre dem det Grundsyn begribeligt, at Landets egne Produkter baade er de bedste og de billigste. Og hvad dem angaar, kan hele Kysten jo ganske givet være selvforsynende, om man samler paa de rette Tidspunkter og eventuelt udveksler de forskellige Distrikters Sorter fra Plads til Plads. Grønland er absolut ikke noget fattigt Land, hvad dets naturlige Føde angaar, og ingen Grøn- lænder med fri Adgang til sit frie Hav er saa fattig — behøver i alt Fald ikke at være det — som en arbejdsløs i et mere civiliseret Land, hvor privat og offentlig Ejendomsret formener ham Adgang til saavel .(orden som Vandene og her- igennem indskrænker hans Muligheder for at op- retholde Livet til et enerverende Minimum. Som Husdyrbruget og Udnyttelsen af Jorden i disse Aar tager et Opsving som aldrig før i det moderne Grønlands Historie, som der forsøges skaffet Adgang til at henkoge Landets Produk- ter, som saavel Fisk som Fugle saltes eller røges, og som ogsaa Bærsamlingen sine Steder er ved at konkurrere importeret Saft ud, saaledes bør den gamle veltjente grønlandske Metode med Tørring igen komme til Ære og Værdighed. Dels er det en af de sundeste Konserveringsmetoder, dels koster den intet, og desuden kan den ud- føres naar som helst, hvor som helst og af hvem som helst. Den Krone, man sparer, er lige saa god, som den, man tjener, siger et gammelt Ord, — og der kommer vel en Dag igen, hvor et sammensparet Beløb kan betyde nye Huse, bedre Baade, øn- skelige Motorer og andre for den enkelte altraa- værdige Ting. At vi saa samtidigt"sparer Ton- nage og forbedrer Grønlands Status er heller

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.