Grønlandsposten - 16.05.1945, Page 3

Grønlandsposten - 16.05.1945, Page 3
16. Maj. GRØNLANDSPOSTEN lil ogsaa for os heroppe og for Grønland, og for at vi igen kan vende hjem til et frit og ubesejret Danmark, for at Danmark igen kan optage sit aarhundredlange arbejde paa Grønland og for Grønland! Landsfoged Eske Brun taler i radioen. Efter radioavisen kom landsfoged Eske Brun til mikrofonen: » — Saa kom vi da igennem det. Gennem alle de onde aar, hvor vore hjerter krympede sig under smerten ved, hvad der skete hjemme i Danmark. Jeg skal ikke tale om de følelser, som i dag fylder vore hjerter. Ord synes saa uendeligt fatti- ge, og vi føler alle saa ens, at tale derom kun vil være en udvendig gentagelse af den stærke indre glæde, vi alle har næret, siden den vidunderlige meddelelse kom i eftermiddags. Derom kun dette: Alle vore forhaabninger er opfyldte; det største, vi turde haabe paa, er gaaet i opfyldelse. Lad mig da ganske enkelt benytte denne aften til at rette en rent personlig tak til alle for det ar- bejde, som er udført siden hin bitre dag for jern aar siden. Og lad mig for sidste gang gentage: Takket være det ærlige og trofaste arbejde, er vort maal heroppe naaet. Voldsfærden mod Danmark har ikke medført, at Danmarks arbejde gennem aarhundreder er blevet spildt. Trods vanskelighe- derne er arbejdet videreført, saa vi nu ved hjem. kamsten kan sige til Danmark: Fortsæt, hvor ar- bejdet blev afbrudt, ingen af dine resultater er spildt under adskillelsen. For dette vil jeg nu gerne sige tak til alle. Der forestaar os nogle vidunderlige dage. Om kort tid vil vi komme i forbindelse — fri forbin- delse — med moderlandet og vor konge. Alle de efterretninger hjemmefra, som vi har hungret efter i de lange trælse aar, vil komme nu. Men der forestaar os ogsaa en arbejdets tid. Alt, hvad ondt er bedrevet, alt, hvad voldsmanden har slaaet i stykker, skal der nu bødes paa. Men den trofast- hed, hvormed arbejdet udførtes under uvishedens knugende tryk, giver de rigeste løfter jor genop- bygningens arbejde. Vi skal nu arbejde paa et sikkert grundlag, vi ved, hvad vi arbejder for, ved, at det er for det gode, Danmarks og Grønlands fremtid. Endnu i aften kan vi kun i tankerne samles med dem derhjemme, men hvor levende kan vi ik- ke forestille os de følelser, som i denne nat gennem- strømmer alle derhjemme. De har udført et arbej- de under forhold, imod hvilke vore vanskeligheder kun har været for smaa at regne. Og lad os da i aften erindre den tak, vi er dem skyldig, for den maade de har taget vanskelighedernes aar paa. Den værdige holdning, den faste beslutsomhed gen- nem alle farerne, det ukuelige sammenhold, som vort land har vist under denne tid, er os den faste garanti for, at de mange store problemer, som nu ligger foran os, vil blive løst, og løst uden den splid og tvedragt, vi har set andre steder. Lad os endelig ikke glemme de mange mindre lykkelige end os, som endnu en tid omend maa- ske kun kort — skal leve under det tyrraniets aag, som nu er kastet fra Danmarks nakke. Der vil ogsaa blive kaldt paa vort land i den sidste afslut- tende kamp. Man vil da ikke finde os at mangle.« Godthaab i festens tegn. Hele aftenen den 4. maj og natten med stod Godthaab i festens tegn. Godthaab Radio udsend- te radiobal, arrangeret af telegrafist Hans Niel- sen. Hen paa aftenen samledes en stor del af koloniens danske hos seminarieforstander Fuglsang-Damgaard, og her som andre steder kom champagnen frem, der i aarevis havde ligget gemt paa kælderbunden for at bie paa denne dag. Klok- ken 12 talte rektor undertonen i ord og følel- ser var dyb taknemlighed over, hvad der var sket. Og nu kom landsfoged Eske Brun med et telegram i haanden og meddelte de forsamlede, at der fra Holsteinsborg var indløbet et telegram, der med- delte, at man der havde hørt over Sveriges radio, at der var dannet en ny regering i Danmark med Buhi som statsminister. Der blev uafbrudt gjort forsøg paa at komme i forbindelse med Lyngby radio, det var ikke lykkedes endnu, men landsfo- geden ventede at have direkte forbindelse med Danmark imorgen. Denne meddelelse blev hilst med stærke klapsalver. Paa grønlændernes vegne gav den nyvalgte landsraadsmand Jørgen Chemnitz paa en smuk maade udtryk for den glæde, som grønlænderne havde følt ved meddelelsen om Danmarks befrielse. Gennem alle disse ogsaa for grønlænderne tunge aar havde grønlænderne følt med de danske, selv om de ikke altid havde formaaet at give det ret- te udtryk derfor. Endnu talte den kanadiske konsul i Godthaab, professor Trevor Lloyd, der gav udtryk for en varm hyldest til det danske folk, hvis befrielses- dag han her havde haft den glæde sammen med sin familie at fejre i vor midte. Det danske folks mod og aandelige standard og vidtfremskredne

x

Grønlandsposten

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.