Grønlandsposten - 01.07.1948, Blaðsíða 3

Nr. 13
GRØNLANDSPOSTEN
147
lekt meget nær. Vi fik derovre de gammeldags
østgrønlandske Folkesange at høre, mimisk-dra-
matiske Trommesange, Nidviser og Kælesange,
Lokke- og Signalsange, paa Havet og i Fjeldene,
i Hytterne og paa Lierne. Man modtog et ufor-
glemmeligt Indtryk af alle de hedenske Legesange
og Hymner. Henrik Lund skulde medvirke til
at udrydde alt dette. Som seminarieuddannet
Kateket og Præstens Medhjælper turde han ikke
yde den hedenske Kunst sin aabenbare Anerken-
delse, man vendte vistnok det døve Øre til. Men
det synes dog som om Henrik Lund senere hen
i Livet, da han var vendt tilbage til Vestkysten,
saa med mildere Øjne paa den østgrønlandske
Kultur, han havde oplevet i sin Ungdom, og be-
gyndte at forstaa, at Vestgrønlændernes natio-
nale Kultur i Virkeligheden udspringer af de sam-
me Kilder, som han havde fundet levende og
friske i den østgrønlandske Bygd«.
Henrik Lund opholdt sig i Østgrønland i otte
Aar, fra 1899 til 1909. Derefter var han Kateket
i Sydprøven til 1912. Det følgende Aar var han
i Nanortalik, og fra 1913 til 1919 virkede han
igen ved Sydprøven som Kateket. Endelig blev
han Overkateket i NarssaK fra 1919. I Aarene
1923—32 var Henrik Lund Medlem af Sydgrønlands
Landsraad, og i 1936 rejste han til Danmark,
hvor han endelig i Københavns Domkirke blev
ordineret til Distriktspræst.
For sine kunstneriske Ydelser modtog Henrik
Lund i September i Fjor den fornemme danske
Udmærkelse Ingenio et årti, der første Gang er
blevet tildelt en Grønlænder.
Th.
Den 20. Juni blev Henrik Lund begravet fra
NarssaK under meget stor Deltagelse. Der var i
og udenfor den smukt pyntede Kirke samlet en
meget stor Skare Danske og Grønlændere. Som
Indledningssalme sang man en af Henrik Lunds
egne Salmer, »Kristus, vor Styrke«, hvorefter
Pastor Holger Balle talte om Henrik Lund, hans
Liv og hans Betydning. Derefter talte Henrik
Lunds Svigersøn, Pastor Rink Kleist, og endelig
holdt Lunds Søn, Overkateket Jakob Lund en
gribende Mindetale. Efter en Tale af Kateket
Kristen Poulsen og en Salme lyste Pastor Balle
Velsignelsen. Medens NarssaKs Sangkor sang
»Der findes store Sletter i det Evige«, blev Kisten,
hvorpaa den gamle Præsts to Ordener var fæstet,
baaret ud af Kirken.
Ved Graven talte Pastor Jens Chemnitz, og
Landsfoged C. F. Simony mindedes Lund i en
Tale, hvori han understregede hans store natio-
nale Betydning. Paa NarssaK-Befolkningens Vegne
takkede Udstedsbestyrer Fr. Høegh, og Bestyrer
Hendrik Høegh talte paa Angmagssalik-Befolk-
ningens Vegne. Overkateket Jakob Lund takkede
paa Familiens Vegne for den store Deltagelse,
som fra hele Landet var blevet vist ved Henrik
Lunds Død.
Henrik Lund.
Mindeord af Pastor Gerh. Egede.
Meddelelsen om vor aandelige Fører, Pastor
Henrik Lunds pludselige Bortgang har gjort et
dybt Indtryk paa os alle. Landsmænd i hele Grøn-
land og i Danmark og mange Danske, der har
Tilknytning til og Interesse for Grønland, har følt
oprigtig Sorg ved Budskabet om hans Død. Hele
det grønlandske Folk staar i Gæld til IndaléraK
for hans mange fremragende Sange, som for os
er blevet dyrebare Klenodier. Man kan vistnok
uden Overdrivelse sige, at han er den første Grøn-
lænder, der har haft saa stor en aandelig Betyd-
ning for sine Landsmænd. Derfor er hans Død et
stort Tab for det grønlandske Folk; samtidig nærer
vi en dybfølt Taknemlighed over, at vi har haft
en Landsmand af hans Format. Han er Grønlands
bedste Søn. Han har gjort sit Land Ære, og det
vil vi altid mindes ham for.
Pastor Henrik Lund, aandelig Opdrager af en
Nation og Digter, har gennem sin Livsførelse
skrevet et Digt med Adresse til alle Aandens Ar-
bejdere. For mig har Digtet følgende Indhold: Naar