Grønlandsposten - 01.09.1949, Side 6

170
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 14
allersidste tids begivenheder har kvalt megen
tidligere berettiget dansk skepsis i Grønland.
Lad det ikke ske for hurtigt.
Det konservative landstingsmedlem fru Lisbet
Hindsgaul, udtaler haabet om, at den udvikling,
der maa og skal ske, ikke kommer for hurtigt.
Grønlænderne maa have tid til at indstille sig paa
ændringerne. — Det moderate folketingsmedlem
fru Kristine Ladefoged Jensen udtaler: Jeg tror,
grønlænderne sætter stor pris paa at faa saa
megen oplysning som muligt. De trænger ogsaa
til det. Maaske kan denne udvidelse af deres
horisont gøre dem lidt mere trygge, for selv om
de fleste ser hen til fremtiden med forhaabninger,
er der alligevel mange, især blandt de lidt ældre,
der er noget bange for de mange ændringer, der
nu skal ske i deres liv.
Vender sig mod styrelsens politik.
Den kommunistiske folketingsmand Alfred
Jensen erklærer overfor sit partiblad »Land og
Folk«, at han under Grønlands-rejsen overalt mod-
tog klager over mangel paa kartofler og alle ele-
mentære fornødenheder. Det grønlandske folk
føler sig knyttet til Danmark og det danske folk,
men vender sig imod Grønlands styrelse og dets
politik.
Statsministeren talsmand for den nye tid.
Det københavnske middagsblad »Ekstrabladet«
skriver: En ny tid begynder, hvor grønlænderne
selv skal bygge deres fremtid op. Der skal sta-
dig foregaa et samarbejde med Danmark, men
dog saaledes, at det i langt højere grad end nu
bliver grønlænderne, der tager initiativet, føler
ansvaret og høster udbyttet af det arbejde, der
udføres. Den danske statsminister synger ikke
blot »Lille Peter Edderkop« for grønlænderne, han
er ogsaa talsmand for den nye tid. Bladet tilføj-
er, at arbejdet for Grønland vil blive hilst med
tilfredshed fra alle sider. Grønlænderne er jo
det danske folks kælebørn, ja, vi har vel i alt
for høj grad betragtet dem som saadanne.
Intimere forbindelse imellem de to folk.
Den socialdemokratiske folketingsmand, første-
lærer Th. Hauberg, konkluderer sine indtryk fra
delegationsrejsen i følgende (her gengivet efter
»Silkeborg Social-Demokrat«): Med den tekniske
udvikling, man overalt er inde i, er det ikke til
at overskue, hvilken betydning det har, at Grøn-
land ligger midt paa verdenskortet. Følgen maa
være, at der vises aarvaagenhed paa alle omraader.
Der er i allerhøjeste grad brug for initiativ med ud-
holdenhed og dygtighed. Skønt vort folk er lille i
forhold til opgaven, kan det sikkert ventes, at vore
forudsætninger for at løse den er betydelig større
end andre folks. — Folketingsmanden gør sig
iøvrigt til talsmand for en tanke, som han allerede
luftede under sit ophold i Godthaab, idet han
foreslaar at sende grønlandske børn paa ferie i
Danmark i et aar. Han hævder, at derved vil en
virkelig intim forbindelse imellem de to folk kun-
ne skabes. Der er ingen tvivl om, skriver han,
at hele røret om Grønland har vakt store forvent-
ninger hos grønlænderne, og herom vidner jo og-
saa mange udtalelser, men hos grønlænderne
raader der ogsaa forstaaelse af, at de i langt høj-
ere grad end hidtil maa se at faa lært det danske
sprog. Der er 13 større kolonier i Grønland, og
det ville sikkert være en let sag at skaffe 260
feriehjem aarligt i Danmark, nemlig til 20 børn
fra hver koloni. Børnene skulle rimeligvis være
i 9—10—11 aars alderen og skulle selvfølgelig
være sunde og raske. De danske hjem, der vil
modtage dem, skulle have dem som plejebørn med
ret til at anbringe dem i skolerne og sygekasserne,
ligesom tilfældet er med andre danske børn.
Paa spørgsmaalet om forslaget egentlig ikke for-
byder sig selv, da organisationen »Red Barnet« i
sin tid opgav en lignende tanke af hensyn til fa-
ren for tuberkulose og børnesygdomme, svarer
direktør Eske Brun, at spørgsmaalet endnu ikke
har være nærmere undersøgt i Grønlands styrelse.
Direktøren tilføjer, at tanken maaske nok kunne
realiseres, naar effektiv og betryggende kontrol
bliver foretaget. I hvert fald er der en mulighed
herfor.
10,705 faar omkom under den
voldsomme vinter.
Det har tidligere i dansk presse været med-
delt, at vinteren 1948—49 ved sin strenghed og
længde faktisk havde ødelagt den vestgrønland-
ske faareavl. Nu foreligger fra faareavlsstationen
Julianehaab en indberetning over de konstaterede
tab, og det viser sig, at vel har tabene været
voldsomme, men faareholderne har dog ca. halv-
delen af bestanden i behold, og det fastslaas, at
selv den haardeste grønlandske vinter ikke kan