Grønlandsposten - 01.01.1949, Blaðsíða 9

Nr. 1
GRØNLANDSPOSTEN
9
Et offer herfor har »Alken« og dens raske
unge besætning været under udførelse af deres
naturlige tjeneste. 9 mand gik bort, en grøn-
lænder og 8 danske, Vi tænker paa dem og paa
deres efterladte med den dybeste deltagelse.
Haard kan naturen virke paa Grønland, men
ogsaa mild og venlig, inde i fjordene ved sommer-
tid, naar fjeldsiderne staar med hele den arktiske
vegetation i al dens skønhed.
Og det er vel denne naturens storhed og mang-
foldighed, disse modsætninger, der for mange af
os virker saa stærkt og saa dragende,
Til slut vil jeg ikke lade denne lejlighed gaa fra
mig til at udtrykke min glæde over det gode for-
hold, som jeg fandt efterhaanden var vokset frem
mellem marinekommandoet og danske og grøn-
lændere paa de udstrakte kyster. Det er mari-
nens ønske at være til hjælp og gavn; i vinter
er mulighederne endnu beskedne, men med tiden
haaber vi alle, og jeg ved ikke mindst chefen for
Grønlandske Marinekommando, at det skal blive
muligt i endnu højere grad at kunne virke efter
vor hensigt.
A. H. ■ Vedel.
Nye tider for Grønland.
Det første aar er gaaet for Det Grønlandske
Fiskeri-Kompagni, et aar rigt paa arbejde og op-
levelser og ikke uden skuffelser. Der har været
skuffelser med hensyn til en del af det personel,
som i hast maatte sendes til Grønland til fiskeri
fra stationen i Tovkussak, og nedslaaende var det
at Fiskeri-Kompagniet ikke' opnaaede de med
rimelig grund forventede rettigheder paa Grønland.
Takket være de store fiskerigdomme og et
dygtigt mandskab paa fryseriskibet »Greenland«
blev sæsonen alligevel en succes. Der arbejdes
nu videre med indvundne erfaringer, og medens
disse linier skrives, er et moderne lynfryseri med
fryselagerrum under opførelse i Tovkussak.
Dette fryseri havde vi haabet at faa opført ved
Nipisat, men som bekendt protesterede de grøn-
landske landsraad herimod udfra ønsket om at
faa spørgsmaalet forelagt for den kommende
grønlandskommission, inden der blev taget ende-
lig stilling til fryseriets opførelse.
Det ser saaledes ud som om den grønlandske
befolknings repræsentanter ikke har været helt
klar over, at oprettelsen af et moderne fryseri
ville være et stort gode for det grønlandske er-
hvervsliv, der ville herigennem være givet dem
forøget udbytte af fiskeriet efter flere forskellige
fiskesorter samt rejer; der ville være givet dem
lejlighed til at komme aktivt med i arbejdet, lære
frysning af fisk og fiskeprodukter, filetskæring,
maskinpasning og megen anden teknik, som
befolkningen burde lære, og som jeg er overbe-
vist om ville interessere den meget. Dette var
den største skuffelse, og for mig ser det ud, som
om Befolkningen ikke har været villig til at støt-
te dette som et bidrag til opbygningen af en del
af det nye Grønland.
De udtalelser, som jeg hørte paa landsraads-
mødet i sommer, og de forventninger som frem-
kaldtes, kom ikke til at svare til virkeligheden.
Da jeg overværede disse møder og drøftede sa-
gerne med grønlænderne, lovede jeg mig selv at
give grønlænderne en haandsrækning til udviklin-
gen fremad, at medvirke til at forbedre deres
kaar og fremtid. Statsministerens ord om, at ud-
nyttelse af grønlænderne ikke maatte finde sted,
var rigtige og i fuld overensstemmelse med den al-
mindelige opfattelse i Danmark.
Jeg ilede hjem for at træffe forberedelser.
Da fryseri, huse, landingsbro o. s. v. — materia-
ler til over en halv million kroner — var klar til
afskibning, kom protesten fra landsraadet: man
ønskede ikke opførelse af et fryseri.
Som sagt, dette var en overraskelse og en
skuffelse, som gjorde indtryk, og det maa utvivl-
somt have stillet statsministeren overfor visse van-
skeligheder.
Det mest nærliggende spørgsmaal er nu: Er
der ønske hos grønlændere om at rejse til Tov-
kussak til foraaret, hvis de kan faa tilladelse der-
til, for at være med i fiskeriet, behandling af
fisken før og efter frysningen, pasning af fryse-
maskiner og motorer m. v. , eller er det uden in-
teresse?
I sidste fald maa vi medbringe mandskab an-
det steds fra, og det grønlandske fiskeri og den
grønlandske fiskeriindustris ophjælpning »vil da —
det tør jeg sige — have lidt megen skade. Det ar-
bejde, som jeg ved landsraadsmødet besluttede mig
til at ville udføre for den grønlandske befolkning
- om det saa skulle være uden vederlag — er da
umuliggjort.
Det er muligt, at tidspunktet for en udtalelse
fra min side vil forekomme flere som lidt vel tid-
ligt, idet den kommende kommission til varetagel-
se af de grønlandske interesser i meget høj grad
vil indvirke paa udviklingen af saadanne foreta-