Grønlandsposten - 01.04.1944, Side 6

78
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 7
egnet Forvisningssted, saa vil jeg ikke indrømme,
at jeg derigennem paa nogen Maade stempler dens
Befolkning. Mørketiden [bliver som bekendt læn-
gere, naar vi bevæger os mod Nord, Klimaet er
raat i Forhold til mange andre Steder i Nordgrøn-
land, og Isforholdene er saa usikre, at Slædekør-
selen vanskeliggøres i høj Grad deraf (Hundene
og Slæden er jo for mange det mest »spændende«
i Nordgrønland). Stedet er isoleret. Fangstforhol-
dene ikke gode (jfr. Maanedsrapporterne) og Tu-
berkulosen meget udbredt (jfr. Dr. Becks Artikel
herom i »Grønlandsposten«).
Der er Mennesker i Upernavik, som jeg kender
og sætter |Pris paa, (men alligevel har jeg ikke
Lyst til at skulle se en Vinter i Møde deroppe
(især ikke med Familie).
Men, som allerede fremhævet, er der ingen
Grund til, at jeg optager »Grønlandsposten«s dyre-
bare Spalter med mere Kritik over Lønforholde-
ne; thi da der ingen Røster hæver sig offentligt,
maa man jo antage, at Administrationen har fun-
det den ideelle Ordning, thi det kan vel ikke
tænkes, at det er Frygten, der faar Folk til at
tie stille?
G. Thorldksson.
Til foranstaaende skal jeg kun bemærke føl-
gende:
Hr. Thorlåksson sammenligner Priser 1939 og
Priser 1943. Den Stigning i Reguleringstillægget,
som jeg nævner, fandt Sted den 1. April 1941,
altsaa imellem de to Sammenligningsaar.
løvrigt kan jeg kun anbefale, at man læser
»Grønlandsposten« 1944 Side 59—60 og saa tænker
lidt paa, hvad der staar der.
Eske Brun.
Udryddelse af ravne.
Som meddelt i »Grønlandsposten« 1943 side 247
blev det paa landsraadsmødet sidste sommer ved-
taget at foranstalte en kampagne mod ravnene,
og der blev derefter iværksat indhandling af rav-
nefødder, der betaltes med 25 øre pr. par.
Ifølge opgørelse af 1. april i aar er der i sid-
ste finansaar indhandlet godt over 2000 par ravne-
fødder, hvorfor der er udbetalt godt over 500 kr.
Der er dog stadig ingen fare for, at ravnen
skal blive udryddet i Grønland.
Smaa istapper.
Dagligt liv i Tornerosehavn.
Kære Grønlandspost!
Engang for meget længe siden bad De mig
om at skrive en artikel om »takt og tone i Grøn-
land«. Efter lange overvejelser maa jeg dybt be-
klage, at det desværre er mig umuligt. Jeg hol-
der af mit kære Tornerosehavn, saadan som det
er — og livet vilde simpelthen gøres umuligt un-
der disse breddegrader, hvis vi allesammen skul-
de ensrettes under et for os saa fremmed begreb
som »takt og tone«.
Tænk, hvis assistent Jensen fandt paa og-
saa at betragte sagen fra mit synspunkt! Det
kunde meget let føre til fordragelighed imellem
os — og hvad skulde saa holde os aandsfriske?
Og hvis vi ikke havde frk. Oldagers eventuelle
forlovelse med paafølgende bryllup og barnedaab
i ligefrem eller omvendt rækkefølge at tale om,
vilde det være alt for kedeligt at gaa til formid-
dagskaffe hos fru Druekær. Og det vilde simpelt-
hen være uudholdeligt at skulle vente med at for-
tælle min kone om det sidste optrin paa kontoret,
indtil børnene er gaaet i seng — eller at spise
sig igennem en middag sammen med fru Gumme
uden at maatte tale om kivfakkernes umuligheder,
fordi døren staar aaben til køkkenet — eller lade
være med at spørge bestyreren om, hvorfor der
ikke er noget i butikken af alt det, som jeg allige-
vel ikke havde tænkt mig at købe, hvis det hav-
de været der, naar den arme bestyrer formelt er
blevet inviteret til bridgeselskab.
Nej, kære, det kunde føre saa vidt, at jeg
skulde nedværdige mig til at betragte kolonikon-
toret som ikke værende til for min skyld alene
— og hvordan skulde man kunne følge med i den
store verdens begivenheder uden den daglige af-
lytning af udstedstelegrammerne, der iøvrigt in-
teresserer os meget mere end radioavisen fra Godt-
haab, efter at man der har begyndt at flytte op
og ned paa tidspunkterne, fordi den ene ikke vil
komme bagefter den anden og omvendt.
Og for mig personligt vilde det være en
haabløs falliterklæring ikke længere at kunne stik-
ke andres fejl ud som undskyldning for mine eg-
ne, — nej, kære Grønlandspost, ingen reformati-
onsmik her fra Tornerosehavn, — men henvend
Dem til Centralkontoret!
Med venlig hilsen
Rønnebærret.