Grønlandsposten - 16.11.1943, Blaðsíða 9

Grønlandsposten - 16.11.1943, Blaðsíða 9
 Nr. 22 GRØNLANDSPOSTEN 261 man bliver særligt inspireret af. Vi mangler dog ikke noget at tale om, hvad mad angaar. Kun flæsk skal man skrives op til, saa det faar vi sjældent. Det danske oprør. (Supplerende oplysninger om baggrund og udvikling af begivenhederne i Danmark før og efter den 29. august, modtaget gennem „Natio- nal America Denmark Association Information Service11.) Nyhederne fra Danmark siden den 29. au- gust har optrukket de store og klare linier. Man- ge detailler har manglet. De kommer nu frem lidt efter lidt og finder deres plads indenfor de større rammer — Begivenheder i Esbjerg, Oden- se, Aarhus, København og andre steder, der fra dag til dag stod at læse i svenske^aviser i de to- tre uger, der gik forud for Tysklands andet store angreb paa Danmark. Man faar et indtryk af, hvor lidet folk fik at vide udenom undergrunds- pressen ved nu at læse den tysk kontrollerede Kalundborg radio-avis, der fortæller om, at det- te eller hint landsmøde er aflyst, men ikke stort andet. Selvom det ikke nu har nyhedens interesse, har det historisk interesse at føje detailler ind, og det er hensigten med disse efterretninger. ((IH.) Esbjerg. Urolighederne startede i Esbjerg omkring den 10. april, da seks af byens 11 fiskepakhuse brændte. Det var sabotør-arbejde. Det kom til flere sammenstød mellem befolkningen og de tyske tropper. Blandt andet ryddede 25 fiskere en restaurant, der særligt var frekventeret af ty- skere. Eørst fjernede de alle vaaben, gæsterne havde efterladt i garderoben, og saa gav de ty- skerne prygl. Urolighederne greb om sig den følgende aften, og næste morgen erklæredes »sær- tilstand«. Indbyggerne svarede med general- strejke, der varede ved i tre dage. Det vil erin- dres, at denne generalstrejke karakteriseredes som »mønsterværdig«, idet selv saa stabile pro- vinsborgere som apoteker og bankdirektør del- tog, saavel som kommune- og postkontorer. Politimesteren roste bagefter byens maade- hold og ro i udførelsen af strejken og udtalte paaskønnelse af det gode forhold mellem politi og borgere. De strejkende vandt, idel »curfew« bestemmelserne blev ophævet. Men luften var ladet med elektricitet ikke alene i Esbjerg, men i mange jydske og fynske byer. Frederikshavn, Aalborg, Aarhus, Kolding. Frederikshavns skibsværft standsede arbejdet den lfi. august, efter at forskellige tyske forlangen- der var blevet afslaaet af arbejderne. Den 18. august nedlagde alle nittere og svejsere arbejdet (Jydske Tidende, IX. aug.) I Aalborg blev en bankassistent og en chauf- før fanget, mens de var i færd med at bortføre sabotage-maleriale om natten. De blev skudt, og tyskerne begravede dem i smug. Folk fandt imidlertid ud af det, og der blev stort opror med demonstrationer. Derpaa blev der erklæret sær- tilstand i Aalborg. (Sv. Dagbl. 24. aug.) Aarhus var midtpunktet for sabotage; navn- lig gik det ud over jernbanenettet. Gennemsnit- ligt fem sabotagehandlinger pr. nat var blevet be- gaaet i den senere tid. Der foreligger nu oplys- ning om, hvorledes den virkningsfulde sabotage paa linien mellem Aarhus-Skanderborg foregik: Sabotørerne iførte sig jernbaneuniformer, bemæg- tigede sig en trolje og udlagde uforstyrret tids- bomber paa linien med regelmæssige mellem- rum. Banevagterne gjorde honnor for de for- klædte sabotører uden at ane uraad. Fire kilo- meter af strækningen ødelagdes. Trafikken maat- te indstilles over en uge. Det vil erindres, at Aarhus universitet udsatte imatrikulationen af de ny studenter. Flere fabrikker, der arbejdede paa tvske automobiler, blev ogsaa saboteret. En lusk krigsret dømte en dansk politimand i Aarhus til døden, og ..Dagens Si/hele/- for 29. august oplyser, al de danske politifolk enstemmigt har erklæret, al de vil lage deres afsked, dersom deres kollega henrettes. Hvad der ogsaa angives at bidrage til uroen var de mange tyske kvinder og børn, der blev evakueret fra Hamborg til Aarhus; men, hvad der fik bægeret til at flyde over hos befolknin- gen, var at se den behandling, gidsler fra Norge var udsat for, idet de blev indskibet i Aarhus havn til videre forsendelse til koneentrationslej-

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.