Grønlandsposten - 16.02.1948, Side 4

40
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 4
have Brød, men ogsaa Skuespil. løvrigt er denne
Oplæsning noget af en Præstation, da Bogen ikke
er oversat, men Translationen finder Sted umid-
delbart foran Mikrofonen.
To Aftener er der Foredrag — fortrinsvis af
kulturel og oplysende Art. Hvert Foredrag maa
ikke tage mere end tyve Minutter. Hvor megen
Oplysning kan der presses ud i Befolkningens faa
Radioapparater i Løbet af fyrre Minutter om Ugen!
I Sandhedens Interesse maa man tilføje, at alle
Foredrag ikke er af lige vægtig Karakter. Det
værste er nemlig, at der trods den korte Tid, der
er til Raadighed, fra dansk som fra grønlandsk
Side kun er en yderst ringe Interesse og Lyst.
Det er nødvendigt for Foredragsudvalget at skrabe
Bunden og kun kassere det helt umulige. Hvor
er alle de hygiejniske Foredrag, Oplysningen om
Renligheden, om Smittefare? Hvor mærkes Resul-
taterne af den store Tuberkulosekampagne i Ra-
dioen? Der kan gøres meget, men der kræves en
Indsats af Lægerne, selv orti de har daarlig Tid.
Og endelig er der een Aften til Underhold-
ning med Musik, Sang, Kirkekoncerter, Gætte-
konkurrencer og anden letfordøjelig Føde.
Ingen af Ugens Aftener er der mere end
mellem 20 og 30 Minutter til Raadighed for Op-
lysningsarbejde, for nærende Underholdning og
aandelig Vitaminisering og Adspredelse. Det er
i et Land, hvor Radioen kunde gøre Underværker
i undervisningsmæssig og oplysningsmæssig Hen-
seende. Der er i et Land som mere end noget
andet trænger til Oplysning og Vejledning. Og
der kunde bruges Timer hver Dag. Arbejdsom-
raadet er saa stort, at der kunde blive Brug for
alle Skolevæsenets og Skoleledernes Fritimer, for
alle verdslige og gejstlige Kræfter og for mindst
ti danske Journalister og Radiofolk.
Hvis Grønlands Radio skal have sin Beretti-
gelse maa Interessen være tilstede hos alle.
Grønlands Radiofoni havde sin Berettigelse under
Krigen. Den vil altid have sin Berettigelse, idet
den kan være medvirkende til at skabe en En-
hedsfølelse, en Fornemmelse af et Land med en
Befolkning. Selv om maaske ikke alle tekniske
Detailler er ganske i Orden, selv om der ingen
Finesser og tekniske Raffinementer findes, saa
kan Radioen stadig udrette noget. Hvis den aan-
deligt dør hen og visner bort til kun at blive en
Mekanisme til Brug for Dansemikker, saa har den
mistet sin Berettigelse, og saa kan ingen forlange,
at der skal ofres Penge og Kræfter paa den,
Th.
Vinterbrev fra Egedesminde.
Om Vind og Vejr og Kommission.
Vinterbrev — ja, man kunde ogsaa kalde det
sent Efteraars- eller snarere tidligt Foraarsbrev,
for Vinter har vi ikke mærket meget til, — ikke
Vinter, som Nordgrønland skal og bør have det.
Man kan ikke engang snakke om Vejret i
denne mærkelige Vinter, for det kan forandre sig,
mens man former en Udtalelse, og saa maa man
tænke om igen. — Det har været som en Vinter
under Krigen, da der var amerikansk Vejrstation
her. En Dag sendte man derfra til Hovedstatio-
nen i hver Melding Meddelelse om en ny Storm
fra et helt andet Verdenshjørne! Er I gale der-
oppe, spurgte Hovedstationen? Bekræft! Og man
bekræftede. Svaret fra Hovedstationen var: Umu-
ligt! Et saadant Vejr eksisterer ikke! — Men det
var rigtigt, og vi andre kan bekræfte det i Aar.
Havklimaet spiller Bold med Vejret.
Vestisen har man observeret flere Gange fra
forskellige Pladser. Det viste sig imidlertid, at da
den kom helt ind til Kysten, saa blev den helt
pulveriseret ved den første Berøring med den.
Det var kun Tyndis med en Bunke Sne paa. Man
mener, denne Tyndis er dannet ude paa Banken
paa det forholdsvis rolige Vand. Altsaa ikke
engang Vestisen har været sig selv i Aar.
Fangsten er sløj, naturligvis. Det er Isen,
Nordgrønland skal leve af om Vinteren. I Syd-
distriktet, særlig ved NiaKornårssuk, var der fin
Sælfangst i December — Januar, og vi fik en Del
Sælkød derfra. Man kan dog ikke sige, der no-
gen Steder her i Distriktet hersker Nød, selv om
der er Smalhans. Endnu har man ikke lært at
gemme nok hen til Vinteren, baade af Mad og
Penge.
Efteraarets mange Penge har der været Bud
efter. Pengerigeligheden er forbi, og man ser
frem til Foraaret med nye Indtægter.
Befolkningen her er meget optaget af Tan-
ken om en Grønlandskommission. Der har været
afholdt et større Møde i Begyndelsen af Februar,
og et til vil blive afholdt i Marts. Af de 12 Ind-
læg i Diskussionen var de 10 afgjort for en Kom-
mission, og de resterende 2 var ikke imod.
Mødet var meget sagligt og fremviste megen In-
teresse for Spørgsmaalet og sund Forstaaelse af
hvad det drejede sig om. Man var enig om, at
eet Landsraad og et Centralstyre under en eller