Grønlandsposten - 01.02.1949, Síða 2

26
GftØNLANDSPOSTEN
Nr. 3
Grønlands Styrelses Fiskeribiolog, cand. mag. Paul Hansen.
Dybhavsrejen, der igennem en aarrække har
været genstand for fiskeri i fjordene ved
Holsteinsborg, og som i nær fremtid ogsaa
vil blive fisket ved NarssaK i Julianehaab distrikt,
vil efter al sandsynlighed faa en meget stor be-
tydning for fiskeriet ved Grønland. Det vil der-
for maaske være af interesse at fortælle lidt om
dette dyrs livsforhold, dets betydning for fiskeriet
i andre farvande samt dets udbredelse ved Grøn-
land og mulighederne for udnyttelse af forekom-
sterne her.
Ved fiskeriundersøgelserne med m/k »Adolf
Jensen« i aarene efter krigen har undersøgelser-
ne over forekomsten af dybhavsrejer ved Grønland
været et af arbejdsprogrammets hovedpunkter,
og fra mange sider i Grønland har jeg modtaget
oplysninger om, at der ved den eller den plads
har været fundet rejer ofte helt inde i stranden.
Det er dog ikke sikkert at det i alle disse tilfæl-
de har været dybhavsrejer, idet der forekommer
Dybhavsrejen
ved Grønland.
Grønlands Styrelses Fiskeribiolog,
cand. mag. Paul Hansen, som i en
lang Aarrække indgaaende har under-
søgt Bestanden af Havdyr langs Grøn-
lands Kyst, beskæftiger sig i denne
Artikel med de meget rige Rejefore-
komster, som aabner helt nye Per-
spektiver for det grønlandske Erhvervs-
liv. Baggrunden for Artiklen er de
resultatrige Undersøgelser fra Som-
meren 1948, navnlig af Rejefelterne i
Diskobugten.
adskillige rejearter i de grønlandske farvande,
og for en ukyndig er det ikke altid let at afgøre,
om det er dybhavsrejen eller en anden art, der
er tale om. I de allerfleste tilfælde hvor det
drejer sig om iagttagelser af rejer paa lavt vand,
er det en af de mange andre rejearter det drejer
sig om, idet dybhavsrejen, som navnet antyder,
hovedsagelig forekommer paa større dybder, her
ved Grønland fra over 100 meter ned til de stør-
ste dybder i fjordomraaderne, antagelig 700—800
meter. Paa de lavere dybder fra 100—200 meter
forekommer den i ret ringe antal og kun i smaa
eksemplarer. Her er andre rejearter dominerende,
blandt andre de store grønlandske hesterejer af
hvilke der findes tre arter, der i udseende er me-
get afvigende fra dybhavsrejen. De er meget
tykskallede og brune eller graa af farve. Naar
det saa ofte er meddelt mig, at der ved en
eller anden plads findes rejer, idet en ilandbragt
hval har haft store mængder rejer i maven, dre-