Grønlandsposten - 01.04.1944, Síða 5

Grønlandsposten - 01.04.1944, Síða 5
Nr. 7 GRØNLANDSPOSTEN 77 Prisstigningsberegninger, da der i 1939—40 alle- rede er sket en Del Prisstigning. Det var ingen Glemsomhed, at Rugbrød ikke anførtes i mine Eksempler. For Butiksvarernes Vedkommende anførtes nemlig 2 Artikler, hvor- paa der var sket Prisfald og 6, hvorpaa der var sket Prisstigning. Saa vidt jeg kan se udfra min Butiksbog, er ca. % af de Varer, som jeg køber i Butikken, ste- get i Pris, og saa maa det vistnok siges at være tilstrækkeligt at anføre 2 Vareposter, der er faldet i Pris. Det er meget muligt, at Rugmel-Rugbrød er den »vigtigste Butiksvare« for Grønland som Helhed, men det er det næppe for den af mig omtalte Lønningsklasse (ikke saa vidt jeg har kunnet skaffe mig Oplysninger). Landsfogeden siger endvidere: »Et egentligt Billede af disse Prisers Svingninger faar man kun ved at sammenligne Totalbeløbet for Ud- handling af disse Varer i 1939-40 med Total- summen for, hvad det samme Kvantum Varer vilde koste efter den nugældende Takst«. Saa vidt jeg kan se, vil den Slags Beregnin- ger kun give Oplysninger om Prisstigninger i Al- mindelighed. Derimod siger de intet om, hvorvidt disse Prissvingninger rammer alle lige — eller om enkelte Lønningsklasser rammes særlig haardt. Dette kan kun oplyses ved, at enkelte Familier opgiver deres Forbrug af paagældende Varer i 1938-39 og deres Forbrug nu, hvorefter der saa kan udregnes, hvormeget de kan udnytte Prisfal- det paa de enkelte Vareposter. Derefter kommer Landsfogeden til Fordelings- godsvarerne, som Landsfogeden ikke mener er steget mere end ca. 25% udover Reguleringstil- lægget, naar Hensyn tages til Maksimalpriserne (jeg beklager min fejlagtige Angivelse af Prisen paa Mælk, idet jeg er kommet til at angive Pri- sen 1938-39). Her forudsætter Landsfogeden, at der kun har fundet Prisstigning Sted paa Forde- lingsgodsvarer og ikke paa andre Varer. Hvilket Tillæg skal saa opveje Stigningen paa Katalog- godset, der jo er meget større? Saa vidt jeg kan se, er den af Landsfogeden om- talte Stigning af Reguleringstillægget sket allere- de i 1940 (jfr. Bekendtgørelse af 20/4 1941). Til- læggene maa nødvendigvis beregnes idet mind- ste delvis — af foregaaende Aars Priser (i dette Tilfælde Priserne 1938-39), hvorfor det omtalte Tillæg næppe kan udligne Prisstigningen, der overvejende har fundet Sted i 1942-43 (jfr. min første Artikel, hvor Priserne 1941 er anført til Sammenligning). Landsfogeden gør det Synspunkt gældende, at vi ikke kan stille Krav om bedre Lønforhold, da Danmarks Befolkning næppe har det saa godt for Tiden, hvorfor vi som danske bør dele Skæb- ne med dem. Ligesom der i Danmark er temme- lig stor Forskel paa, hvor haardt Prisstigninger- ne rammer (jfr. Grønlandsposten 1944 Side 47), saaledes ogsaa her. Der er ganske vist ikke mig bekendt nogen udenfor I vigtut, der tjener store Summer, saaledes som vi kender det i Krigs- tider andre Steder fra, men alle de, der faar Pro- center af den stærkt forøgede Handelsomsætning, maa dog kunne udligne noget af Prisstigningen dermed. Var det ikke en Ide for de højest lønne- de at give Afkald paa Procenterne til Fordel for de daarligst lønnede, f. Eks. Assistenterne, og at fordele det mellem disse i Forhold til Børne- antal? Saa kunde man tale om, at vi stod sam- men! Endnu et Citat: »Det er sikkert og vist, at vor Levestandard for Øjeblikket ikke kan sættes op her i Landet, uden at der derved skæres af Danmarks Resourcer, som vil være haardt tiltræng- te efter Krigen«. Der er afgjort ikke Tale om at sætte Levestandarden op, men kun Tale om at forhindre, at vi ikke vedblivende rasler nedad med samme Fart, som vi gør nu og har gjort de sidste Par Aar. — Det kan være udmærket at Administrationen sparer 10.000 Kr. ekstra pr. Aar, men hvis Folk derved afskæres fra at an- skaffe ordentlig Føde og Klæder, saa er der »spa- ret til Katten«. Den Sum Penge, det drejer sig om, kan ikke dække de Udgifter, som nogle faa ekstra Tuberkulosetilfælde eller lignende Sygdom- me koster Danmark, endsige Forældrenes person- lige Tab. Og vi ved alle og har faaet det ind- prentet fra smaa af — at hensigtsmæssig Kost, Tøj og Bolig er nogle af de vigtigste forebyggen- de Midler. Og da vi ikke kan skaffe frisk grøn- landsk Proviant — eller i det mindste ikke kan regne dermed — bliver vi nødt til at samle Gæld (hvis vi da kan faa Lov dertil!). Til Slut blot dette: Jeg har ikke sagt, at Kritikere forvises til Upernavik. Det kender jeg intet som helst til. Kun sagde jeg, at Angsten derfor virkede som en Hemsko — altsaa at Folk tænkte sig den Mulighed, at man kunde faa Ube- hageligheder, hvis man fremkom med Kritik (hvilket forøvrigt kan tilskrives de smaa Forhold heroppe). Selvom jeg stempler Upernavik som et

x

Grønlandsposten

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.