Grønlandsposten - 01.08.1949, Blaðsíða 6

146
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 12-
Redaktør Therkilsens af-
skedsord til lytterne i
Grønland.
Samtidig med at rigsdagens grønlandsudvalg
og grønlandskommissionen besøgte Godthaab, fore-
gik redaktørskiftet paa »Grønlandsposten« og Grøn-
lands radio.
Den 1. august, umiddelbart efter at nyheds-
udsendelsen var afsluttet, introducerede redaktør
Kjeld R. Therkilsen den nye redaktør, Jacob
Sehested-Grove, og efter at denne kort havde
hilst paa lytterne, talte redaktør Therkilsen for
sidste gang over Godthaah radio. Hans afskeds-
ord til lytterne lød saaledes:
Og saa er jeg kommet til de sidste Ord, jeg
i hvert Fald direkte skal sige i Grønlands Radio.
Det er ikke let at sige Farvel til Radioen og et
Arbejde, som man maa komme til at holde af.
I to Aar har jeg beskæftiget mig med den grøn-
landske radiofoni, og det har været den, der har
taget den allervæsentligste Tid af hele den pres-
semæssige Virksomhed heroppe. Der er sket me-
get med Radioen i de sidste to Aar. Christian
Vibes og Tandlæge Baarregaards fortræffelige Pio-
nerarbejde er blevet udvidet, og hele Nyhedstje-
nesten er blevet lagt i faste Rammer. Endnu er
der imidlertid langt til at den grønlandske Radio
kan virke paa helt tilfredsstillende Maade. Det
er paa Radioen og paa det Oplysningsarbejde, der
bliver gjort gennem den, at hele den grønlandske
Befolknings Forstaaelse af Tingene hviler. Saa
vidt man i Dag kan skønne, staar Grønlands Ra-
dio overfor en stor Udvikling. Og det er en Ud-
vikling, der maa komme, selv om man efter min
Mening slet ikke endnu har beskæftiget sig til-
strækkeligt med netop disse Problemer. En fag-
lig og saglig Vurdering vil bringe Lys over, hvor
stor Betydning, Grønlands Radio vil kunne have
i dette Land med de mægtige Afstande og de man-
ge isolerede Pladser. Der bliver gjort meget ved
Skolespørgsmaalene, og de ganske unges opdragel-
sesmæssige Fremtid synes at blive sikret paa for-
træffelig Vis af den Kommission, der arbejder nu.
Men der findes i Landet en Befolkningsgruppe,
der er over Skolealderen, og som altsaa ikke er i
Stand til at nye godt af den kommende Tids be-
tryggende Undervisning i Skolerne heroppe. Den-
ne Befolkningsgruppe, den arbejdende og erhver-
vende Befolkning, skal tage det første Stød i den
nye Udvikling, der skal komme i Grønland. Det
er den, der først og fremmest maa forstaa Betyd-
ningen og Væsenet af alt det nye, der kommer.
Det er disse Mennesker, der skal producere og
skabe Begyndelsen til det kommende normale
grønlandske Samfund. Disse Mennesker maa have
en teoretisk Oplysning baade om samfundsforhold,
om økonomiske Problemer, om hygiejniske og
erhvervsmæssige Forhold. Og denne Oplysning
er Grundlaget for, at man i det hele taget kan
sætte de øvrige Ting i Gang. Uden Forstaaelse
vil kun lidt lykkes. Der maa altsaa sættes ind
paa et Oplysningsarbejde, der tager Sigte først
og fremmest paa denne Befolkningsgruppe, men
ogsaa paa alle de andre, paa de Unge som paa de
gamle. Radioen er her et ypperligt Middel til at
sprede denne højst nødvendige Belæring om de
fundamentale Ting i et normalt Samfund.
To Aar er ikke lang Tid i Grønland, vil de
gamle Veteraner sige. Men hvis man søger at
være vaagen hele Tiden, saa vil man ikke mindst
gennem et Arbejde i den grønlandske Radio lære,
hvor de kritiske Punkter er i det Grønland, vi
oplever i Dag. To Aar er tilstrækkeligt til det.
To Aar med Irritationer, med Ærgrelser, men og-
saa med Glæder, som man husker længst, er nok
til, at man bliver et Medlem af det grønlandske
Frimureri, som samler Folk paa forunderlig Vis.
Man kommer til at elske dette besynderlige Land,
og kun med tvingende nødvendige Grunde kan
man løsrive sig fra det. For mit Vedkommende
gør jeg det med Ønsket om, at den grønlandske
Radio og det Arbejde, der bliver ydet igennem
den, maa blive til Lykke for den grønlandske
Befolkning, at denne Institution virkelig maa blive
en Faktor i det kulturelle Arbejde heroppe, at
Maalet omsider maa naas gennem et ærligt og
maalbevist Arbejde fra de Mennesker, i hvis
Hænder denne lykkelige Opgave bliver betroet.
Det er med Vemod, jeg forlader denne Mikro-
fon, og det er med vemodige Følelser, jeg siger
Farvel til Medarbejdere, Venner og Bekendte i
Grønland. Men jeg gør det med Taknemlighed
for et godt Samarbejde, for beredvillige og imøde-
kommende Oplysninger fra alle Sider og med Tak
for Støtte paa Vejen, der nu er tilbagelagt. Jeg
vil komme til at længes efter alt dette. Og ved
Siden af mine allerbedste Ønsker for den grøn-
landske radio i fremtiden siger jeg farvel til de
mange gode grønlandske og danske Venner, til
Medarbejderne og til de talrige Bekendte, der
sammen med Arbejdet har givet mig to lykkelige,
lærerige og uforglemmelige Aar.