Grønlandsposten - 01.02.1945, Qupperneq 11

1. Febr.
GRØNLANDSPOSTEN
35
Smaa istapper.
Dagligt liv i Tornerosehavn.
Kære Grønlandspost!
Det er nu over et aar siden, jeg sendte Dem mi-
ne første breve her fra Tornerosehavn. Naa, tiden
spiller jo ingen rolle, eftersom vi stadig med vore
gaagængerben gør vort bedste for at distancere
teknikken, saa der er saamænd intet ændret i det
lille tidsrum, siden jeg oprullede mit første bille-
de af vort idylliske tidsfordriv. Og at jeg først
nu finder paa at præsentere mine medborgere or-
dentligt spiller derfor heller ingen rolle — selv
om faktorernes rækkefølge ganske vist ikke er li-
gegyldig her til lands. Jeg vil derfor begynde
standsmæssigt:
Der er da først bestyrer Trædemølle. Af en
eller anden grund kan han ikke fordrage kontra-
ordrer fra Centralkontoret, en uvilje, som han dog
aldrig har ladet faa indflydelse paa Tornerose-
havns daglige trummerum.
Saa er der dr. Druekær, geskæftighedens per-
sonifikation dagen igennem, skønt guderne maa
vide hvormed. Han kan fortælle alt om vore men-
tale skavanker, men iøvrigt spil aldrig l’hombre
med ham, for han er uhyggelig god dertil.
Den næste i rangfølgen regner Gumme
sig at være. Han er præst, men det er nu
det mindste ved ham — og kun om søndagen -
til daglig nøjes han med at bedrage sig selv med
billige undskyldninger, et menneskeligt træk,
som han efterhaanden har bibragt os alle en vis
færdighed i — og det har saaledes været hans
skærv til Tornerosehavns aandelige højnelse.
Selvsamme tre’s ærværdige fruer kunde have
forøget koloniens lykke i væsentlig grad, hvis
de havde haft et par færre kivfakker og lidt me-
re at gøre i deres hjem og lidt mindre tid til at
overrende andres og iøvrigt vilde betro lidt mere
af mandens arbejde til ham selv.
De næste trin i rangfølgen holdes ogsaa af
spindesiden, det er fru Petersen og fru Jensen.
De har nu i de sidste fire aar faaet mørketiden
til at gaa med at skændes om, hvem af dem der
havde mest mørkepip og var nærmest paa ran-
den af vanvid. Med længere og kortere perioder
har de af samme grund været forrygende uven-
ner og er gaaet forbi hinanden paa vejene de-
monstrativt drejende hovedet til hver sin side,
indtil de en skønne dag igen er faldet hinanden
om halsen for at drukne fornærmelsen i fælles
kivfaksorger, — det er, som Buldersen plejer
at sige: pak slaas, og pak forliges!
Jensen kender De, ja, vi har jo stadig vore
uoverensstemmelser, tænk Dem bare at tillade
sig at komme til middag hos os forleden ubarbe-
ret og i brune sko til blaat tøj uden pressefolder
— er det ikke at vise mig dødelig-foragt?
Og saa er der jo fru Oldager, velprøvet spe-
cialist i at betro En sine venners hemmeligheder.
Ja, jeg siger det jo kun til Dem, kære hr.
Rønnebær, for De er jo en af mine gode venner
ja, gud naade mig, saa snart jeg er ude af
døren, og frk. Bine kommer ind ad køkkenlemmen.
Og frk. Oldager, det nus, hun er endnu ikke
naaet længere i konversationens ædle kunst end
til at sige det, hun tror, man helst vil høre, uden
at det endnu er gaaet op for hende, at man er
ved at kede sig til døde over at høre det, man
helst vil høre.
Hr. Oldager og overassistenten bliver be-
skyldt for at være kværulanter, men det bunder
nu kun i vi andres smaalighed, for herrejemini,
at sige ja en halv snes gange til lige saa mange
clichéer skulde enhver da kunne overkomme
og saa er der simpelthen ikke mere at kværule-
re over.
Buldersen og jeg bliver til gengæld beskyldt
for at være stædige og umedgørlige, men det er
bare, fordi vi ønsker at rode med vort eget ar-
bejde paa vor egen maade og ikke med de an-
dres tilfældige indfald paa deres endnu mere til-
fældige maade.
Se, kære Grønlandspost, saaledes fordeler
sig altsaa Tornerosehavns store og smaa talenter,
mon ikke baade De og Deres læsere vil smile
genkendende?
Med venlig hilsen
Rønnebærret.
Grønlandsnyt.
Kaj Munks sidste digte
er optrykt og udkommet ved Godthaab, trykt i
400 nummererede eksemplarer. De sælges for
10,00 kr. pr. stk. Hele beløbet gaar til Kaj Munks
efterladte.
Patronhylstre.
Da der er opstaaet stor knaphed paa patron-
hylstre kaliber 16, er der sket stærk begrænsning
i salget af disse. Blandt andet er al udhandling