Grønlandsposten - 16.05.1945, Page 3

16. Maj.
GRØNLANDSPOSTEN
lil
ogsaa for os heroppe og for Grønland, og for at
vi igen kan vende hjem til et frit og ubesejret
Danmark, for at Danmark igen kan optage sit
aarhundredlange arbejde paa Grønland og for
Grønland!
Landsfoged Eske Brun taler i radioen.
Efter radioavisen kom landsfoged Eske Brun
til mikrofonen:
» — Saa kom vi da igennem det. Gennem alle
de onde aar, hvor vore hjerter krympede sig under
smerten ved, hvad der skete hjemme i Danmark.
Jeg skal ikke tale om de følelser, som i dag
fylder vore hjerter. Ord synes saa uendeligt fatti-
ge, og vi føler alle saa ens, at tale derom kun vil
være en udvendig gentagelse af den stærke indre
glæde, vi alle har næret, siden den vidunderlige
meddelelse kom i eftermiddags. Derom kun dette:
Alle vore forhaabninger er opfyldte; det største, vi
turde haabe paa, er gaaet i opfyldelse.
Lad mig da ganske enkelt benytte denne aften
til at rette en rent personlig tak til alle for det ar-
bejde, som er udført siden hin bitre dag for jern
aar siden. Og lad mig for sidste gang gentage:
Takket være det ærlige og trofaste arbejde, er vort
maal heroppe naaet. Voldsfærden mod Danmark
har ikke medført, at Danmarks arbejde gennem
aarhundreder er blevet spildt. Trods vanskelighe-
derne er arbejdet videreført, saa vi nu ved hjem.
kamsten kan sige til Danmark: Fortsæt, hvor ar-
bejdet blev afbrudt, ingen af dine resultater er
spildt under adskillelsen. For dette vil jeg nu
gerne sige tak til alle.
Der forestaar os nogle vidunderlige dage. Om
kort tid vil vi komme i forbindelse — fri forbin-
delse — med moderlandet og vor konge. Alle de
efterretninger hjemmefra, som vi har hungret efter
i de lange trælse aar, vil komme nu. Men der
forestaar os ogsaa en arbejdets tid. Alt, hvad ondt
er bedrevet, alt, hvad voldsmanden har slaaet i
stykker, skal der nu bødes paa. Men den trofast-
hed, hvormed arbejdet udførtes under uvishedens
knugende tryk, giver de rigeste løfter jor genop-
bygningens arbejde. Vi skal nu arbejde paa et
sikkert grundlag, vi ved, hvad vi arbejder for, ved,
at det er for det gode, Danmarks og Grønlands
fremtid.
Endnu i aften kan vi kun i tankerne samles
med dem derhjemme, men hvor levende kan vi ik-
ke forestille os de følelser, som i denne nat gennem-
strømmer alle derhjemme. De har udført et arbej-
de under forhold, imod hvilke vore vanskeligheder
kun har været for smaa at regne. Og lad os da i
aften erindre den tak, vi er dem skyldig, for den
maade de har taget vanskelighedernes aar paa.
Den værdige holdning, den faste beslutsomhed gen-
nem alle farerne, det ukuelige sammenhold, som
vort land har vist under denne tid, er os den faste
garanti for, at de mange store problemer, som nu
ligger foran os, vil blive løst, og løst uden den splid
og tvedragt, vi har set andre steder.
Lad os endelig ikke glemme de mange mindre
lykkelige end os, som endnu en tid omend maa-
ske kun kort — skal leve under det tyrraniets aag,
som nu er kastet fra Danmarks nakke. Der vil
ogsaa blive kaldt paa vort land i den sidste afslut-
tende kamp. Man vil da ikke finde os at mangle.«
Godthaab i festens tegn.
Hele aftenen den 4. maj og natten med stod
Godthaab i festens tegn. Godthaab Radio udsend-
te radiobal, arrangeret af telegrafist Hans Niel-
sen. Hen paa aftenen samledes en stor del
af koloniens danske hos seminarieforstander
Fuglsang-Damgaard, og her som andre steder kom
champagnen frem, der i aarevis havde ligget gemt
paa kælderbunden for at bie paa denne dag. Klok-
ken 12 talte rektor undertonen i ord og følel-
ser var dyb taknemlighed over, hvad der var sket.
Og nu kom landsfoged Eske Brun med et telegram
i haanden og meddelte de forsamlede, at der fra
Holsteinsborg var indløbet et telegram, der med-
delte, at man der havde hørt over Sveriges radio,
at der var dannet en ny regering i Danmark med
Buhi som statsminister. Der blev uafbrudt gjort
forsøg paa at komme i forbindelse med Lyngby
radio, det var ikke lykkedes endnu, men landsfo-
geden ventede at have direkte forbindelse med
Danmark imorgen. Denne meddelelse blev hilst
med stærke klapsalver.
Paa grønlændernes vegne gav den nyvalgte
landsraadsmand Jørgen Chemnitz paa en smuk
maade udtryk for den glæde, som grønlænderne
havde følt ved meddelelsen om Danmarks befrielse.
Gennem alle disse ogsaa for grønlænderne tunge
aar havde grønlænderne følt med de danske, selv
om de ikke altid havde formaaet at give det ret-
te udtryk derfor.
Endnu talte den kanadiske konsul i Godthaab,
professor Trevor Lloyd, der gav udtryk for en
varm hyldest til det danske folk, hvis befrielses-
dag han her havde haft den glæde sammen med
sin familie at fejre i vor midte. Det danske folks
mod og aandelige standard og vidtfremskredne