Grønlandsposten - 01.07.1948, Qupperneq 9

Nr. 13
GRØNLANDSPOSTEN
153
man kunde køre hen over den. Lidt Syd for de
Quervain Havnen, der igen ligger Syd for EKip
Sermia, landede man Tingene. Det tog seks Dage
at faa Materiellet bragt i Land. Det viste sig
straks at være meget vanskeligt at komme frem
med de tunge Ting. De store Weasels Amfibie-
vognene kunde ikke bruges i det meget stenede
og klippefulde Terræn. Gang paa Gang var man
ude for faretruende Uheld, men der skete intet.
Kun var tre af Deltagerne uheldige at falde i
Vandet, da deres Baad kæntrede, og de havde
svært ved at naa Land i deres tunge Gummistøv-
ler i det iskolde Vand. Stadig var man generet
af Isbræen, som ved EKip Sermia uafladeligt skød
vældige Iskolosser ud, som bragte Vandet i Oprør
og sendte Flodbølger ind mod Landingsstedet.
Til Hjælp havde Ekspeditionen faaet 20 Grøn-
lændere fra Atå, Jakobshavn og Rodebay. De
blev ledet af Peter Rosing og Gaba fra Jakobs-
havn.
— Det var storartede Grønlændere, sagde
Latarjet. De arbejdede paa Livet løs. Arbejdet
blev kun tilendebragt paa Grund af deres Hjælp
og Ekspeditionsdeltagernes ukuelige Humør, selv
om de var ved at segne af Træthed, fordi de som
Videnskabsmænd ikke var vant til at tage de
haarde legemlige Strabadser. Vi laante Baaden
AgdleK i fire Dage, og desuden laante vi en stor
Jolle af Grønlænderne. Selv havde vi et Par Mo-
torbaade af vore egne til Hjælp. Der skete et
Uheld. Vi var klar over, at det maattet koste
noget udover Anstrengelserne. Og det kom til
at koste os en Weasel, som sank paa syv Meter
Vand. Den kommer aldrig op mere. Men de seks
andre kom godt i Land, og det gjorde ogsaa alle
de kostbare videnskabelige Maaleinstrumenter.
Det tog en Uge for den franske Ekspedition
at finde en Vej, som kunde følges i Retning af
Indlandsisen. Men den maatte jævnes. Vi havde
en Mængde Sprængstof med — og saa brugte vi
Bazooka-Ladninger til at fjerne Klippen. Bazoo-
kaen er kendt fra Krigen, maaske bedst under
Navnet Pansernæven.
Arbejdet blev organiseret saadan, at vi først
flyttede fra den første Lejr, camp I, ved Stranden
til camp II, der ligger 6—7 Kilometer længere
inde i Landet. Alt blev taget med, saa det var
samlet. Det Arbejde tog en Uge. Der er stor
Forskel paa Højden i Terrænet, saa det var nød-
vendigt at bygge en Høj bane — antagelig den
første Bjergbane, der har været opført i Grøn-
land. Denne Bjergbane eller Hængebane havde
Latarjet’s raa Skitse af Ekspeditionens besværlige Rute
fra EKip Sermia-Bugten til Indlandsisen. A er den første
Lejr, camp I, B den anden og C det sidste Punkt, der skal
naas inden Kørslen paa Indlandsisen. Fra A—B er der
6,6 km, fra A—C 9,6 km. Terrænets Højdeforhold er stærkt
vekslende, fra 400 til 660 Meter over Havet. Den punk-
terede Linie er Rekognosceringspatruljens Rute. B D er
Højbanen eller Bjergbanen.
en Længde af ikke mindre en fire Kilometer.
Kablet alene vejede 3 1/2 Tons.
— Vi havde en vældig Morskab med den
Bjergbane, siger Latarjet. Den blev trukket af
en af Motorerne fra vore Weasels, og der opstod
en Masse fantastiske Situationer, naar Godset
svajede og svingede fra Side til Side og fik Pessi-
misterne til at græde og Optimisterne til at
more sig saa meget mere. Hældningen var for
stor, og de stærke Amfibievogne med Larvefødder
kunde kun klatre tomme over Strækningen.