Grønlandsposten - 01.04.1944, Qupperneq 2

Grønlandsposten - 01.04.1944, Qupperneq 2
74 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 7 denne Ordning, er disse ideelle Tilstande forlængst forsvundne, hvad saa end Aarsagerne hertil har været, men blandt andet skyldes det vel, at Fan- gernes Antal er blevet færre i Forhold til den ik- ke fangende Del af Befolkningen, og at der i Ti- dernes Løb har udviklet sig en anden Aand hos Befolkningen. Man kan, om man vil, beklage, at denne Samfundsordning, som medførte, at Befolkningen næsten intet Behov havde for Varer udefra, om- trent helt er forsvundet, men man kan ikke brin- ge disse Forhold tilbage, hvor ønskværdige man end vil finde dem. Udviklingen kan ikke standses, og Udviklingen har forlængst efterladt dem un- dervejs som uanvendelige, ellers vilde de have været bibeholdt. Desuden baade ser og hører vi fra højeste ansvarlige Hold, at Formaalet med det danske Styre i Grønland og med Monopolet er at bringe det grønlandske Samfund saadanne Fremskridt i Udviklingen, at Landet kan lukkes op, og den grønlandske Befolkning kan hævde sin Eksistens paa lige Fod med andre Folkeslag. Der kan antagelig ikke være megen Uenighed om, at for at opnaa dette maa der først og frem- mest arbejdes hen til en Forbedring af Befolknin- gens Levestandard, men dette kan kun opnaas ved en bedre Udnyttelse af Erhvervene, hvilket igen vil sige større Indtægter, deraf naturligt føl- gende større Forbrug eller altsaa flere Varer bragt til Landet udefra. Dette har ogsaa været Udviklin- gen, indtil Krigen brød ud, og denne Udvikling vil sikkert fortsættes, om ikke Foranstaltninger, der leder den ind i en anden Retning, iværksættes. En medvirkende Aarsag til, at den grønland- ske Befolkning har et stort Forbrug af indførte Varer i Forhold til, hvad andre Befolkninger har, er naturligvis ogsaa Prisen paa Varerne. Naar en Mand paa f. Eks. Labradorkysten kun spiser Hvedebrød til Højtiderne og ellers til daglig lever af, hvad Landet frembringer af Fisk og andre Produkter, saa er det simpelt hen, for- di dette er billigst og lettest for ham, uanset hvad der ellers tjener hans Land bedst. Og omvendt: Naar en Mand paa Grønland har et stort Forbrug paa indførte Varer i Stedet for selv at fremstille sig et Forraad af Fødevarer, saa er dette lige saa simpelt, fordi det er nemmere og billigere for ham at skaffe sig de indførte Va- rer den Dag, han staar og mangler Mad i Huset. Det kan vel derfor ikke helt nægtes, at den Prispolitik, som hidindtil har været gennemført i Grønland, har sin Andel i, at Forholdene har udviklet sig dertil, som Lund-Drosvad fremfører i sin Artikel, og som vi alle kender mangt et Ek- sempel paa. For Resten er det min Opfattelse, at Grøn- lænderen hellere levede paa Tørfisk og Spæk end paa Butiksvarer, om han kunde skaffe sig disse lige saa let, som han køber Varer i Butikkén, naar han mangler Føden. Saa vidt jeg har for- staaet, er Forholdet netop det, at Tørfisk og lig- nende smager ham bedre end Mel- og Grynspi- serne fra Butikken. Dette er nogle af de Forhold, som er Aarsag til den grønlandske Befolknings store Forbrug af indførte Varer, og jeg har fremført dem her, for at vi kan gøre os klar over, hvorledes Sagen forholder sig. Som sagt: Vi kan ikke sætte Udviklingen tilbage til længst forladte Forhold; vi kan maa- ske hæmme dens Gang, men vi kan end ikke faa Udviklingen til at staa stille. Hvorfor saa ikke aabent erkende, at saaledes er Forholdene, og dernæst se at faa det'bedst mulige ud af dem? Vi maa da kunne lede den fremtidige Udvikling saaledes, at Befolkningen faar et større Forbrug paa hjemmeproducerede Fødevarer og derved nedsætte Forbruget paa ind- førte Varer; det skulde ikke synes vanskeligt. Jeg tror, at det kan gøres, og det synes mig en værdig Opgave for det danske Styre i Grøn- land at løse. Jeg tror ogsaa, at der kan fremskaffes store Forsyninger af Fødevarer producerede her i Lan- det til Befolkningens eget Behov. Det er jo saa- ledes, at der aarligt eksporteres Tonsvis af Spæk og Fisk fra Grønland, og at der i Stedet herfor importeres tilsvarende store Mængder af Marga- rine samt Mel og Gryn til Føde for Befolkningen. Hvorfor saa ikke oparbejde nogle af disse Produkter her i Landet og spare den tilsvarende Indførsel? En Fremstilling af grønlandske Fødevarer vil f. Eks. kunne omfatte: 1) Tørring af Torsk til Tørfisk. De Erfarin- ger, som foreløbigt er gjort med den Foranstalt- ning, som Styrelsen satte i Værk sidste Sommer, at en lille Del af Indhandlingen af Torsk til Salt- ning skulde forarbejdes til Tørfisk, synes at tyde paa, at Befolkningen meget gerne spiser denne Va- re, og at Tørfisk kan afsættes i store Partier, naar Kød og Fisk ellers ikke er til at faa. 2) Fremstilling af velbehandlet Spisespæk. Her-

x

Grønlandsposten

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.