Grønlandsposten - 15.04.1949, Page 8

84
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 7
Nyt fra Kommissionen.
Fiskeriudvalget.
Under et Møde først i April har Fisker Elias
Kleist fremsat de grønlandske Ønsker for en Mo-
dernisering af Fiskeriet. Kleist foreslog som et
Middel, at man skulde indlægge Varmeanlæg
under Gulvene i Fiskehusene, men tvivlede om, at
det vilde være tilstrækkeligt, naar de nye mo-
derne Redskaber bliver taget i Brug. Vi ønsker
Fryserier, saa at Fiskerne kan udnytte al den
Tid, det har, paa bedste Maade, sagde han. Der
er nogen der siger, at Fiskefangsten vilde være
større, hvis de grønlandske Fiskere tog bedre og
mere energisk fat. Dette vil vi ikke modsige,
men efter mange Aars Erfaringer har vi set, at
selv om vi tog meget bedre fat er det ikke mu-
ligt at komme frem, da vi stadig støder paa Van-
skeligheder. Og Vanskelighederne er Manglen
paa Fiskehuse og Salt. Grønlænderne ønsker ikke,
at Saltfisken skal være den eneste Salgsvare,
der tilvirkes i Grønland, men at ogsaa frosset,
presset og henkogt Fisk skal tilvirkes. Vi maa
kunne sælge vor Fisk til danske Fiskere i de Peri-
oder, hvor man ikke kan indhandle paa Grund
af de fyldte Fiskehuse Et saadant Salg maa
imidlertid foregaa under sikker Kontrol for at
undgaa, at danske Fiskere kun ser en billig Ar-
bejdskraft i den grønlandske Fisker.
Underkommission II.
Der foreligger en Oversigt over de Retnings-
linier, som Underkommissionen arbejder efter.
Der skal oprettes en Førsteinstansdomstol for hver
Kommune, men Retskredsenes Omfang kan ikke
bestemmes, før Underkommissionen har fastsat
Grænserne for de kommunale Omraader. For
hver Retskreds udpeger Formanden for den paa-
tænkte Appeldomstol efter Landsfogedens Indstil-
ling en Retsformand, som beskikkes for en Peri-
ode af fire Aar. Indtil videre maa der paareg-
nes, at Retsformændene i Underretterne ikke bli-
ver Jurister, men Muligheden aabnes for, at Appel-
rettens Formand kan bestemme, at flere Retskredse
skal have fælles Retsformand. Dette vil blive
praktisk, hvis Indsættelsen af Jurister ogsaa i Un-
derretterne senere viser sig mulig. Som Meddoms-
mænd udpeger Kommunalbestyrelsen to Personer,
der bestrider Hvervet i en Periode svarende til den
kommunale Valgperiode. Naar en ny Kommunal-
bestyrelse er valgt, beslutter denne straks, hvem
der skal være Meddomsmænd i den kommende
Valgperiode. Kommunalbestyrelsen udpeger endvi-
dere fire Suppleanter. Hvervet som Medlem af
Underretten er et borgerligt Ombud, men man
forudsætter Regler om, at visse Personer skal
kunne fritages for Hvervet. Kvinder skal være
ligeberettigede til at opnaa Valg som Meddoms-
mænd. Førsteinstansen skal først og fremmest
paadømme Straffesager. De civile Sager indbrin-
ges for Underretten, som skal være kompetent
til at paadømme Sagen men som ogsaa skal have
Mulighed for at indsende Sagen til Appeldomsto-
len til Paadømmelse under Vedlæggelse af det til-
vejebragte Materiale. Skiftesager, Paternitetssa-
ger og Sager angaaende Fastsættelse af Bidrag
samt Ægteskabssager skal altid paadømmes af
Førsteinstansdomstolen. Appeldomstolen sammen-
sættes af en Jurist som Retsformand og to læge
Meddomsmænd. Juristen, der ansættes af Styrel-
sen, skal være uafhængig af og sideordnet med
Landsfogeden. Meddomsmændene udpeges af
Landsraadet og tages fortrinsvis fra det kommu-
nale Distrikt, hvor Appelretten faar Sæde. De væl-
ges for Perioder svarende til de kommunale Valg-
perioder. Foruden dem vælges fire Suppleanter.
Hvor Retten sættes udenfor dens Hjemsted, kan
Retsformanden vælge enten at medtage de af
Landsraadet udpegede Meddomsmænd eller udpege
to Meddomsmænd med Underretterne i Nabokommu-
nen til den Kommune, hvor Retsmødet skal af-
holdes. Appeldomstolen skal først og fremmest
beskæftige sig med Sager, der indbringes efter
at have været paadømt ved Underretterne. Ad-
gangen til Appel skal være fri for begge Parter.
Hvis Sagen afgøres paa Grundlag af Underrettens
indsendte Materiale, maa Appelretten i Straffesa-
ger være afskaaret fra at ændre Bevisbestemmel-
sen til Skade for tiltalte. Appelretsformanden skal
desuden varetage Tilsyn og Revision af Underret-
ternes Skiftebehandling. Forudsætningen for hele
dette Skifteretssystem er Indførelsen af en egent-
lig Politimyndighed. Det her omtalte er kun de
Principper, som Kommissionsarbejdet koncentrerer
sig om. Endnu er intet vedtaget, og meget kan
ændres under den videre Behandling.
Der er ogsaa blevet udarbejdet en Skitse til
Organisationen af Domstolene og Politiet i Grøn-
land. Intet Spørgsmaal i Forbindelse med Skitsen
er imidlertid endnu blevet gjort til Genstand for
konkrete Drøftelser. Det fremgaar af Skitsen,
at hvis Førsteinstansretterne bliver sammensat af