Grønlandsposten - 01.08.1949, Blaðsíða 11

Nr. 12
GRØNLANDSPOSTEN
151
til intimere fællesskab mellem Danmark og Grøn-
land, men ogsaa til en ny stor og rig fremtid for
det grønlandske folk. Et nyt Grønlands konturer
tegner sig umiskendeligt i horisonten.
Aalborg Stiftstidende
skriver om grønlændernes ønske om repræsen-
tation i den danske rigsdag: Dette ønske bør Dan-
mark imødekomme med beredvillighed. Vi skal
være glade for, at grønlænderne selv udtrykker
saadant ønske paa en tid, hvor vi har set Island
forsvinde fra fællesskabet og set bestræbelserne
paa Færøerne for at gøre det samme. Den tæt-
tere tilknytning vil være en naturlig følge af det
der er i gang og navnlig af det, der forberedes,
og rent politisk vil det være en meget stor fordel.
Grønland vil paa den maade blive langt tættere
knyttet til Danmark end det nu er som koloni.
Vi husker nok den gang, da vore venner nord,
mændene — som vi af samme aarsag ikke var
rigtig venner med i de dage — søgte at okkupere
Grønland.
Land og Folk
erklærer ud fra sin indstilling, at grønlænderne
behandles som kolonifolk, og kritiserer, at lands-
raadene kun fik 3 dage til at drøfte resultatet af
et halvt aars kommissionsarbejde. Man faar unæg-
telig sine tvivl, fortsætter bladet, om hvorvidt
forhandlingerne nu har været saa opløftende en
indledning til den nye tid i det dansk-grønlandske
samarbejde, som man gerne vil gøre dem til. Ja,
man faar rent ud sagt det indtryk, at der i 1946s
dansk-grønlandske forhandlinger er tale om en re-
gulær overrumpling.
Silkeborg Avis
skriver om det grønlandske folks tilslutning
til kommissionsarbejdet: De grønlandske refor-
mer kræver stor forudseenhed ved udformningen
og vedtagelsen, og besindighed og ro ved gennem-
førelsen, ikke mindst fra de danske embedsmænds
og tjenestemænds side. Helt nye tider bryder
frem for Grønland og det er af største betydning,
at overgangen bliver saa jævn og saa naturlig
som muligt. Her er det atter de danske, og de
danske institutioner paa Grønland, der maa fore-
gaa deres grønlandske landsmænd med et godt
eksempel.
Dagbladet »København'1
peger i forbindelse med kommissionsforhand-
lingerne paa muligheden for udnyttelse af den
grønlandske tang- og algevegatation. Tang og al-
ger anvendes i stor udstrækning i industrien til
de mest forskelligartede ting. Af alger udvinder
man bl. a. jod, cellulose, mineralsalte m. m.
Bladet opfordrer til videnskabelig undersøgelse af
tang- og algeforekomsterne ved Grønland, saa man
eventuelt paa baggrund heraf kan oparbejde en
ny grønlandsk industri.
Vareforsyningen igen.
Handelschef Lyngbæk har i forrige nummer
af Grønlandsposten imødegaaet den kritik, der fra
forskellig side har været rejst imod vareforsynin-
gen til Grønland. Handelschefen anfører adskil-
ligt . om varedikrektorat, licens, transportvanske-
ligheder m. m., men alt det turde vist være no-
get, enhver avislæser véd. Det, man i Grønland
venter, er ikke hekseri, blot en smule behændig-
hed, og den er indenfor det muliges rækkevidde.
Der findes jo ogsaa en del varer, som man
roligt kan fastslaa, at Grønland er saare slet for-
synet med. f. eks. grøntsager. Kolonien Godthaab
havde bestilt 200 tønder kartofler med 3. skib i
aar. Bestillingen var afgaaet sidste aar og gen-
taget telegrafisk en maaned før skibets afgang.
3. Disko kom med 15 tons chokolade (!) og intet
andet, og Umanak med 1000 tons varer, men in-
gen kartofler. Selvom chokolade er en rar ting.
maa kartofler dog vist foretrækkes, og det skal
ikke nægtes, at Godthaabs indbyggere har raset.
Handelschefen har oplyst en af kommissionsrej-
sens deltagere om, at gamle kartofler duede ikke
mere og ikke kunne holde sig, Bortset fra om
dette spørgsmaal bedst lader sig afgøre af handels-
chefen eller af os, som bor i landet, saa er fak-
tum, at kartofler holder sig udmærket til 4. skib.
I det hele er kartoffeludsendelsen et spørgsmaal,
som er aarsag til megen ærgrelse og pengespild!
Handelschefen paastaar, at der ikke er skibs-
rum. Hvordan rimer det med, at der lægges
skibe op i Danmark og at rederne taler om, at
der maa slides i det for at skaffe fragter?
Hvorfor kan handelen ikke forsyne butiken
med de isenkramvarer, som enhver isenkræmmer
hjemme fører, og som er fremstillet i Danmark.
En hammer og knibtang har man f. eks. ikke
kunnet købe i Godthaab i to aar!
Det ville være en opmuntring heroppe, om
man mærkede, at der virkelig gjordes noget for
at forsyne kolonierne, som om de var danske
købstæder. W. Kolpen.