Grønlandsposten - 01.09.1949, Blaðsíða 3

Nr. 14
GRØNLANDSPOSTEN
167
besøge sine gamle forældre nordpaa, men endnu
er det ikke lykkedes ham paa grund af mangel
paa rejselejlighed. Det er lettere at rejse via
Danmark. Saadanne eksempler kan vi blive ved
at nævne, eksempler der illustrerer de vanskelig-
heder, vi hernede har at kæmpe imod. Naar
Grønland bliver en enhed, maa befolkningen ogsaa
udgøre en enhed. Og De ved, mine damer og
herrer, at den enhed ikke skabes alene ved lov
og anordninger. Der skal saa lille en ting til som
rejsefartøj.
De har ved selvsyn besøgt det land, hvis vel-
færd De arbejder paa. De grønlandske krav er
blevet imødekommet ved nedsættelse af den store
Grønlandskommission, hvis hidtidige resultater vi
har fulgt med stor interesse, og hvis afslutning
vi imødeser med endnu større interesse, men ogsaa
med frygt og bæven. Der har været mange, der
ønskede forandringer i Grønland, men de havde
nok ikke tænkt sig, at forandringerne skulle være
saa revolutionerende, saaledes som de tegner sig
til at blive. Der er røster, der udtaler sig bekym-
rende for det grønlandske folks fremtid: Er fol-
ket modent nok til at gaa ind i nyordningen? Vi
kan allerede overse følgerne af nyordningen, der
vil sætte skel mellem godt og ondt, dygtighed og
udygtighed, driftighed og dovenskab, pligt- og
ansvarsfølelse og ligegladhed. Men det nytter in-
tet at lade sig skræmme. Jeg citerer St. St.
Blicher: »Synk ej, for tordnens røde hamre slaa!
Gak ej i skjul ved regnens første draabe«. Ulyk-
keligt er det menneske, som tiden render fra.
I stedet for stadig at kvie sig ved, hvad tiden
kommer til at bringe med sig, maa vi hellere gaa
fremtiden imøde med forhaabninger om det viden-
de: Gaar det ikke, er det vor egen skyld!
Vi ønsker Dem godt held med Deres arbejde.
Det danske demokrati har i aar haft 100 aars
jubilæum. Vi ønsker dem tillykke med demokra-
tiets hundredaarige bestaaen igennem en svær og
langvarig forfatningskamp. Det danske folk har
nydt og nyder stadig sejrens resultater, og det
er vort haab, at ogsaa vi i Grønland kommer til
at nyde det sunde demokratis velsignelser. Det
grønlandske folk er inderst inde demokratisk; det
har demokratisk aand uden at vide betydningen
af selve udtrykket. Men det skal opdrages til at
leve i demokratiet i den nye tid, hvilket betyder
politisk opdragelse,der er nødvendig ved indgaaelse
i det moderne samfund.
Vi danner et isoleret samfund inden for det
danske rige. Derfor er vi altid glade for at se
nye ansigter, virkelige mennesker af kød og blod,
ikke bare navne, som omtales i aviserne. Den
personlige kontakt er meget værd,og det er den,
vi forsøger at skabe ved denne sammenkomst.
Naar vi læser i aviserne, at folketingets formand
ringer med klokken for at paatale et uparlamen-
tarisk udtryk, vil vi mindes hr. Bomholts alvor-
lige ansigt. Saadan vil der dukke mange ansigter
frem, de ansigter, som vi har lært at kende
iaften.
De afslutter Deres besøg i Grønland her i
Julianehaab distrikt. De er sikkert fyldt med
saa mange indtryk fra de øvrige kolonier, at der
næsten ingen plads er tilbage for flere indtryk.
Men De maa virkelig have plads for indtrykkene
hernede fra, ellers vil vi forlange, at De begynder
Deres besøg her, næste gang De kommer paa be-
søg i Grønland. Det er befolkningsmæssigt set
et stort distrikt. Og naar befolkningen her skal
kunne gøre sig gældende i nyordningen, er det
rimeligt, at distriktets forhold nøje bliver under-
søgt og koordineret med det øvrige Grønlands,
naar Grønlands enhed skal kunne skabes. Det
ønsker vi Dem held og lykke til under Deres op-
hold her i distriktet.
Naar jeg paa mine rejser er kommet til de
allermindste steder og har gjort det arbejde, jeg
skal, saa kommer fristeren gerne i mig og prøver
paa at tilskynde mig til at forlade stedet. Saa
ser jeg stedets beboere, der staar og venter paa,
at man skal henvende sig til dem, tale med dem,
og de kan sikkert ikke forstaa, hvorfor man har
saa travlt. Saa mærker man, hvordan de sætter
pris paa, at man bliver noget længere paa stedet.
De har et eller andet paa sinde, men de vil ikke
opholde den travle mand, der sikkert har saa
meget andet at tage vare paa. — Jeg ved ikke,
om De har haft den følelse under Deres Grøn-
landsbesøg; men jeg er sikker paa, at folkets fø-
lelser har været de samme, som jeg lige har nævnt.
Vi vil haabe, at De forlader Grønland med
god samvittighed og godt udbytte, saa De kan
fortsætte og fuldende Deres arbejde efter eget
syn paa forholdene i Grønland.