Grønlandsposten - 01.09.1949, Page 8

172
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 14
ver kom strygende hen over lejren, og kastede pakker ned
med faldskærme — de mænd skulle være gjort af et sær-
ligt stof. De skulle have mod i kassevis, og ikke mindst
godt humør. Det har bogens mænd. Beretningen er ned-
skrevet af to amerikanske officerer, oberst Bernt Balchen
og major Corey Ford med forord af Niels O. Jensen, kap-
tajn i U. S. Army. Der er mange dejlige illustrationer,
som forhøjer bogens værdi.
Qlodias hævn. H. Hagerups forlag.
Josef Petersen, sølvmedaljevinder ved flere literære
olympiader, har begaaet en malende roman fra Neros tid.
Ketil, en ung keltisk slave af høj aandelig standard, myr-
der sin romerske herre og flygter gennem urskoven. Han
jages af blodhunde, og findes tilsidst i en drypstenshule.
Clodia, den myrdedes datter, sværger hævn, men Ketil er
immun overfor trusler. Tortur og udsigten til dødsstraf
kan ikke forstyrre hans ro. Clodia fatter da en snedig hævn.
Hun vil lade ham leve, lade ham lære alle livets lyssider
at kende, og saa skal han dø! Ketil føres til Rom, her læ-
rer han de kristne at kende, gribes af deres lære, og Clodias
hævn løber ud i sandet. Mere frygtløs end nogensinde gaar
han sin skæbne imøde — kampen i amfiteatret mod de vilde
dyr, sønderriveisen, medens Clodias kolde øjne følger ham
i det haab at finde blot et tegn hos ham paa frygt. . .
Viggo Barfoeds barndomserindringer. Rasmus Na-
vers forslag.
Viggo Barfoed, den gudbenaadede versemager, der hver
dag igennem 25 aar kommenterede aktuelle begivenheder i
rim, og gjorde det, saa meget af hans produktion vil leve,
hvad ikke mange aktuelt kommenterende dagblads-journal-
ister opnaar, fik en lykkelig forudskikkelse før han fyldte
50. Han bestemte sig til at skrive sine erindringer! Og selv-
følgelig maatte det blive paa vers, selv om han maaske kun-
ne have tænkt sig prosaformen, for at blive i memoire-skri-
benternes fortravede spor, men. . .
Jeg faar aldrig lært at skrive,
ikke om jeg biir halvfjerds!
Dagligt fik jeg overmalet
mange ark paa kryds og tværs,
til jeg end’lig selv blev klar paa:
Det gaar lettere paa vers!
Heldigvis valgte han at udtrykke sig i den kunstform,
som han havde drevet op til det sublime. Han fortæller sin
slægts historie, sin egen drengetid i Nørre Tranders og Aal-
borg, og elevaarene som journalist i Horsens. Han sad paa
»Horsens Avis« og begyndte her at skrive byvers. Redak-
tøren honorerede ham med 50 øre ekstra pr. dag. Viggo
Barfoed kroede sig som en hane. Senere gik vejen til ho-
vedstaden, til det store blad, til berømmelsen — og den
altfor tidlige død.
Og mennesket vandt den hele verden. H. Hage-
rups forlag.
Fader se i naade ned, til den hele red’lighed, skrev
Gustav Wied engang. Red’ligheden, som forfatteren H. C.
Jørgensen har ønsket at tage paa kornet, er en stor Lim-
fjordsby (Aalborg?) Det er en by, der paa en gang smøger
fortidens værdige slør af sig. Byen vil være storby, og
borgerne er ogsaa indstillede herpaa, men problemerne deler
interesserne. En god del af handlingen foregaar i byraads-
salen, hvor der udkæmpes vældige ordslag imellem arbejdere
og konservative. Der er et væld af personer. Forfatteren
gør forsøg paa at skære ned igennem alle klasser og lag,
og han prøver at finde en hel Gustav Wied’sk stil, men den
mestrer han nu ikke. Hvilket iøvrigt ikke skal bebrejdes
ham. Der er skarpe repliker og munter satire. Det er
købstaden og dens liv, der tegner sig for læseren.
Den gule taxa. Rasmus Navers forlag.
En spændende kriminalroman er god at hvile ud paa
efter dagens møje. Her er en af slagsen. Forfatteren
kalder sig Jonathan Stagge, der dog er identisk med kri-
minalforfatteren Patrick Quentin, hvad nu en saadan for-
mummelse skal gøre godt for. Handlingssted: Amerika.
Tidspunkt: ind under jul. Hovedperson: Ung smuk kvinde,
der efterstræbes af morder i gul taxa. Konklussion: Taxa’en
kommer før politiet. Slutning: opklaring paa gaaden efter
fantastiske begivenheder. Spinkelt., ja, men saadan er det
jo, at den slags skal skrives.
Emanuel Swedenborg. H. Hagerups forlag.
En af de betydeligste personligheder i norden i det 18.
aarhundrede handler denne bog om. Forfatterinden, Signe
Toksvig, der har specialiseret sig i biografier af store he-
dengangne, har søgt at analysere svenskeren Emanuel
Swedenborg, videnskabsmanden, politikeren — og clairvoy-
anten. Det er navnlig den sidste, forfatterinden har kastet
sig over. Swedenborg mente sig i besiddelse af overnatur-
lige evner. Han paastod at have forbindelse med den anden
verden. Naar han trængte til et budskab fra det hinsides,
førte han lange samtaler med fortiders store skikkelser,
eller afdøde venner. Han forudsagde store brande, før de
udbrød. Hans ry lever den dag i dag, og i Amerika findes
der en Swedenborg-menighed, der dyrker ham som en helgen.
Det er en meget interessant bog, Signe Toksvig har skrevet,
og hun har forsynet den med en omfattende samling noter
og et navneregister.
Vild vin. Mesna-trykk, Lillehammer.
Hvem gider dog læse digte — med g eller k. Af en
ung ukendt mand! Versstumper om troen paa gud, om
kærlighed, vilde roser, den sorte nat, høsten og døden.
Selvfølgelig døden. Den skriver alle unge romantikere jo
om. Hvem gider læse den slags? Jo, det er nu nyttigt
nok. Først og fremmest for Wilfred Andersen fra Lille-
hammer, som vil være diktér og slaa paa følelsesstrenge hos
kolde mennesker. Det skal han ha’ lov til, for den slags
trænger man ogsaa til. Han er ikke færdig endnu, dikte-
ren. Hans vers staar ikke prentede saa stærkt, som han
gerne selv ville. Han søger at hjælpe læseren ved at spa-
tiere det, der er hans dybeste mening med rimeriet. Men
det er blot ungdommen, der tror, at der er noget i vejen
med »fornemmeren« hos de voksne. Man finder nok ud af
Wilfred Andersen endda. Og tager hans »Vildvin« som et
hæderligt tilløb. Man faar se, om det bliver derved.
!)■