Grønlandsposten - 01.02.1949, Side 6

30
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 3
370—400 meter. Dybest er der i den nordligste
del af feltet udfor Atå-sundet nord for Rodebay
med 445 meter. Lavest helt ind til Rypeholmen
mellem Jakobsholmen og Savik ved Christianshaab,
hvor dybden er ca. 320—370 meter. Bunden er
overalt jævn med fedt, fast ler under sten, saa
trawlen rives ikke itu, og det sker heller ikke,
at den graver sig ned og fyldes med ler. De ialt
14 træk, der har været taget over disse felter i
i sommer har alle været fuldstændig rene. Ud-
over mange fisk, særligt mindre hellefisk, og
en del rødfisk og haaisinger (oKutaK) har der næ-
sten ikke været andre dyr i trækkene end rejer,
hvilket er en meget stor fordel, idet et ret be-
sværligt sorteringsarbejde undgaas. Man behøver
blot at frasortere fiskene og skylle rejerne og læg-
ge dem i kasser. Rejerne er af udmærket stør-
relse og kvalitet. De største rejer fangedes ca. 1
kvartmil ud fra Christianshaab og Jakobshavn.
Det var her saa godt som udelukkende meget sto-
re hunrejer. Mindre rejer fandtes i Kangersu-
neKs munding ved Akugdlit og tæt ved kysten
nær Christianshaab, men selvom rejerne her var
mindre, var dog de allerfleste af dem af en saa-
dan størrelse, at de var egnede til hermetik. For
at give en forestilling om rejemængderne der toges
ved trawlforsøgene ved de forskellige felter i
Diskobugten, er der i følgende skema anført traw-
lingernes resultater paa felterne ved Akugdlit,
Christianshaab og Jakobshavn.
Trawlforsøg i Diskobugten 1948.
Sted Dato Trawltid i minutter kg rejer kgr rejer pr. trawltime
Akugdlit 27-6 66 150 160
9 29-6 40 100 150
9 2-7 20 50 150
9 9 60 160 160
9 31-8 60 122 122
Christianshaab 14-7 60 215 215
9 3-8 60 150 180
9 19-8 60 128 128
9 27-8 60 235 235
9 28-8 30 90 180
Jakobshavn 16-7 60 116 115
9 17-8 40 98 147
9 19-8 40 64 96
9 26-8 60 130 130
9 26-8 46 98 130
Det vil ses, at det er store fangster, der er
opnaaet i alle træk. Dertil kommer, at felterne
er meget udstrakte. Feltet udfor Christianshaab
er saaledes ca. 10 sømil langt og ca. 4—5 sømil
bredt, og feltet udfor Jakobshavn er af omtrent
samme størrelse.
Nogen fare for opfiskning er der sikkert
ikke. Felterne er deres størrelse til trods kun me-
get smaa omraader af den udstrakte Diskobugt,
og der findes sikkert rejer overalt i Diskobugten,
hvorfra rejerne kan vandre til felterne. Et bevis
for, at der ogsaa andre steder i Diskobugten fo-
rekommer rejer vistes ved, at der i eet trawltræk
paa en time udfor Disko nær Godhavn fangedes
70 kg rejer. I et andet træk sammesteds i den
stærkeste strømtid fangedes 25 kg rejer. Sand-
synligvis vil der ved yderligere undersøgelser i
midten af Diskobugten kunne findes flere omraa-
der med jævne bundforfold, hvor trawlfiskeri efter
rejer er muligt.
Vejrforholdene er om sommeren gennemgaa-
ende udmærkede, saa antallet af spildte fiskedage
vil være ubetydeligt. Ved Jakobshavn vil maaske
isen til tider være generende, medens der ikke
vil være isvanskeligheder ved Christianshaab. Sæ-
sonen vil antagelig strække sig fra maj til ind i
september. Ved Christianshaab synes betingelser-
ne for etablering af et rejefiskeri at være de
gunstigst mulige, og det vilde derfor være na-
turligt at gøre denne koloni eller Egedesminde til
basis og opføre en hermetikfabrik. Til at begynde
med vil det maaske knibe noget med at skaffe
tilstrækkelig arbejdskraft til fabrikken, idet pil-
ningen af rejerne kræver et større antal arbejder-
sker. Der er dog vist ingen tvivl om, at der vil
foregaa en større tilflytning til Christianshaab,
naar et fiskeri bliver sat igang.
Det er en meget stor fordel, at trawlfelterne
ligger saa nær ved kolonien, at rejerne kan komme
til fabrikken i absolut frisk tilstand. Rejer er let-
fordærvelige og taber meget i kvalitet ved lagring
i ukogt tilstand. Der vil i Grønland kunne frem-
stilles et virkelig førsteklasses produkt. Dette er
saaledes tilfældet med rejehermetikken fra Hol-
steinsborg. De rejer, der er henkogt ved dette
anlæg er i kvalitet og velsmag bedre end dem
der fremstilles i fabrikker i Danmark.
Christianshaab, der i mange aar har været i
tilbagegang, vil blomstre op og maaske blive en
af de betydningsfuldeste kolonier i Nordgrønland.
Paul Hansen.