Grønlandsposten - 01.04.1944, Qupperneq 2

74
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 7
denne Ordning, er disse ideelle Tilstande forlængst
forsvundne, hvad saa end Aarsagerne hertil har
været, men blandt andet skyldes det vel, at Fan-
gernes Antal er blevet færre i Forhold til den ik-
ke fangende Del af Befolkningen, og at der i Ti-
dernes Løb har udviklet sig en anden Aand hos
Befolkningen.
Man kan, om man vil, beklage, at denne
Samfundsordning, som medførte, at Befolkningen
næsten intet Behov havde for Varer udefra, om-
trent helt er forsvundet, men man kan ikke brin-
ge disse Forhold tilbage, hvor ønskværdige man
end vil finde dem. Udviklingen kan ikke standses,
og Udviklingen har forlængst efterladt dem un-
dervejs som uanvendelige, ellers vilde de have
været bibeholdt.
Desuden baade ser og hører vi fra højeste
ansvarlige Hold, at Formaalet med det danske
Styre i Grønland og med Monopolet er at bringe
det grønlandske Samfund saadanne Fremskridt
i Udviklingen, at Landet kan lukkes op, og den
grønlandske Befolkning kan hævde sin Eksistens
paa lige Fod med andre Folkeslag.
Der kan antagelig ikke være megen Uenighed
om, at for at opnaa dette maa der først og frem-
mest arbejdes hen til en Forbedring af Befolknin-
gens Levestandard, men dette kan kun opnaas
ved en bedre Udnyttelse af Erhvervene, hvilket
igen vil sige større Indtægter, deraf naturligt føl-
gende større Forbrug eller altsaa flere Varer bragt
til Landet udefra. Dette har ogsaa været Udviklin-
gen, indtil Krigen brød ud, og denne Udvikling
vil sikkert fortsættes, om ikke Foranstaltninger,
der leder den ind i en anden Retning, iværksættes.
En medvirkende Aarsag til, at den grønland-
ske Befolkning har et stort Forbrug af indførte
Varer i Forhold til, hvad andre Befolkninger har,
er naturligvis ogsaa Prisen paa Varerne.
Naar en Mand paa f. Eks. Labradorkysten
kun spiser Hvedebrød til Højtiderne og ellers til
daglig lever af, hvad Landet frembringer af Fisk
og andre Produkter, saa er det simpelt hen, for-
di dette er billigst og lettest for ham, uanset hvad
der ellers tjener hans Land bedst.
Og omvendt: Naar en Mand paa Grønland har
et stort Forbrug paa indførte Varer i Stedet for
selv at fremstille sig et Forraad af Fødevarer, saa
er dette lige saa simpelt, fordi det er nemmere
og billigere for ham at skaffe sig de indførte Va-
rer den Dag, han staar og mangler Mad i Huset.
Det kan vel derfor ikke helt nægtes, at den
Prispolitik, som hidindtil har været gennemført
i Grønland, har sin Andel i, at Forholdene har
udviklet sig dertil, som Lund-Drosvad fremfører
i sin Artikel, og som vi alle kender mangt et Ek-
sempel paa.
For Resten er det min Opfattelse, at Grøn-
lænderen hellere levede paa Tørfisk og Spæk end
paa Butiksvarer, om han kunde skaffe sig disse
lige saa let, som han køber Varer i Butikkén,
naar han mangler Føden. Saa vidt jeg har for-
staaet, er Forholdet netop det, at Tørfisk og lig-
nende smager ham bedre end Mel- og Grynspi-
serne fra Butikken.
Dette er nogle af de Forhold, som er Aarsag
til den grønlandske Befolknings store Forbrug af
indførte Varer, og jeg har fremført dem her, for
at vi kan gøre os klar over, hvorledes Sagen
forholder sig.
Som sagt: Vi kan ikke sætte Udviklingen
tilbage til længst forladte Forhold; vi kan maa-
ske hæmme dens Gang, men vi kan end ikke faa
Udviklingen til at staa stille.
Hvorfor saa ikke aabent erkende, at saaledes
er Forholdene, og dernæst se at faa det'bedst
mulige ud af dem? Vi maa da kunne lede den
fremtidige Udvikling saaledes, at Befolkningen
faar et større Forbrug paa hjemmeproducerede
Fødevarer og derved nedsætte Forbruget paa ind-
førte Varer; det skulde ikke synes vanskeligt.
Jeg tror, at det kan gøres, og det synes mig
en værdig Opgave for det danske Styre i Grøn-
land at løse.
Jeg tror ogsaa, at der kan fremskaffes store
Forsyninger af Fødevarer producerede her i Lan-
det til Befolkningens eget Behov. Det er jo saa-
ledes, at der aarligt eksporteres Tonsvis af Spæk
og Fisk fra Grønland, og at der i Stedet herfor
importeres tilsvarende store Mængder af Marga-
rine samt Mel og Gryn til Føde for Befolkningen.
Hvorfor saa ikke oparbejde nogle af disse
Produkter her i Landet og spare den tilsvarende
Indførsel?
En Fremstilling af grønlandske Fødevarer vil
f. Eks. kunne omfatte:
1) Tørring af Torsk til Tørfisk. De Erfarin-
ger, som foreløbigt er gjort med den Foranstalt-
ning, som Styrelsen satte i Værk sidste Sommer,
at en lille Del af Indhandlingen af Torsk til Salt-
ning skulde forarbejdes til Tørfisk, synes at tyde
paa, at Befolkningen meget gerne spiser denne Va-
re, og at Tørfisk kan afsættes i store Partier,
naar Kød og Fisk ellers ikke er til at faa.
2) Fremstilling af velbehandlet Spisespæk. Her-