Grønlandsposten - 01.02.1949, Side 4

28
GRØN LANDSPOSTEN
Nr. 3
Til venstre ses Fiskeribiologens første Forsøgsfartøj »UmarissoK«, som Paul Hansen gjorde alle Iagttagelser paa ind-
til Krigen. Ved Siden af ligger det nuværende Undersøgelsesskib »Adolf Jensen«. Billedet er taget fra Kolonihavnen i
Godthaab med Nordlandet i Baggrunden. Til højre har Trawlspillet paa »Adolf Jensen« netop trukket Trawlposen op med
dens Indhold af alt fra Hellefisk til Rejer.
Norsk, dansk og grønlandsk rejefiskeri.
Norge har haft det største rejefiskeri. I 1938
fiskedes saaledes 3 1/2 mili. kg. Fiskeriet har
haft stor betydning for eksporten. Svenske
fiskere har særlig fisket i Skagerrak. I 1932 blev
der fisket ca. 1 1/2 miil. kg.
Det danske rejefiskeri i Skagerrak har væ-
ret lidt under 1/2 mili. kg. Der anvendes kun er
ringe del paa hjemmemarkedet. Den største del af
fangsten anvendes til hermetik. De henkogte
rejer er en luksusvare, der er i meget høj pris,
og fiskeriet vil sikkert altid være rentabelt. I de
seneste aar er man i Norge begyndt at lynfryse
rejer. Rejerne koges og lynfryses i blikdaaser.
Det er derfor naturligt, at der ogsaa her i Grøn-
land er interesse for at fremme et rejefiskeri og
søge omraader, hvor det er muligt at faa et saa-
dant iværksat. Da fiskeriundersøgelserne i 1946
genoptoges efter krigen med det nye undersøgel-
sesfartøj m/k »Adolf Jensen«, blev der da og-
saa særlig lagt vægt paa at eftersøge rejefelter.
Fartøjet er specielt udrustet til dette arbejde
med et større trawlspil med to tromler, hver med
800 m wire og det fornødne trawltilbehør. Desuden
er der installeret et moderne registrerende ekko-
lod, der er i stand til paa en papirrulle at aftegne
havbundens kontur helt ned paa dybder omkring
700 meter. Ved hjælp af dette fintvirkende
instruments registreringer kan man straks se,
om havbunden er egnet til trawling, idet det er
muligt ved betragtning af aftegninger paa papi-
ret at se, dels om bunden er jævn, dels om den
bestaar af ler eller klippe. Den bedst egnede bund
for rejetrawling er jævn lerbund.
Trawlfelter i Grønland.
Trawlfelter fandtes allerede i 1946 i fire fjor-
de nemlig Pisigsarfik i Godthaabsfjorden, Skov-
fjord Tunugdliarfik, Lichtenaufjord og Tasermiut.
Af disse kan kun Skovfjord-Tunugdliarfik og
Lichtenaufjord antages at faa betydning for et
fremtidigt fiskeri. Rejefeltet i Pisigsarfik er me-
get begrænset, dybden er 250- 300 meter. Reje-
mængden er noget mindre end paa fleste andre
felter. I Tasermiut er feltet stort, dybde og
bundforhold tilfredsstillende, men mængden af
rejer begrænset, og rejerne er gennemgaaende af
for ringe størrelse. Desuden forekommer der
mange andre rejearter uden værdi, hvad der kræver
et større sorteringsarbejde. I Lichtenaufjorden
findes et udstrakt rejefelt indenfor udstedet Slet-
ten paa dybder af ca. 250—300 meter. Der er
mange rejer af god størrelse og kvalitet. Iværk-
sættelse af et rejefiskeri her ville være af betyd-
ning for den ret talrige befolkning i fjordomraa-
det. Langt det bedste af rejefelterne, der opda-
ges i 1946, var dog det, der fandtes i de to sam-
menhængde fjorde Skovfjord-Tunugdliarfik. De
jævne bundforhold strækker sig fra fjordmundin-
gen helt ind til K’agssiarssuk. Dybderne er i
det meste af omraadet mellem tre og fire hundre-
de meter, udfor K’agssiarssuk er der dog kun
180 meter. Det er paa de større dybder at fi-
skeriet skal foregaa. Ved K’agssiarssuk var rejer-
ne smaa og ikke saa talrige, endvidere var bun-
den her fuld af affald kastet ud fra den ameri-
kanske base, saasom tomme konservesdaaser og
benzintromler, saa at trawlen daarligt kunne træk-
kes. Det kan næppe antages, at der er nogen