Grønlandsposten - 01.02.1949, Blaðsíða 9

Nr. 3
GKØNLANDSPOSTEN
33
her er Tale om. Formanden haabede paa, at der vilde herske
Forstaaelse og god Vilje i Kommissionens Møder. Direktør
Brun redegjorde i en Indledningstale for Sælfangststadiet
som Grundlag for det grønlandske Samfunds hidtidige Struk-
tur. Han understregede, at karakteristisk for denne Struk-
tur var en Række Hovedtræk, som han gennemgik eet for
eet. Følgerne af Monopolet og Statshandelen er for den
grønlandske Befolkning, at den har faaet en temmelig uvir-
kelig Indstilling overfor økonomiske Problemer. Den danske
Stat har ogsaa faaet et faktisk Monopol paa praktisk taget
al økonomisk Virksomhed, idet kun danske Borgere i Sta-
tens Tjeneste har bosat sig i Landet og ingen har haft
Initiativ eller Kapital til økonomisk Virksomhed af nogen
Betydning. Dette faktiske Monopol har ikke været tilsigtet
eller ønsket, da den danske Stat gerne saa, at den grøn-
landske Befolkning selv paatog sig Erhvervsopgaver af
større eller mindre Omfang. Dernæst nævnte Direktør
Brun som et andet Punkt i den Række Karakteristika, der
har præget det grønlandske Samfunds Struktur, Afspærrin-
gen. Formaalet var at sikre Monopolet og Grønlændernes
Erhvervsinteresser og ogsaa at hindre Sygdomme i at kom-
me ind i Landet. I den Periode, da Sælfangsten var frem-
herskende, var Afspærringen formentlig gavnlig. De øko-
nomiske Vilkaar maatte være bestemt af Sælfangstens
Selvforsyningsøkonomi, og Taleren nævnte, af ogsaa Haand-
værkere, Arbejdsmænd og Lærere fik meget lave Lønninger.
Dernæst Retsstillingen. Det var af afgørende Betydning
for den danske Indsats i Grønland, at Kvaliteten af de ud-
sendte Danske laa urimeligt højt. Derfor maatte de lønnes
mindst efter det normale danske Niveau. Følgen blev
skarpt adskilte Lønningsniveauer. Parallelt hermed opstod
Forskellen i Retsstillingen. Grundvolden for den Samfunds-
ordning, som Brun redegjorde for, er nu i Realiteten om-
væltet. Der er opstaaet en Tilstand af latent Spænding og
mere eller mindre udtalt Utilfredshed i den grønlandske Be-
folkning.
Landsraadsmedlem Peter Nielsen udtalte sin Glæde over
den Imødekommenhed, der er blevet udvist den grønlandske
Delegation, og han forelagde de grønlandske Landsraads
Ønker om en Revision af Styrelsesloven, om ændrede Rets-
regler og om en Rigsdagsrepræsentation. Han betragtede
Løsningen af Spørgsmaalet om Indførelse af et dansk pri-
vat Initiativ som en af Kommissionens vigtigste Opgaver,
og han fremhævede, at en Modernisering af Fiskeriet og
vigtige mineralogiske Undersøgelser sammen med en For-
bedring af Tjenestemændenes Vilkaar og de kulturelle og
sundhedsmæssige Forbedringer stod paa den grønlandske
Delegations Ønskeliste.
Paa Mødet Fredag den 21. Januar udtalte Landstings-
mand S. Stegger Nielsen Glæde over de Krav, som nu ønskes
fremmet, og han understregede, at det skulde ske i fuld
Samhørighed med Grønlands Styrelse. Formanden gav en
Oversigt over den Gruppering, som Forhandlingsemnerne
skulde indordnes under. Folketingsmand Halfdan Hendrik-
sen, Landstingsmand Oluf Steen, Landsfogedmedhjælper
Peter Nielsen og Departementschef Andreas Møller mente,
at Punkterne fire og seks skulde høre sammen og Forman-
den gjorde opmærksom paa det store Arbejdsomraade og
foreslog senere at overveje Spørgsmaalet om at slaa Punkter-
ne sammen i een Underkommission og indenfor den nedsæt-
te Underudvalg. Pastor Ger hårdt Egede fra Frederikshaab
undrede sig over, at der ikke var en Repræsentant for Kir-
keministeriet i Hovedkommissionen. Dertil mente Formanden,
at Regeringen først og fremmest havde ønsket, at Kommis-
sionen ikke skulde blive for stor. Peter Nielsen og Jørgen
Chemnitz ønskede Landsfogederne med i Udvalgene og,
Direktør Brun udtalte, at Landsfogederne var hjemkaldt til
Grønlands Styrelse for at staa til Raadighed for den. Peter
Nielsen og Oluf Steen mente, at Kirke- og Undervisnings-
ministeriet naturligt maatte blive repræsenteret i Under-
kommissionen.
De grønlandske Hoved- og Underkommissionsmedlemmer
var i Audiens hos Kong Frederik paa Amalienborg. Efter
Audiensen oplyste Kristoffer Lynge, at Kongen udtalte, at
Grønlænderne maatte være klar over, at de bliver modtaget
med aabne Arme af den danske Regering og af hele det
danske Folk. Kongen ønskede, at Kommissionsarbejdet
maatte faa Held og Lykke, og han haabede, at det vilde
resultere i en nærmere Sammenknytning af Grønland og
Danmark. Grønlandsmedlemmerne maatte vide, at de kun-
de fremsætte hvilket som helst Ønske og Krav, som deres
Mandat indebar. Kongen udtalte videre: — Vi mindes
stadig og er taknemmelige for den Trofasthed og Kærlighed,
som Grønlænderne altid har vist Kongehuset og Danmark,
specielt i Adskillelsens Tid. Paa Kommissionsmedlemmer-
nes Vegne udtalte Statsminister Hedtoft, at Grønlænderne
nærer en ubegrænset Tillid og Kærlighed til Danmark, dets
Folk og Kongehus. Statsministeren havde ved Grønlands-
rejsen i Fjor været overvældet af Modtagelsen, og han
havde baade i Hytter og større Huse set Billeder af Konge-
parret og deri havde han set Udtryk for Kærlighed til Kon-
gehuset.
Den store Grønlandskommission har derefter udsat Mø-
derne et Stykke Tid, medens man indhenter Oplysninger
fra forskellige Institutioner, som har ønsket at være repræ-
senteret ved Underkommissionernes Arbejde. Der er baade
fra grønlandsk og fra dansk Side opstillet konkrete Forslag
om Udvalgenes Sammensætning.
Fiskeskipper Christian Venø fra Esbjerg er indtraadt
som Medlem af Kommissionen. Han skal være særlig Fi-
skerikyndig. Venø havde besluttet at rejse til Ceylon for
efter Indbydelse af Myndighederne der at undersøge Mulig-
hederne for et Fiskeri baseret paa danske Metoder. Denne
Rejse har Venø opgivet for at stille sin Viden og sine Er-
faringer til Raadighed for Kommissionen.
Paa Grund af store tekniske Vanskeligheder for Trykningen af Grønlandsposten udkommer
næste Nummer først den 1. Marts, men med større Sideantal end normalt. Vanskelighederne
ventes overvundet saa at 15. Marts-Nummeret kan udkomme normalt.