Grønlandsposten - 01.01.1949, Blaðsíða 10
10
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 1
gender, som Det Grønlandske Fiskerikompagni
repræsenterer, men det er min overbevisning, at
man vil finde frem til fornuftige og stabile ret-
ningslinier, hvortil ogsaa vore erfaringer i som-
meren 1948 kan give et nyttigt bidrag.
Claus Sørensen.
Noter.
Grønland og F N.
København har i den sidste Halvdel af
December haft Besøg af De forenede Nationers
Vicegeneralsekretær for Formynderskabsanlig-
gender, Dr. Victor Hoo. Der har været nogle
Møder mellem Dr. Hoo og Repræsentanter for Re-
geringen og Grønlands Styrelse. Hoo udtaler til
»Information«, at selv om De forenede Nationer
ikke sender Kontrollører til Grønland, saa tvivler
han dog ikke om, at man med Glæde vil modta-
ge en Invitation for saadanne Udsendinge. I An-
ledning af Udtalelsen svarer Vicedirektør Brun
paa Forespørgsel, at Grønlands Styrelse ikke har
noget imod en saadan Invitation. Paa den anden
Side har de store Kolonimagter modsat sig Kon-
trol med deres Kolonier fra De forenede Natio-
ners Side. Derfor vil et frivilligt Tilbud fra Dan-
mark paa den Baggrund sikkert blive taget ilde
op. Derfor mener Vicedirektøren ikke, at der fra
dansk Side vil blive taget noget Initiativ.
Stort Grønlandsfiskeri til Sommer.
Norge har besluttet sig til at sende den hidtil
største Fiskerflaade til Grønland i Sommeren 1949.
Der kommer 50—60 Trawlere og Kuttere til
Vestkysten af Grønland. Ogsaa fra Færøerne
meddeles, at den hidtil største Ekspedition af
færøske Fiskerfartøjer ventes til Grønland i Som-
mer. Der kommer ca. 100 Baade, deriblandt fle-
re Damptrawlere. Ogsaa danske Fiskere ventes
i stort Tal.
International Fiskerikonference om det nordvest-
lige Atlanterhav.
26. Januar mødes Delegationer fra interesse-
rede Lande til Konference i Washington om Fi-
skeriet i det nordvestlige Atlanterhav, altsaa ogsaa
i de grønlandske Farvande. Leder af den danske
Delegation er Departementchef B. R. Dinesen
fra Fiskeriministeriet, og som særlig Repræsen-
tant for Grønlands Styrelse deltager Fiskeribio-
logen, cand. mag. Paul Hansen.
Julehilsnerne til Grønland.
Under næsten ulidelige Forstyrrelser fra en endnu uop-
daget Støjkilde kom Julehilsnerne atter i Aar til Giønland
fra Slægtninge og Venner i Danmark. Fra alle Kolonier
blev der meldt, om en gennemtrængende Støj paa Langbøl-
geomraadet fra Islands Radio, der retransmitterede Jule-
hilsnerne. Alligevel blev der overalt som sædvanligt lyttet
energisk.
I sin Indledningstale udtalte Statsminister Hedtoft bl. a.:
Aaret 1948, der nu snart er udrundet, blev et begivenheds-
rigt Aar for Grønland og for det dansk-grønlandske Samar-
bejde. Gang paa Gang har Grønlands Navn været fremme
i Diskussioner i Danmark, og i Grønland har Problemerne
trængt sig paa med stor Styrke. Forbindelsen mellem Grøn-
land og Danmark er blevet udvidet gennem den nye Kort-
bølgesender, som vi aabnede i Efteraaret. Vi knytter store
Forventninger til, at denne Kortbølgesender maa medvirke
til et styrke Baandene imellem os. Der forestaar nu et stort
og betydningsfuldt Arbejde for at fastlægge Fremtidens
Linier. Jeg vil gerne benytte denne Lejlighed til at for-
sikre jer alle deroppe i Grønland om, at vi hernede i Dan-
mark gaar ind til denne Opgave i dybeste Alvor og med
den faste Beslutning, at dette Arbejde skal blive gjort. Og
det er vort Haab, at Aaret 1949 skal blive Indledningen til
en lykkelig Udvikling i Grønland og til en Udvikling, som
stærkere endnu binder Grønland og Danmark, Grønlændere
og Danske sammen.
Det var en Oplevelse at møde Grønland og dets Proble-
mer, og det efterlod et uudsletteligt Indtryk af, hvor nød-
vendigt det er, at vi hernede i Danmark nu gør en alvorlig
Indsats for at de Hjertebaand og de økonomiske Forbindel-
ser, der forbinder Grønland og Danmark, kan blive yderligt
styrkede.
Efter at man i Danmark med Bekymring har set paa
det stadigt stigende Antal af Hilsner og efter at man i
Grønland har vaaget stadig længere ved Radioen har der
rejst sig Stemmer om, at der for Eftertiden kun skal sen-
des Speakerhilsner og at de kun maa være fra absolutte
Slægtninge, endog maaske kun fra nære Slægtninge. Der
arbejdes med Tanken i Danmark.
Grønlandsposten fra Nytaar.
Yi gør opmærksom paa, at »Grønlandsposten«
fra og med dette Nummer er blevet billigere.
I Grønland kan Abonnement tegnes paa hvert
Kolonikontor og i Danmark tegnes Abonnement
stadig i Styrelsens kulturelle Afdeling. Prisen er
10 Kr. for hele Aargangen.
DO YOU LIKE PEN FRIENDS
all over the world?
Write for full particulars to the
BILLIKEN PEN CLUB
Dept. A
Rennweg 16, Ziirich 1, Switzerland