Grønlandsposten - 16.05.1945, Blaðsíða 7

16. Maj.
GRØNLANDSPOSTEN
llo
spurgte vi os selv: Er det danske sind karsk nok
til at modstaa giften, vil den splid, som vi er vid-
ne til andetsteds, forplumre frigørelsens væld og-
saa hos os? Men altid vandt vor sikre tillid til
det danske væsens sundhed og styrke sejr i vore
sind. Vi stolede fast paa, at der ud af ilddaaben
vilde komme et fornyet Danmark, sammensvejset
med enighedens baand. Hvad vi i disse dage ser
derhjemme, er en bekræftelse paa vor tillid. Som
naar en ond dreng i ørkesløshed har ødelagt en
myretue med sin kæp, og myrerne uanfægtet og
ufortrødent tager fat paa genopbygningen, endnu
før ugerningsmanden er borte, saaledes ser vi nu
vort folk ufortrødent tage fat paa genopbygnin-
gen. Sandelig, dette lover godt for vort lands
fremtid.
Lad i dag ogsaa vore tanker gaa tilbage til
dem, som ikke oplever denne dag. Til vore tapre
grønlandske og danske søfolk, som forsvandt med
deres skibe under udførelsen af deres pligt. Til
den ensomme grav ved Sandodden, hvor en tap-
per soldat hviler efter at have ydet sit land alt,
og til de mange grave paa denne side af kysten,
hvor de hviler, som det ikke forundtes at faa
med os hjem.
Og lad os idag ikke glemme at takke de man-
ge tapre soldater, i eller uden uniform, fra Dan-
mark og hele verden, som ved deres blod og sved
hidbragte den store dag.,(
Her standsede landsfoged Brun og henvendte
et par ord til de tilstedeværende repræsentanter
for U. S. A. og Canada, konsul Holm og konsul
Lloyd. Vi gengiver disse ord i oversættelse:
»Vi har i dag imellem os repræsentanter for
blot to af de frihedselskende lande, der ikke tø-
vede med at gribe til vaaben mod de onde mag-
ter og saa tappert bekæmpede dem til deres ud-
slettelse. Men jeg føler dybt, at netop disse to
nationer i saa fuld en udstrækning som nogen
repræsenterer alt, hvad der er bedst i de forene-
de nationer. Jeg haaber og tror, at De Mr. Holm
og De Mr. Lloyd i disse sidste lykkelige dage har
følt den overstrømmende glæde, vi alle føler, og
den taknemlighed, vi alle nærer mod Deres lande.«
Efter landsfogedens tale sang de tilstedevæ-
rende: »Der er et yndigt Land,« hvorefter provst
Aage Bugge paa tilstedeværende danskes vegne
rettede en varm tak til landsfoged Brun, til hvem
vi gennem alle disse aar har haft udelt tillid, og
hvis handlekraft og utrættelige energi har været
en tryghed for os alle.
Paa grønlændernes vegne rettede ogsaa orga-
nist Jonathan Petersen en varm tak til landsfo-
ged Brun som kongens repræsentant i Grønland,
givende udtryk for grønlændernes inderlige glæ-
de over Danmarks befrielse og Grønlands genfor-
ening med Danmark. Dagen den 4. maj og aa-
ret 1945 vil aldrig blive glemt i Grønland. I dag er
det grønlændernes store haab, at samarbejdet maa
blive fortsat og fornyet med nye, friske kræfter
hjemmefra.
Og endnu en hyldest blev tildelt landsfoged
Brun, og ogsaa omfattende alle, der havde vide-
reført arbejdet i Grønland. Den blev udtalt af
vor gæst fra Danmark, inspektør Ejnar Mikkel-
sen, der denne dag for første gang siden sit uheld
var sluppet udenfor sygehusets vægge.
»Landsmænd og grønlændere,« udtalte inspek-
tør Mikkelsen, »som en svale, der varslede som-
mer, kom jeg hertil, og jeg er her til stede som
en af de ældste i Grønland. Jeg har set det gamle
Grønland og har nu i den tid, jeg har været her,
haft lejlighed til at se noget af det nye, som her
er blevet til, og det trofaste arbejde, som her er
blevet udøvet af alle i krigens tunge aar. Hvad
jeg her har set, har langt overtruffet de forvent-
ninger, vi har turdet stille hjemme, og taknem-
ligheden herfor vil være stor. Jeg har her set et
Grønland i fremskridtets og fremgangens tegn —
og jeg taler nu paa alles vegne, der har Grønland
gemt dybt i hjertet — hjertelig tak til alle. Det
har langt, langt overgaaet forventningerne. Det
er grundstenen til fremtidens Grønland, der her
er lagt.
Jeg kan nu meddele Dem, at de hilsener, som
jeg havde med hjemmefra, men hvis navne jeg
ikke tidligere kunde nævne, var fra statsminister.
Buhi, Hedtoft Hansen, Ole Bjørn Kraft og Axel
Møller.«
Og for tredie gang rungede et kraftigt og op-
rigtigt leve for Landsfoged Eske Brun, et leve,
som vi med overbevisning ved, vil blive istemt af
alle i Grønland fra nord til syd og vest til øst.