Grønlandsposten - 16.08.1949, Blaðsíða 10

162
GRØN LANDSPOSTEN
Nr. 13
Den vigtiste hvalfangernation er Norge, der
har ikke mindre end 10 flydende kogerier med
tilsammen 99 hvalbaade med ialt ca. 4.000 Mand
ombord, og dertil kommer desuden ca. 2.000 andre,
der er engagerede paa ikke norske hvalfanger-
skibe. Udover disse ca. 6.000 nordmand, der er
beskæftiget paa flydende kogerier, findes desuden
ca. 800 der er ansatte paa landstationer enten i
Norge eller andre lande.
Af andre betydende nationer, der deltager i
hvalfangsten, kan nævnes Storbritannien og Neder-
landene, der har omtrent 1.300 mand i arbejde,
løvrigt deltager Japan med henimod 1.000 mand
og U.S.S.R. med ca. 600 mand.
Af mindre betydende lande, der deltager i
pelagisk hvalfangst, kan nævnes Argentina, U.S.A.
og Panama.
Ifølge ovennævnte deltager saaledes mindst
7—8.000 mand i hvalfangsten fra flydende koge-
rier, hvortil kommer et ikke ubetydeligt antal, der
er beskæftiget paa de stationer, der driver hval-
fangst fra land, hvorom oplysninger ikke haves.
Ifølge en opgørelse fra de norske hvalfangst-
selskabers forbund, deltog i Antarktis i sæsonen
1948—49 18 flydende kogerier og 3 landstationer
med tilsammen 211 hvalbaade.
Den samlede produktion fra dette fangstom-
raade er opgjort til ialt ca. 375.000 tons hvalolie,
der fordeler sig paa følgende lande som nedenfor
anført.
Norge
Storbritanien
Japan
Holland
U.S.S.R.
Argentina
188.000 tons
129.000 «
'58.000 «
De hjemvendte ekspeditioner beretter, at hval-
bestanden er i nedadgaaende, og produktionen
holdes oppe ved større antal hvalbaade, og ved at
kogematerialet forbedres. For at faa et grundlag
til at bestemme hvalforekomsterne fra sæson til
sæson, har man udregnet produktionen pr. hval-
baad pr. 'dag. Denne laa de sidste 2—3 sæsoner
før den sidste verdenskrig paa ca. 22.000 kg, hvor-
imod den i sæsonerne 1946- 47, 1947—48 og 1948—
49 har ligget paa henholdsvis 20.000 kg, 19.000 kg
og 16.500 kg.
En samlet værdiopgørelse for hele hvalfangsten
foreligger ikke, men anslaar man værdien af 1
ton hvalolie til ca. 2.000 danske kroner, skulle
det samlede udbytte af hvalfangsten i Antarktis
beløbe sig til ca. 700—800 millioner kroner.
Det udvundne produkt, hvalolie, anvendes til
fremstilling af margarine, sæbe m. v.
Danmark (Færøerne undtaget) deltager i øje-
blikket ikke direkte i hvalfangsten, men nogen
forbindelse med hvalfangsten findes dog, idet der
for nylig paa B. & W. er bygget et af de største
hvalfangerskibe, der findes, nemlig »Thorshøvdi«.
Skibet havde en dødvægt paa 23.500 tons og
var 194 m langt og repræsenterede med dets for-
skellige specialudstyr en værdi paa ca. 67 miil.
kr. Ombord var der ca. 440 mand, hvoraf 270 i
kogeriet.
Af de forskellige installationer ombord kan
fremhæves fem store dampspil, som trækker hva-
lerne ved halen op paa flænsedækket gennem et
firkantet hul i bagstavnen, bensave og forskellige
redskaber, der benyttes ved flænsningen, 20 kvær-
nerkogere og udskillertanke osv.
Endvidere fandtes et fuldt udrustet hospital,
og naturligvis alle moderne navigationsinstrumen-
ter, radar m. v.
Maskinanlæget bestaar af 2 sekscylindrede
B. & W. diselmotorer paa ialt 6.000 h.k., der kan
give den flydende fabrik en fart paa 12,5 knob.
N.S. i bladet »Dansk Andelsfisk«.
Ud paa silamut’en.
»Grønlandsposten« beskæftiger sig i nærvæ-
rende numer ret udførligt med det store problem,
der hedder drikkevandet. Det kan man ikke gøre
for ofte, og det vil fra vor side blive gjort saa
tit i kommende tid, at det forhaabentlig tilsidst
frugter. For drikkevandet maa vi have i orden,
og til samme problem hører en rationel løsning
af renovationen. At begge dele kan klares til-
fredsstillende — naturligvis under skyldig hensyn-
tagen til landets særegne forhold — fremgaar
klart af de oplysninger, som den danske vandeks-
pert, dr. Hilmar Ødum, har informeret os med,
og som vi henviser til andet sted i bladet.
At drikkevandet i de grønlandske kolonier og
andre større bebyggelser er utroligt griset, kan
ikke forundre nogen, naar man ser de skraldmød ■
dinger, der findes saa at sige alle steder, hvor
beboerne har gravet sivebrønde. En fremmed,
som kommer til en grønlandsk bebyggelse og gaar
rundt og kigger paa forholdene, vil ikke, som det
stærkeste indtryk, han tager med sig, fornemme