Grønlandsposten - 01.04.1944, Qupperneq 12

Grønlandsposten - 01.04.1944, Qupperneq 12
84 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 7 trampet deres frihed under fødder. I denne krig' er der ikke plads for kompromis’er«. Ifølge »Svenska Dagbladet« skal Seyss-Inquarts første aktion være rettet imod det danske politi. Fra København meddeles, at de tyske sikker- hedsforanstaltninger imod en invasion af Jylland fortsættes. Ca. 100 tyske jernbanefunktionærer ankom den 19. december til Fredericia for at lære teknikken paa de vigtige knudepunkter at kende. Det er muligt, at planerne over de tyske be- fæstninger af Jylland nu er i de allieredes hæn- der, hedder det i »New York Times« for 27. de- cember, som citerer Dansk Pressetjeneste i Stock- holm. Den danske løjtnant, Jørn Ullrich, der slap over til England i sin private flyvemaskine, skul- de have overgivet dem. Gestapo-agenter i Esbjerg søger nu at udrede traadene i sagen. De har fo- reløbig arresteret løjtnantens forlovede. Hun an- klages for at have hjulpet ham med at faa fat i planerne, ligesom to af hans venner er blevet ar- resteret som medskyldige. »Kirkens Front.« Den danske kirke har nu ogsaa faaet sit undergrunds- blad. Det hedder »Kirkens Front«. I en redaktionel artikel hedder det: »Tarveligt papir, maskinskrevet, smudsigt af farve og sværte ved falsningen, artikler uden signatur, ingen kendte »navne«, ingen adresse, telefon eller redaktør.. Det er vort ydre. Vi kan ikke give Dem andet. Det er vilkaarene i dag for et blad, der intet ønsker at sige ud over, hvad der frit kunde siges i et hvert blad i dette land for tre et halvt aar siden. »Kirkens Front« er intet sensationsblad. Hadsk propa- ganda ligger os fjern. Det er et af vore maal at bekæm- pe den. Ej heller ønsker vi hvad vi har mødt som kri- tik at agere selvbestaltet kirkelig myndighed. Dertil har vi ingen adkomst. Men hvad vi vil, er disse to ting: 1) At meddele nyheder fra udenlandske kirker; i et kort rusumé at give det væsentlige danske nyhedsstof, hvor det- te er blevet undertrykt i dagspressen, og give nyheder fra den danske kirke, der ikke ad anden vej bringes til almin- deligt kendskab. 2) At bringe, i saa vidt omfang som muligt, kommen- terende artikler til tidens hændelser, og artikler, hvori pro- blemer drøftes og behandles. Først og sidst vil vi med vort blad tjene den kirke, der som folkets kirke maa staa midt i folkets kamp for sand- hed, ret og frihed.« Bladet oplyser, at den tyske censur gør alt for at give præsterne mundkurv paa. En række kirkeblade er under- kastet censur, og radiogudstjenester er ude for bestandige beskæringer. Efter biskop Malmstrøms radiogudstjeneste den 1. okto- ber beklagede de tyske myndigheder sig overfor statsradio- fonien over, at biskoppen i kirkebønnen havde bedt for, at evangeliet maatte blive bragt til hedninger og muhammeda- nere og »til det lidende israel, dit ejendomsfolk«. Ved pastor Lund-Sørensens radiogudstjeneste den 26. september forbød tyskerne anvendelsen af to salmer: »Bryd frem mit hjertes trang« paa grund af ordene: Jeg ved, du evig er den samme, som satans vilje gør til skamme« og »Hellig Aand, vor sorg du slukker«, hvor der blandt andet staar: »Kæmp, saa verdens fyrste taber«. Pastor Sandbæk, Hersom, fik fra det tyske gesandt- skab et paa tysk skrevet skema til udfyldning. Da vort kirkesprog er dansk, blev sagen indsendt til det daværende ministerium med forespørgsel, om den slags henvendelser skulde besvares. Da sagen blev returneret uden afgørelse, meddelte pastor Sandbæk, at han nægtede at besvare en henvendelse paa tysk. Provst Thele, Rudkøbing, har benyttet sig af den gode gamle skik at opslaa vigtige skrivelser paa kirkedøren. Om sabotagen siger »Kirkens Front« blandt andet: »De, der i dag gaar ud for at sprænge fabrikker i luf- ten, er dem, vi sædvanligvis omtaler som landets bedste ungdom. De gør det, fordi de indser, at Danmark er i krig i dag. Fjenden er i landet, og al' pligtfølelse mod dan- ske byder os at slutte op i den krig, der i lige grad gælder vor frihed. Danmark er i krig i dag derfor kæmper vi. Sabotagen foregaar efter en ganske bestemt plan og med solid indsigt i, hvad der skal sprænges. Den foretages altsaa med sagkundskab. Vi kan være overbeviste om, at i 95 procent af tilfældene er der ganske bestemte grunde til, at en fabrik ødelægges.........Det er beklageligt, at der gaar danske værdier til spilde, men det er nu engang krigens lov, og hvorfor skulde vi slippe uden om den, naar hele Europa lider derunder? Der gøres meget for at undgaa at ramme menneskeliv. I mange tilfælde spildes kostbare minutter for først at bringe alle tilstedeværende i beskyt- telsesrum. Hvor det er muligt, søger man at sprænge kraftstationer, netop for at undgaa at ramme de maskiner, der i fremtiden vil være vigtige for arbejderne. Selv om det kan synes lidt, hvad vi kan gøre, er det dog et uundværligt led i krigen. Ingen paastaar vel, at den enkelte soldat ved fronten kan vinde krigen, men ligesom hæren bestaar af mange enkelte soldater, saaledes bestaar ogsaa sabotagen af mange enkelte episoder ud over hele Eu- ropa, og tilsammen udgør de det vigtige vaaben, der lam- mer tyskernes produktion. Ikke for at hæve sabotagen til skyerne, men fordi det er landets bedste unge mænd«. Abonnement tegnes paa kolonikontorerne og løber, til det atter opsiges. Pris 20 øre pr. eksemplar. Annoncer 25 øre pr. linie. Redaktion og adresse: »Grønlandsposten«, Godthaab. Ansvarshavende redaktør: Magister Chr. Vibe. Godthaab — Sydgrønlands Bogtrykkeri. Statsbiblioteket

x

Grønlandsposten

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.