Grønlandsposten - 15.03.1949, Blaðsíða 5

Nr. 5
GRØNLANDSPOSTEN
57
mann Nielsen sidste Sommer. Han arbejdede i
Disko Bugten og dens nærmeste Omegn. Steeman
Nielsen havde Station i Godhavn, hvilket forre-
sten viste sig at være et mindre heldigt Valg.
I Vinterens Løb foregaar der en stor Omvælt-
ning af Vandmasserne og en stor Opblanding af
Dybdevand og Overfladevand. Stofferne, der paa
den Maade kommer til Overfladen, bliver imidler-
tid meget hurtigt brugt. Allerede i Begyndelsen
af JunreFde største Mængder forsvundet.
I Disko-Bugten viser det sig, at Dybdevandet
kommer fra Syd og presses mod Egedesminde-Si-
den, hvor Opblandingen sker. Strømmen gaar alt-
saa op mod Øst og ned mod Vest, saa at der i God-
havn ikke er ret meget tilbage af de Stoffer, der
er blevet dannet. Man havde ventet, at Strømmen
gik lige den modsatte Vej.
— Hvordan er Undersøgelserne foregaaet?
— De er blevet foretaget paa to Maader.
Først er der de fysiogiske Forsøg. Det sker gen-
nem Vandprøver og det, der har Interesse, er
Vandet fra de øverste 30 Meter — dybere naar
Sollyset nemlig ikke. Kulsyre+Vandi Sollys (Ener-
gi) bliverjtil organisk Stof+Ut. Den letteste Maade
at finde frem til Stofproduktionen er altsaa ved
at_maale Iltmængden og dernæst at bestemme
Antallet af Organismer i Vandet.
— Har det varmere Vand, som har haft saa
gunstig en Indflydelse paa Torskeforekomsterne,
ogsaa Indflydelse paa Stofdannelsen i Vandet?
Næ, Produktionen er ikke afhængig af
Varmen, saa det er ikke paa Grund af Stofdan-
nelsen, at Torsken er kommet.
— Men er der ikke Sammenhæng mellem Plank-
tonalgerne og den Næring, som Torsken tager
til sig?
Jo jo, men indirekte. Det gaar saadan, at
Planktonalgerne ædes af Krebsdyr, som igen
ædes af smaa Fisk, som endelig igen ædes af
Torsk.
— Hvor er der flest Planktonalger?
— Fiskebankerne er meget fine Produktions-
steder for Planktonalger, fordi Dybdevandet kom-
mer saa hurtigt op netop paa Grund af Ban-
kerne. . .
Professor Steemann Nielsen har tidligere ar-
bejdet ved Island og Færøerne — det var i Aare-
ne 1932 til 1937. Derfra fortæller Professoren, at
Produktionen af de smaa Planktonalger var størst
ved Sydkysten, hvor ogsaa Torskefiskeriet var
størst. Sammenhængen er saadan, at det gælder
for Torsk og Torskelarver, at faa Næring. Og
derfor maa Torskelarverne og Planktonalgerne
forekomme samtidig. De Forhold, der betinger
Gydningen og Produktionen af Planktonalgerne
er de samme, men ingen af dem er afhængig af
Temperaturen. Produktionen af Planktonalgerne
er afhængig af Lyset og Skydækket, men endnu
mere af Vejrforholdene. For uroligt Vejr og
for stærke Storme er ikke af det gode. Der maa
nemlig helst ikke være vertikal Cirkulation helt
ned til Bunden. Det hindrer Produktionen, idet
Planktonalgerne paa den Maade snart er ved
Overfladen og snart ved Bunden. Vandmasserne
skal stabiliseres, for at der kan blive en god Pro-
duktion.
— Er de Undersøgelser, der er foretaget nu,
tilstrækkelige til at der kan tages et fuldstæn-
digt og et værdifuldt Skøn over Stofproduktionen
i Havet omkring Grønland?
— Nej. Forholdene kan kun belyses gennem
en Række Undersøgelser Aar i Træk og i en gan-
ske anden Maalestok end den, vi har benyttet i
Sommer.
— Fortsættes Undersøgelserne?
— Man har tænkt paa en Indsamling af Vand,
men det vil blive for kompliceret. Hvis der skal
blive Tale om en Fortsættelse af Arbejdet vil det
være nødvendigt at sætte et Laboratorieskib ind.
Ellers kan Undersøgelserne kun foretages i eet
enkelt Omraade, og det "er for lidt. Saadanne
Undersøgelser maa koordineres langs hele Kysten.
Det er ingen Hemmelighed, at danske Viden-
skabsmænd økonomisk har trange Kaar i Dan-
mark. Det, som den danske Stat hidtil har ofret
af Tilskud til Videnskaben, har efter den megen
Kritik at dømme været alt for lidt. Hvis nu Grøn-
land efter de nye Planer skal være et Land med
en virkelig stor Produktion, saa maa danske Vi-
denskabsmænd, baade Biologer og Fysiologer, have
gode Arbejdsvilkaar ogsaa i Grønland. Utallige
Gange har et Erhverv blomstret paa Grund af
Videnskabens Resultater, og Grønland maa haabe
og Danmark maa haabe, at Erhvervslivet kommer
til at blomstre saa stærkt, at Producenterne maaske
en Dag selv kan hjælpe Staten med at udruste
de nødvendige videnskabelige Ekspeditioner.
Th,