Grønlandsposten - 16.08.1949, Blaðsíða 3

Nr. 13
GRØNLANDSPOSTEN
155
mellem Grønland og Danmark og vedrørende grøn-
lændernes lokale selvstyre.
Jeg skal ikke i enkeltheder gaa ind paa lands-
raadenes besvarelse til statsministeren — den vil
være alle, der har hjerte for Grønlands fremtid i
erindring — men blot minde om, at landsraadene
gav udtryk for den opfattelse, at saa vidt gaaende
ændringer i hele det grønlandske samfunds op-
bygning kun burde ske efter drøftelser i en kom-
mission, som landsraadene henstillede blev nedsat
hurtigst muligt.
Ved Hans Majestæt Kongens resolution af 29.
november 1948 nedsattes derefter Grønlandskom-
missionen med repræsentanter for de 4 store par-
tier i den danske rigsdag, for de grønlandske
landsraad og for en række af de ministerier, som
i særlig grad beskæftiger sig med grønlandske
forhold.
Den bedst mulige sagkundskab til raadighed
Regeringen havde ønsket, at selve hovedkom-
missionen kun skulle have et lille antal medlem-
mer. Samtidig var man dog klar over, at det
ville være nødvendigt at tilkalde en række sag-
kyndige fra forskellige omraader, og de grøn-
landske landsraad havde derfor ogsaa foruden
deres egentlige repræsentanter i hovedkommis-
sionen peget paa en række grønlandske og i Grøn-
land boende danske, som efter landsraadenes skøn
ville kunne yde kommissionen bistand til behand-
lingen af en række forskellige emner. Antallet
af sagkyndige har i det hele været overordenligt
stort. Dette maa ses som udtryk for, at man fra
dansk side har ønsket at stille den bedst mulige
sagkundskab til raadighed for kommissionsarbej-
det. Jeg tror, det er værd at lægge mærke her-
til. Ser man listen over de sagkyndige, der har
deltaget i underkommissionens arbejde, igennem,
vil man se, at praktisk talt alle sider af dansk
samfundsliv og dansk økonomisk liv har deltaget
i arbejdet, og det er vist ikke forkert at se det
som udtryk for, at man fra dansk side har ønsket
paa det bredest mulige grundlag at faa gennem-
drøftet Grønlands problemer og faa kommissionens
resultater til at hvile paa et fast og solidt grund-
lag, paa det bedste, som det grønlandske og det
danske samfund kan præstere.
Til kommissionen knyttedes endvidere en ræk-
ke yngre embedsmænd fra forskellige ministerier,
der blev fritaget for deres normale arbejde, saa-
ledes at de, medens kommissionsarbejdet var lø-
bende, helt kunne hellige sig denne opgave. Jeg
mener at kunne sige, at dette har været en stor
fordel for kommissionsarbejdet.
Underkommissionernes arbejde.
Paa sine første møder nedsatte hovedkommis-
sionen en række underkommissioner; for at
man kan faa et indtryk af, at kommissionen i over-
ensstemmelse med den retningslinie, der var givet
ved dens nedsættelse, har bestræbt sig paa at be-
skæftige sig med samtlige foreliggende problemer
af social, samfundsøkonomisk, politisk, kulturel
og administrativ karakter i Grønland, giver jeg
nedenstaaende lille oversigt over underkommis-
sionernes arbejdsomraade:
I Forvaltningsmæssige og politiske forhold,
herunder Grønlands stilling i riget, det lo-
kale selvstyre og Grønlands eventuelle re-
præsentation i den danske rigsdag.
II Opbygningen af den nødvendige tekniske
organisation.
III Tilrettelæggelse af forskellig videnskabelig
virksomhed i Grønland, herunder navnlig
eftersøgning og udnyttelse af mineralfore-
komster.
IV Retsvæsenets organisation og befolkningens
retsstilling, herunder navnlig spørgsmaalet
om ensartede retsregler for grønlændere og
rigsdanske i Grønland.
V Skolens og kirkens forhold og andre kultu-
relle emner, saasom radiospredning, bibliote-
ker, forsamlingshuse o. lign.
VI Læge- og hospitalsvæsenets organisation, det
private boligbyggeri og den sociale forsorg.
VII Erhvervspolitiske problemer, herunder i sær-
lig grad organiseringen af den grønlandske
befolknings forsyning med almindelige for-
brugsgoder, fiskeriet, faareavlen og fangstens
forhold.
VIII Lønnings- og personaleproblemer.
IX De særlige forhold vedrørende østkysten og
Thule.
Underkommissionerne paabegyndte deres arbej-
de i begyndelsen af februar maaned d. a., og kom-
missionen har bestræbt sig paa at føre arbejdet
frem i et jævnt, godt tempo, saaledes at man paa
den ene side søgte at drøfte alle foreliggende pro-
blemer igennem med den grundighed, som udkræ-
vedes, og paa den anden side stræbte efter at
komme frem til enighed om de grundlæggende
principper for reformarbejdet, saaledes at disse
kunne forelægges for landsraadene ved sommer-
mødet.