Grønlandsposten - 01.08.1949, Page 11

Grønlandsposten - 01.08.1949, Page 11
Nr. 12 GRØNLANDSPOSTEN 151 til intimere fællesskab mellem Danmark og Grøn- land, men ogsaa til en ny stor og rig fremtid for det grønlandske folk. Et nyt Grønlands konturer tegner sig umiskendeligt i horisonten. Aalborg Stiftstidende skriver om grønlændernes ønske om repræsen- tation i den danske rigsdag: Dette ønske bør Dan- mark imødekomme med beredvillighed. Vi skal være glade for, at grønlænderne selv udtrykker saadant ønske paa en tid, hvor vi har set Island forsvinde fra fællesskabet og set bestræbelserne paa Færøerne for at gøre det samme. Den tæt- tere tilknytning vil være en naturlig følge af det der er i gang og navnlig af det, der forberedes, og rent politisk vil det være en meget stor fordel. Grønland vil paa den maade blive langt tættere knyttet til Danmark end det nu er som koloni. Vi husker nok den gang, da vore venner nord, mændene — som vi af samme aarsag ikke var rigtig venner med i de dage — søgte at okkupere Grønland. Land og Folk erklærer ud fra sin indstilling, at grønlænderne behandles som kolonifolk, og kritiserer, at lands- raadene kun fik 3 dage til at drøfte resultatet af et halvt aars kommissionsarbejde. Man faar unæg- telig sine tvivl, fortsætter bladet, om hvorvidt forhandlingerne nu har været saa opløftende en indledning til den nye tid i det dansk-grønlandske samarbejde, som man gerne vil gøre dem til. Ja, man faar rent ud sagt det indtryk, at der i 1946s dansk-grønlandske forhandlinger er tale om en re- gulær overrumpling. Silkeborg Avis skriver om det grønlandske folks tilslutning til kommissionsarbejdet: De grønlandske refor- mer kræver stor forudseenhed ved udformningen og vedtagelsen, og besindighed og ro ved gennem- førelsen, ikke mindst fra de danske embedsmænds og tjenestemænds side. Helt nye tider bryder frem for Grønland og det er af største betydning, at overgangen bliver saa jævn og saa naturlig som muligt. Her er det atter de danske, og de danske institutioner paa Grønland, der maa fore- gaa deres grønlandske landsmænd med et godt eksempel. Dagbladet »København'1 peger i forbindelse med kommissionsforhand- lingerne paa muligheden for udnyttelse af den grønlandske tang- og algevegatation. Tang og al- ger anvendes i stor udstrækning i industrien til de mest forskelligartede ting. Af alger udvinder man bl. a. jod, cellulose, mineralsalte m. m. Bladet opfordrer til videnskabelig undersøgelse af tang- og algeforekomsterne ved Grønland, saa man eventuelt paa baggrund heraf kan oparbejde en ny grønlandsk industri. Vareforsyningen igen. Handelschef Lyngbæk har i forrige nummer af Grønlandsposten imødegaaet den kritik, der fra forskellig side har været rejst imod vareforsynin- gen til Grønland. Handelschefen anfører adskil- ligt . om varedikrektorat, licens, transportvanske- ligheder m. m., men alt det turde vist være no- get, enhver avislæser véd. Det, man i Grønland venter, er ikke hekseri, blot en smule behændig- hed, og den er indenfor det muliges rækkevidde. Der findes jo ogsaa en del varer, som man roligt kan fastslaa, at Grønland er saare slet for- synet med. f. eks. grøntsager. Kolonien Godthaab havde bestilt 200 tønder kartofler med 3. skib i aar. Bestillingen var afgaaet sidste aar og gen- taget telegrafisk en maaned før skibets afgang. 3. Disko kom med 15 tons chokolade (!) og intet andet, og Umanak med 1000 tons varer, men in- gen kartofler. Selvom chokolade er en rar ting. maa kartofler dog vist foretrækkes, og det skal ikke nægtes, at Godthaabs indbyggere har raset. Handelschefen har oplyst en af kommissionsrej- sens deltagere om, at gamle kartofler duede ikke mere og ikke kunne holde sig, Bortset fra om dette spørgsmaal bedst lader sig afgøre af handels- chefen eller af os, som bor i landet, saa er fak- tum, at kartofler holder sig udmærket til 4. skib. I det hele er kartoffeludsendelsen et spørgsmaal, som er aarsag til megen ærgrelse og pengespild! Handelschefen paastaar, at der ikke er skibs- rum. Hvordan rimer det med, at der lægges skibe op i Danmark og at rederne taler om, at der maa slides i det for at skaffe fragter? Hvorfor kan handelen ikke forsyne butiken med de isenkramvarer, som enhver isenkræmmer hjemme fører, og som er fremstillet i Danmark. En hammer og knibtang har man f. eks. ikke kunnet købe i Godthaab i to aar! Det ville være en opmuntring heroppe, om man mærkede, at der virkelig gjordes noget for at forsyne kolonierne, som om de var danske købstæder. W. Kolpen.

x

Grønlandsposten

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.