Grønlandsposten - 01.09.1949, Qupperneq 5

Nr. 14
GRØNLANDSPOSTEN
169
til at stille de fornødne midler til raadighed for
Grønland, men penge alene gør det ikke. Hele
spørgsmaalet om formen for ophævelsen af det
hidtidige monopol maa drøftes indgaaende, og at
der her vil melde sig vanskeligheder, ikke mindst
i overgangstiden, er sikkert nok, men disse van-
skeligheder maa overvindes. En forstandig og
forsvarlig løsning af de erhvervsøkonomiske pro-
blemer er hovedhjørnestenen, hvorpaa Grønlands
fremtid maa bygges.
Stem ikke forventningerne for højt.
Direktøren for Fællesforeningen af Danmarks
Brugsforeninger, Ebbe Groes, der deltog i kommis-
sionsrejsen, udtaler til »Uddelerbladet«, at han tror,
man skal være varsom med at nære højspændte
forventninger til det kommende erhvervsliv
i Grønland. Direktøren siger, at hele den del af
Grønland, der ligger nord for Jakobshavn, synes
ikke at have muligheder for ved egne kræfter at
kunne underholde den hidtidige befolkning, end-
sige byde chancer for en udvikling af erhvervsli-
vet. Syd for denne grænse er der imidlertid me-
get rige fiskemuligheder for torsk, og i Diskobug-
ten er der fine muligheder for strygning af rejer.
Udnyttelsen af de grønlandske erhvervs-
muligheder.
Den socialdemokratiske folketingsmand Victor
Gram, der deltog i Grønlands-rejsen, giver i en
serie kronikker i sit partis presse et helhedsbillede
af de synspunkter, kommissionen hidtil har arbej-
det med. Om erhvervsproblemerne skriver han bl.
a.: Det skal ikke nægtes, at en privatkapitalistisk
industrialiseringsproces ville være den mest ratio-
nelle ved udnyttelsen af de grønlandske erhvervs-
muligheder, men den vil samtidig være den mest
ødelæggende for det grønlandske folk. Man maa
altsaa anstændigvis vælge det samfundsøkonomiske
princip og forsøge her at finde frem til en form
for økonomisk insats, der kan formidle større mo-
denhed, selvstændighed og initiativ hos befolknin-
gen under bibeholdelse af fornøden beskyttelse.
Victor Gram slutter saaledes: Grønland er et
umaadelig stort og skønt land, men med en meget
lille og fattig befolkning. Med fornøden fremsy-
nethed vil for dette folk kunne skabes en tilværel-
se, der vil danne en skarp kontrast til forholdene
i dag, som vi ikke fortsat kan være bekendt.
Det vil koste megen menneskelig indsats og mange
millioner, men opgaven tror jeg kan løses,
Den rejse vil faa uvurderlig betydning.
I den danske socialdemokratiske presse skri-
ver efterskoleforstander Garn, Egedesminde, bl.
a. følgende: For kommissionens medlemmer har
rejsen til Grønland været en meget stor oplevelse.
Det forstod jeg paa dem alle; jeg tror, de har
set og hørt og lært mange ting, som vil gøre det
videre arbejde i kommissionen paa en gang lette-
re og mere dybtgaaende. Den rejse vil faa uvur-
derlig betydning for det nye Grønland.
Oplysning — fiskeri.
»Kristeligt Dagblad« skriver: Da grønlands-
skibet »Umanak« med Grønlands-kommissionen om-
bord lagde ind til en af den uhyre ø’s mindste
pladser, blev man hilst velkommen af en gammel
faareholder, der paa udmærket dansk holdt en
lille tale til delegationen. Denne mand, der selv
havde lært sig dansk, havde overhovedet ingen
mulighed for at faa sine 9 børn undervist paa
grund af pladsens isolerede beliggenhed. Det er
ikke godt, sagde han, for jeg ville jo dog gerne
have, at mine børn skulle blive dygtigere end
jeg. — Som denne mand har det, har utallige
smaa familier det, udtaler den moderate folketings-
mand Simon From til bladet. Svaret maa blive
en reform, og reformen vil antagelig komme en-
ten ved rejsningen af en kostskole eller ved brug
af vandrelærere. Der er brug for oplysning!
Den moderate landstingsmand Søren Stegger Niel-
sen udtaler overfor samme blad, at det første
problem bliver at faa fiskeriet oparbejdet. Dette
vil ikke kunne ske uden dansk initiativ og dansk
kapital, selvfølgelig sat ind paa en maade, der
ikke resulterer i udnyttelse af befolkningen.
Grønlænderne er vaagnet.
»Berlingske Tidende« skriver i en lang artikel
om kommissionens besøg i Grønland: Grønlænder-
ne er vaagnet. De har fattet interesse for deres
egne forhold. Det faar betydning for dem selv,
og for en speciel dansk betragtning gælder det,
at de danske forhandlere har faaet at gøre med
grønlændere, der forstaar, hvad der menes. Det
maner til varsomhed, og disse grønlandske parla-
mentarikere vil, selvom de endnu ikke er saa træ-
nede, kunne faa bugt med speciel dansk embeds-
sufficance, der nu og da ved siden af en dansk
og enevældig afvisende holdning har præget for-
handlingerne i landsraadene. Der er kommet grøn-
landske ledere, der vil kunne klare mange vanske-
ligheder i fremtidens omkalfatrede Grønland. Døn