Grønlandsposten - 01.01.1949, Blaðsíða 8

8
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 1
— og dette kan ikke give noget berettiget holde-
punkt for derfor at mene, at man nu kender for-
holdene deroppe ud og ind. Men med det kend-
skab som læsning om og megen interesse for
Viceadmiral A. H. Vedel.
vort store land i nord gennem aarene kan give,
var det med særlig glæde, jeg nu første gang
besøgte Vestgrønland.
Hvor var det forskelligt fra Østkysten, hvor
jeg var sammen med Knud Rasmussen i sommeren
1933! Det gælder selvsagt særlig den sydligere
del af Vestkysten. Men et par glimt af Østky-
sten fik jeg dels i Godthaab ved mødet med Ma-
thæussen og senere i SarKaK med hans kone, hvem
jeg begge havde truffet i Angmagssalik for 15
aar siden, hvor Mathæussen da var kateket.
Sejladsen med »Niels Ebbesen« til kolonierne
var gennemgaaende begunstiget af pænt sommer-
vejr, og alle steder var det hver paa sin maade
en glæde og oplevelse at komme ind.
Det bedste ved det hele var dog at se den store
hjertevarme og ægte interesse, som statsministe-
ren havde for Grønland og grønlænderne, og den
vilje, ministeren havde til med alvor at tage sig
af alle grønlandske forhold. Sammen med den
storstilede og hjertelige modtagelse, statsministe-
ren fik overalt, tyder det godt for Grønlands fremtid.
Af en særlig interesse var det naturligvis for
mig at se marinestationen i Godthaab. Det var i
1946 Grønlandske Marinekommando blev oprettet;
det blev gjort for at samle marinens efterhaanden
mangeartede arbejde i de grønlandske farvande
og for paa enhver maade at være i stand til at
hjælpe den grønlandske befolkning paa de omraa-
der, der nu engang ligger inden for marinens
naturlige muligheder. Ogsaa som en understreg-
ning af den danske suverænitet har Grønlandske
Marinekommando sin betydning.
Stationen i Godthaab begyndte meget primi-
tivt og er endnu ikke kommet ud over det stadi-
um, selv om en hel del forbedringer er blevet
indført, særlig for de værnepligtige, bl. a. med
nybygninger.
Fra søværnets side er det tanken at udbygge
marinekommandoet. efterhaanden som materiel
og personel er til stede; men ikke mindst perso-
nellet kniber det med. Den personalemangel, der
hersker inden for hele søværnet i disse genopbyg-
ningsaar, kan desværre ikke undgaa at influere
paa Grønlandske Marinekommando.
Det falder mig naturligt her at udtrykke vor
Marineskibet »Alken« hvis triste Forlis i
Efteraaret 19A8 kostede 9 Menneskeliv.
store sorg over kutteren Alken’s skæbne. Alle,
der uden for sommermaanederne har færdedes i
Grønlands farvande ved, hvor haarde og urolige
disse farvande kan være, og hvor overmægtig
naturen her er for os mennesker.