Grønlandsposten - 01.02.1949, Qupperneq 5

Nr. 3
GRØN LANDSPOSTEN
29
større fare for opfiskning af rejerne i dette fjord-
system selv med et stort intensivt fiskeri. Dels
er fiskefelterne meget udstrakte, dels er der for-
bindelse til den store Bredefjord, der sikkert
rummer en meget stor rejebestand, der ikke la-
der sig fiske paa grund af de meget store dyb-
der. Paa grundlag af opdagelsen af de store
rejefelter i dette fjordomraade, har Grønlands
Styrelse projekteret en rejehermetikfabrik ved
NarssaK. Endvidere vil lammeslagteriet med char-
cuteriet samt ræve- og minkfarmen blive flyttet
hertil fra Julianehaab. Det lille idylliske NarssaK
vil blive omdannet til en moderne fabriksby, der
hurtigt vil vokse sig stor ved at mange grønland-
ske familier vil flytte hertil andre steder fra for
at tjene til livets ophold ved at arbejde ved de
forskellige virksomheder.
Rejefiskeri i Nordgrønland.
Det er nærliggende at undersøge om noget
lignende kan lade opføre i Nordgrønland, hvor
erhvervsmulighederne gennemgaaende er ringere
end i sydgrønland.
I Diskobugtomraadet f. eks. vil et rejefiskeri
være til stor velsignelse for befolkningen. Her
har vi i øjeblikket nogen sælfangst, der dog kun
spiller større rolle ved SarKaK tildels ved Akug-
dlit. Ved SarKaK har denne fangst særlig stor
betydning, idet SarKaK er K’utdligssats forsynings-
kilde for kød. Ved de andre steder har den ingen
større økonomisk betydning. Der drives i omraa-
det en del haj fiskeri, men dette spiller dog kun
nogen rolle i efteraars- vinter- og foraarsmaane-
derne, om sommeren fiskes hajer saa godt som
ikke. Hellefiskefangsten har kun nogen betyd-
ning ved selve kolonien Jakobshavn og lidt ved
Rodebay. Torskefiskeriet har været drevet siden
slutningen af tyverne ved Egedesminde og midten
af trediverne ved de nordligere pladser. Det har
faaet en stor betydning for befolkningen, selv om
sæsonen er kort, nemlig kun et par maaneder.
Torskeforekomsten saa langt mod nord er af usik-
ker karakter. Smaa ændringer i naturforholdene
vil kunne bevirke torskens udeblivelse, og det vil
være en ulykke for befolkningen. 11948 viste torsken
sig kun meget sparsomt i selve bugten, medens
der er konstateret meget store torskestimer vest
for Disko. Torsketrækket synes at have ændret
sig, og produktionen ved de forskellige fiskesteder
er nede paa et rent minium.
Et sommererhverv til afløsning af det svig-
tende torskefiskeri er høj grad ønskeligt.
Undersøgelser i Diskobugten viser verdens maaske
største rejefelt.
Ved betragtning af søkortet over Diskobugten
med »Hejmdal«s oplodninger iagttages det, at der
i det indre af bugten synes at være ret jævne bund-
forhold og derfor mulighed for at finde trawlgrunde.
Det blev derfor besluttet, at m/k »Adolf Jensen«
skulde foretage undersøgelser over dette forhold
i 1947. Imidlertid tog arbejdet i Julianehaab
Føreren af »Adolf Jensen«, Jakob Morten-
sen, har tømt Trawlet fra Diskofjorden.
Resultatet er en stor Hellefisk og en
Mængde Rejer.
distrikt ret lang tid, og fartøjet blev sinket
paa Holsteinsborg skibsværft ved absulut nødven-
dige reparationer, saa der blev kun til Nordgrøn-
land lejlighed til et ganske kort rekognoscerings-
togt, der tilmed foregik under ugunstige vejr-
forhold. Alligevel gav resultaterne et fingerpeg
om, at der var muligheder for at finde gode trawl-
felter for rejer i Diskobugten i hvert fald ved
Akugdlit og ved Jakobshavn. Denne sæsons resul-
tater har mere end bekræftet dette. Næsten he-
je det indre af Diskobugten er et stort trawlfelt
med uhyre mængder af dybhavsrejer. Det er
ganske sikkert ikke for meget at sige, at vi her
har det rigeste rejefelt, der findes i Grønland, ja
maaske det største og rigeste felt, der overhove-
det er fundet nogetsteds i verden. Dybdeforhol-
dene er gode, de fleste steder har vi dybder paa