Grønlandsposten - 01.04.1944, Blaðsíða 4

76
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 7
des, at der ved de Handelssteder, hvor Forholde-
ne egner sig dertil, indrettes et Tørreri, hvor et
passende Kvantum af Indhandlingen kunde blive
tørret til Fødevare.
Der skulde naturligvis kun tørres et saadant
Parti af en bestemt Vare, at man kunde paareg-
ne at faa den udsolgt, inden næste Aars friske
Produktion var klar til Salg, men paa den anden
Side maa Varen heller aldrig mangle ved Salgste-
derne, hvor Køberne altid skulde kunne paaregne
at købe Varen i Butikken ligesaa let og sikkert,
som han kan købe Margarine, Mel og Gryn. Det-
te er meget væsentligt.
Skulde det imidlertid ske, at der ved Salg-
stederne henlaa et usolgt Parti, naar det friske
Produkt naaede frem, saa vilde dette sikkert
kunne afsættes som Hundefoder, eventuelt til en
nedsat Pris.
Ogsaa Forsendelsen fra Produktionssted til
Afsætningssted skulde være let at gennemføre.
Vi har jo »Faareskibet«, som afgaar fra Juliane-
haab sent om Efteraaret og sejler hele Kysten
langs. Man kunde f. Eks. inden Skibets Ankomst
til Julianehaab ved Kolonierne have samlet hele
den Produktion, der ikke var Anvendelse for i
Distriktet, og fordele den med Skibet til de Ko-
lonier, der ikke selv var i Stand til at forsyne
Distriktet med tørrede Fødevarer.
At denne Foranstaltning vil betyde et større
Arbejde for Handelsstederne, kan ikke benægtes,
men det skulde sikkert kunne overkommes.
At Foranstaltningen skulde berøve den grøn-
landske Befolkning eget Initiativ, vil jeg ikke for-
mode. Den foreliggende Opgave er alt for stor til,
at den grønlandske Befolkning selv kan løse den.
Grønlandske Fødevarer fremstillet som her fo-
reslaaet skulde naturligvis prisansættes billigst
muligt, hvilket vil sige Fremstillingspris plus Ud-
gifter til Transport, Opbevaring og Salg med en
passende Margin for Svind og Kassation. At den
naturligvis bør sælges billigst muligt, tør være
indlysende, da hele Sagens succesfulde Gennem-
førelse vil være afhængig deraf.
Som sagt har Styrelsen allerede sidste Som-
mer iværksat en Foranstaltning saaledes, at der
ved alle Torskeindhandlingssteder blev fremstillet
et mindre Parti Tørfisk af Handelen for Salg til
Stedets Befolkning. De foreløbige Erfaringer her-
af synes at tyde paa, at man her har fundet en
Løsning, som baade let lader sig gennemføre, og
som giver et Produkt, der villigt aftages af Be-
folkningen.
Men denne Foranstaltning er ikke nok. Skal
den opnaa virkelig Betydning, maa Sagen gribes
stort an og gennemføres rationelt, saaledes at alle
anvendelige Produkter udnyttes, at de forskellige
Produkter udveksles fra Sted til Sted, og sær-
ligt — saaledes, at der fremstilles saa store Par-
tier af grønlandske Fødevarer, at Befolkningen i
hvert Fald om Vinteren kan dække sit væsent-
ligste Forbrug dermed og undgaa at købe Butiks-
varer.
Forsyningsforholdene for Tiden gør det paa-
krævet, at den grønlandske Befolkning hjælpes
til at leve af grønlandske Fødevarer for at spare
paa Indførslen. Udviklingen i Grønland gør det
paakrævet, at saadanne Fødevarer fremskaffes til
Salg i Handelsstedernes Butikker til en overkom-
melig Pris.
Derfor dette Forslag, for hvis snarlige Gen-
nemførelse Øjeblikket taler, men som rigtigt gen-
nemført kan faa en meget stor Betydning for det
grønlandske Samfund langt ud i Fremtiden.
Nanortalik, den 2. Febr. 1944
O. R. Ii. Hansen.
Mere om Lønninger og
Priser.
I »Grønlandsposten« 1943 Side 281 har Lands-
foged Brun skrevet nogle Bemærkninger til min
Artikel »Lønninger contra Priser« paa Side 269.
Skønt Sagen ikke synes at have videre Inter-
esse, da ingen med Undtagelse af Landsfogeden
selv — har udtalt sig for eller imod, vil jeg dog
gerne tillade mig at imødegaa nogle af Landsfo-
gedens Bemærkninger.
I første Del af sin Artikel »beviser« Lands-
fogeden, at Prisstigningen »praktisk talt er nul«
paa de fleste Omraader — men i Slutningen staar
følgende: »Vi ved alle og behøver ingen statisti-
ske Beregninger til at underbygge vor Viden, at
vi i disse Aar i mangt og meget har mærket Kni-
ven«. Jeg tillader mig derfor at gaa ud fra, at
Landsfogeden inderst inde er enig med mig i Ho-
vedsagen, nemlig at der er sket Prisstigning -
thi Varemangel har jeg ikke mærket noget videre
tii men derimod: Kvalitetsforringelse, Prisstig-
ning og deraf følgende svigtende Købeevne og
tvungen Nedsættelse af Levefoden.
Jeg er blevet gjort opmærksom paa, at Pri-
serne 1937 38 burde benyttes som Grundlag for