Grønlandsposten - 16.08.1949, Blaðsíða 2

154
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 13
Det grønlandske folk skal have del i
kulturens goder
Grønlandskommissionens store maal: at se et stærkere og
lykkeligere folk leve og virke mellem de grønlandske
fjelde
Formanden for grønlandskommissionen, departementchef H. H. Koch, redegør
i hosstaaende artikel for kommissionens arbejdsform og arbejdsresultater under
opholdet og forhandlingerne i Grønland. Artiklen er skrevet ombord paa iiUma-
nak« i Umanak, og fremkommer samtidig i »Grønlandsposten« og »Atuagag-
dliutit«. Den vil saavel her som hjemme vække stor og berettiget opsigt.
Igennem nogle uger har Grønlands Styrelses ny
skib m/s »Umanak« paa sin jomfrurejse sejlet
paa den grønlandske vestkyst. Passagererne
ombord har været medlemmerne af Rigsdagens
Grønlandsudvalg, medlemmerne af den af regerin-
gen nedsatte Grønlandskommission og de dertil
knyttede embedsmænd.
I vide kredse i den danske befolkning har man
tillagt denne rejse og det arbejde, af hvilket rej-
sen er en del, overordentlig stor betydning for
Grønland og dets befolkning og for forbindelsen
mellem Danmark og Grønland. Den samme varme,
som statsministerens afskedsord ved »Umanaic«s
afgang fra København var præget af, har strøm-
met alle os, der har deltaget i Grønlandsrejsen, i
møde fra den grønlandske befolkning.
Som det sikkert vil være alle bekendt, var et
af formaalene med rejsen at føre forhandlinger i
Godthaab med de grønlandske landsraad. Disse
forhandlinger blev lykkeligt tilendebragt, og der
er næppe tvivl om, at de enkelte landsraadsmed-
lemmer, naar de igen er hjemme, hvor de er blevet
valgt til deres høje tillidshverv, vil anstrenge sig
efter yderste evne for at give befolkningen i
Grønland underretning og oplysning om de resul-
tater, som Grønlandskommissionen under sit hid-
tidige arbejde har fundet frem til.
Uanset dette kunne det maaske være paa sin
plads fra kommissionens side at gøre lidt rede for
Grønlandskommissionens arbejdsform og arbejds-
resultater og for de indtryk, vi har faaet under
vor rejse i Grønland. Det falder ogsaa naturligt
at kunne gøre det under opholdet i Grønland,
hvor indtrykkene endnu er friske, hvor skæret af
de venlige grønlandske smil staar klart for en,
og hvor de grønlandske forhold paa godt og ondt
beskæftiger os alle.
Kommissionens nedsættelse.
Da statsministeren under sin rejse i Grønland
i fjor forhandlede med de grønlandske landsraad,
erindrede han om, at en grønlandsk delegation i
Danmark i 1946 eenstemmigt havde udtalt sig for,
at det nuværende handelsmonopol bibeholdtes,
samt at de hidtidige bestemmelser om besejlings-
forhold og afspærring af landet blev opretholdt.
Paa baggrund af den udvikling, som den grøn-
landske befolkning havde gennemløbet, og som
krigen vel i et vist omfang kan siges at have
fremskyndet, var det for statsministeren et spørgs-
maal, om ikke den fremtidige erhvervspolitik i
Grønland i nogen grad maatte føre til andre syns-
punkter end de hidtil anlagte. Alle kunne være
enige om, at maalet for den fremtidige Grønlands-
politik maatte være at højne den grønlandske be-
folkning baade kulturelt og materielt. For stats-
ministeren at se maatte det imidlertid være en
forudsætning, at de erhvervskilder, der findes i
havene ved og omkring Grønland og i landet selv,
søgtes udnyttet mere rationelt end hidtil. Stats-
ministeren ønskede at høre de grønlandske lands-
raads udtalelser om, hvorledes man burde gaa i
gang med at løse disse meget omfattende økono-
miske problemer, og samtidig ville statsministeren
gerne høre landsraadenes mening om en ensartet
lovgivning for den grønlandske og for den danske
befolkning i Grønland, herunder ogsaa om de
problemer, der knytter sig til de kulturelle og so-
ciale spørgsmaal, og endelig pegede statsministeren
paa problemerne vedrørende de politiske forhold