Grønlandsposten - 16.02.1948, Qupperneq 7

Nr. 4
GRØNLANDSPOSTEN
43
Grønland tager Stilling til Kommissionsspørgsmaalet.
Udtalelserne fra den lange Række Tjenestemænd og Repræsentanter
for Befolkningen fortsætter.
»Grønlandsposten« fortsætter i dette Nummer
med Rundspørget langs hele Grønlands Kyst om
Kommissionsspørgsmaalet. Indtil nu har Interessen
vist sig at være stærk. Endnu kan man ikke se,
hvor Hovedønsket ligger. Det er for tidligt at
dømme om hvorvidt man i Grønland ønsker Ned-
sættelsen af en ny Kommission eller ikke. Men
som man vil se af de Udtalelser, der er kommet
indtil nu, ligger Hovedvægten absolut Jor Opret-
telsen af en Kommission. Der er forskellige Op-
fattelser af, hvorfor Kommissionen skal nedsættes.
Men de fleste ser i Kommissionen den Faktor, der
skal hjælpe Grønland fremefter og bringe Udvik-
lingen i Pagt med Tiden.
»Grønlandsposten« bringer Svarene, der stadig
indløber, efterhaanden som de kommer. Vi hen-
viser iøvrigt til Vinterbrevet fra Egedesminde,
hvor Interessen hos Befolkningen er saa stor, at
man holder Møder til Diskussion af Spørgsmaalene.
Udtalelserne fortsætter:
Stutteribestyrer N. I. Høgh, Godthaab: Jeg
mener, der bør nedsættes en Kommission. Det
skal klarlægges, om Grønlands Fremtid skal følge
de hidtidige Retningslinier eller om vi skal gaa
frem efter nye. Forholdene heroppe har været
slørede i lang Tid. Meget af det, der bliver lavet,
er faktisk rent daarligt. Der maa Sagkyndige til.
Jeg synes ikke, Udviklingen er naaet ret vidt.
Jeg har siddet her i 25 Aar, og det eneste, jeg
kan føle Udviklingen paa, er, at der er kommet
et Par Huse mere. Vi er stadig mindst 50 Aar
tilbage i Udviklingen heroppe. En Kommission,
der tager rationelt fat, er vel den eneste Løsning,
der kan være i Øjeblikket.
Lærer Nikolaj Rosing, Godthaab: Jeg slemmer
for en Kommission, fordi jeg tror den vil finde de
bedste Veje for det fremtidige Arbejde for Grøn-
land og Grønlænderne. Men den skal bestaa af
Mænd, der ikke alene har et indgaaende Kendskab
til de grønlandske Anliggender, men af Mænd, der
baade har Kendskab til og Interesse for Grønlæn-
dernes Fremtid og Vel. Jeg er ganske sikker paa,
at der ved en Kommission kommer nye og klarere
Perspektiver frem. Jeg vil fremhæve, at der bør
:ske en gennemført Revision af Loven for det grøn-
landske Kommunalstyre. Der savnes klare Direk-
tiver for den stedlige, bymæssige Styrelse — mest i
de større Kolonier. Kommunerne maa have større
Indtægt (maaske ved Indførelse af direkte Skatter)
til at kunne klare de Arbejder, som de ikke magter
nu. Kommunerne maa være med til det alminde-
lige Oplysningsarbejde ved Oprettelsen af kommu-
nale Biblioteker, Folkebiblioteker, som har vist sig
at have saa stor Betydning i andre Lande. Der
maa være mange Sager af lignende Art, der kan
komme frem i en Kommission. Og det kræver ikke
Millionbeløb af Statskassen. Skønt der allerede
sidder en Del Udvalg og arbejder, og trods det,
at de gør et godt Arbejde, saa er de ikke tilstræk-
kelige. Der maa nye Kræfter til, og jeg mener,
at Kommissionen er Løsningen.
Førstepræst Wagner Kolpen, Godthaab: Der
skal være en Kommission. Saa vidt jeg kan se
tyder Betænkningen af 1946 paa, at man regner
med en fredelig Udvikling i Verden. Men det
tror jeg ikke, at man med Grund kan stole paa.
Forholdene i Verden tyder ikke paa det. Hvis der
sker det samme som i April 1941, at Grønland
bliver afskaaret fra Danmark, saa vil det være nød-
vendigt at have et Centralstyre heroppe. Et Cen-
tralstyre kan ikke realiseres uden gennem en
Kommission. Derfor mener jeg, at en Kommission
er paakrævet. Iøvrigt vil jeg ikke udtale mig om
grønlandske Forhold i Enkeltheder. Dertil har
jeg været her for kort.
Fuldmægtig Helge Andersen, Godthaab: Hvis
Nedsættelse af en Kommission er den eneste
Maade, hvorpaa den stadigt genopblussende Diskus-
sion om Kommission eller ej kan bringes til
Ophør, finder jeg det rigtigst, at Kommissionen
snarest nedsættes, thi en stadigt løbende Diskus-
sion om dette Spørgsmaal bliver meget let til et
Uromoment, som Arbejdet i Grønland ikke er tjent
med. Iøvrigt er det mit Indtryk, at en Del af de
Spørgsmaal, der under Diskussionen henlægges til
Kommissionsbehandling, burde kunne løses paa
en hurtigere og mere effektiv Maade, end en
Kommission vil kunne gøre. Der er som oftest
et meget langt Spring mellem Tidspunktet for
en Kommissions Nedsættelse og Tidspunktet for
Kommissionsbetænkningens Realisering.
Pastor Niels Lynge, Fiskenæsset: Det er meget
vanskeligt forud at bedømme, hvad nye Ting vil
føre til. Trods det mener jeg ikke, at der er