Grønlandsposten - 01.04.1944, Síða 8

80
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 7
Danmarksindsamlingen.
Den grønlandske ungdomsforening i Godthaab
»Nunavta Kitornai« har af foreningens midler
skænket 165 kr. til Danmarks-indsamlingen.
Grønlandsk brevmærke.
Til fordel for Danmarksindsamlingen er der
blevet fremstillet et smukt grønlandsk brevmær-
ke. Mærket er tegnet af Edvard Kruse, Umanak,
og viser dannebrog vajende fra agterstavnen af
et skib. I baggrunden ses et grønlandsk landskab
med sneklædte fjelde og isbjerge. Mærkets grøn-
landske indskrift »DANMARKIMUT« betyder
»FOR DANMARK«. Det koster 5 øre og kan købes
i alle butikker i Grønland.
Da dette smukke mærke engang vil være et
manende minde fra Grønlands udlændighedsaar,
reserverer vi en plads nedenunder, hvor vore læse-
re da selv kan klæbe mærket ind.
DANMARKI-
MUT
FOR DANMARK
Gammel fanger død i Godthaab.
Den 13. marts afgik fanger Daniel Heilmann
ved døden i Godthaab i en alder af 70 aar.
Daniel Heilmann er født i Godthaab i 1873.
Han var i sin ungdom en ivrig og dygtig fanger,
men blev fastansat i 1899 og flyttet til KornoK
som udstedsbestyrer. Fra 1903 til 1913 arbejdede
han igen ved kolonien i Godthaab og har senere
været udstedsbestyrer ved KangeK og bødker og
tømrer i Fiskenæsset, indtil han blev pensioneret
i 1929. Han tog derefter tilbage til Godthaab og
boede her til sin død.
Daniel Heilmann havde især mellem de ældre
grønlændere her i Godthaab mange venner, der
holdt af at høre ham fortælle om sine mange virke-
rige aar baade i handelens tjeneste, som kummune-
raadsformand eller som fanger. Alle vil have hørt
om, hvorledes han engang nær var omkommet un-
der en kamp med en rasende klapmyds, men blev
i sidste øjeblik reddet af broderen.
Aabne Breve.
Kære anonyme Læser paa Side 62:
Der er nogle Mennesker, der tilsyneladende
har taget Patent paa Fædrelandskærlighed. Jeg
ved ikke, om De er blandt dem, men De fremsæt-
ter forskellige Samvittighedsspørgsmaal: »Er vi
nogle Skrog?«, »Er vi Bangebukser?«, »Er Redak-
tøren bange?«. Ganske overflødige og unødvendi-
ge Spørgsmaal, ligesom hele Deres Artikel.
Jeg regner med, at vi alle er Danske herop-
pe, og at i hvert Fald en overvejende Procentdel
af os er selvstændigt tænkende og ansvarsbevidste
Personer, saa hvis De ikke har en helt ny og glim-
rende Ide til Afkortning af Krigen, saa overlad
ganske roligt ovennævnte Spørgsmaal til hver en-
kelt at afgøre med hans egen Samvittighed. Hver
enkelt vil sikkert i sin Gerning og i sin Handlemaa-
de »forvalte sit lille Pund«, hvadenten det bliver
ved personligt Mod — hvilket De heller ikke har
Patent paa — eller paa andre Omraader. Men — i
Himlens Navn lad os blive fri for flere Slag i Luften.
løvrigt er jeg enig med Redaktøren vedr. hans
Bemærkninger.
Th. Hedemand.
Kære Herr Falkencrone!
Jeg havde ikke ventet et Angreb fra den Si-
de, da det paa ingen Maade var Maalet med min
Artikel at ramme Ivigtut — og det gør mig ondt
at se, at De føler Dem ramt.
Det staar slet ikke i min Artikel, at Deres
»Lønninger er pinlig store«. Der staar derimod,
at Forskellen mellem vore og Deres Lønninger er
pinlig stor. Jeg tillod mig at bruge Ivigtut som
Sammenligningsgrundlag, ikke andet.
Det glæder mig at høre, at Deres Lønninger
er »absolut gode«. Det er vore ikke!
Intet af det, De siger, Herr Falkencrone, kan
forandre min Opfattelse af, at det kniber meget
for Tiden for de lavest lønnede Embedsmandsfa-
milier i Grønland at klare deres Udgifter, og at de
har været nødsaget til at nedsætte deres Levefod
betydeligt. Kan De modbevise det?
Hvis jeg havde faaet et Tilbud om at komme
til Ivigtut for ca. et Aarstid siden, havde jeg straks
modtaget det, saafremt det havde været mig mu-
ligt at skaffe min Familie en nogenlunde Bolig.
9—15 Timers Arbejdsdag er jeg vant til. Det har
min Uddannelse krævet af mig. Det afskrækker
mig ikke endnu!
Med venlig Hilsen
G. Thorldksson.