Grønlandsposten - 15.04.1949, Qupperneq 2

78
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 7
Prof. Dr. phil. C. A. Jørgensen
Dr. phil. C. H. Bornebusch
Dr. C. Syrach Larsen.
Skovplantning i Sydgrønland.
Af Professor Dr. phil. C. A. Jørgensen.
Navnet Grønland, givet af de gamle Nord-
boer, passer saa daarligt som vel muligt til den
grønlandske Natur som den aabenbarer sig under
en Sejltur med Skib langs Vestkysten. Det er de
høje, nøgne Fjelde, Isbjergene i Havet og Bræerne
og Indlandsisen, som er de dominerende Træk.
Men standser man i Sydgrønland, som Nord-
boerne gjorde, da de grundlagde Østerbygden,
ændrer Billedet Karakter, og man oplever at for-
staa Grønlandsnavnets Berettigelse. Fra det høje
Fjeld Redekammen ser man paa en klar Sol-
skinsdag det meste af Julianehaab Distrikt udbredt
under sig. Distriktets centrale Del er et Lavland,
omgivet i Nord, Øst og Syd af Indlandsis eller af
høje, alpine Fjelde. Lavlandet bestaar af Halv-
øer og Øer, med Sunde og Vige i mellem. Fjel-
dene er kullede og afrundede, oftest kun 100-500
Meter høje, og veksler med Smaasletter og Dale,
oplivet af talrige Søer. Med Kikkert kan man se,
at Dalene og Fjeldsiderne ofte helt til Toppen er
vegetationsklædte, dækket af grønne Pile- og Bir-
kekrat eller af Heder og Græslier.
Indtrykket af Landets grønne Frodighed for-
stærkes, naar man berejser det med Motorbaad
paa Fjordene og gaar lange Ture ind i Dalene.
Her træffer man overalt Pilen og Birken voksende;
store Kratpartier veksler med Smaakrat og
med aabne Steder med Ris eller Græs. Disse Na-
turgoder udnyttes i stort Omfang, dels af de grøn-
landske Faareholdere, hvis Huse og Folde man
træffer baade ved Fjordbredderne og inde i Lan-
det, dels af hele den grønlandske Befolkning, som
i Efteraarsmaanederne fra Kolonier og Udsteder
drager ind i Fjordene paa Brændehugst. Det er
fortrinsvis Birken, der udnyttes som Brændsel,
men ogsaa det eneste naturligt forekommende
Naaletræ i Grønland, Enen, anses for værdifuld;
den er dog mindre talrig og holder sig altid lav.
Sikre Oplysninger om Brændehugstens Om-
fang og dens eventuelle Karakter af Rovdrift
findes ikke. Ved at færdes i Distriktet faar man
imidlertid et bestemt Indtryk af, at de lettest til-
gængelige Krat udnyttes over Evne, saaledes at
Birken i de fleste fjordnære Krat helt eller del-
vis er forsvundet og afløst af Pil eller af Ris- og
Græsheder. Den stærkt stigende Faareavl virker
dog i samme Retning, idet Faarene ved at bide
de unge Skud og nye Planter hæmmer Genvæk-
sten meget.
For at bøde paa disse Forhold kan der være
Tale om regulerende Foranstaltninger, og saadanne
bør rimeligvis overvejes; men bedre vilde det
være at plante ny Skov af Naaletræer til Erstat-
ning for de nuværende Pile- og Birkekrat. Naale-
træerne yder et fortræffeligt Brændsel, og med
deres oprette Vækst vilde de kunne give Stager,
Hegnspæl og Smaatømmer, hvortil de bugtede og
nedliggende Birk ikke egner sig.
Tanken om at indføre fremmede Naaletræer
til Grønland er af gammel Dato. Adskillige Gange