Grønlandsposten - 01.09.1949, Síða 9

Nr. 14
GKØNLAN DSPOSTEN
173
New Foundland — Grøn-
lands genbo.
Den 1. april i aar blev New Foundland indlemmet
i Canada efter forudgaaende folkeafstemning. I
den anledning har det canadiske udenrigsministerium
ladet udarbejde en redegørelse over befolknings- og
erhvervsspørgsmaal i New Foundland. Af redegørel-
sen, som har været optrykt i »Udenrigsministeriets
Tidsskrift«, gør vi her et uddrag:
Befolkning og historie.
Newfoundlands areal er 110.720 km2> men
hertil kommer en del af Labrador med et areal af
310.800 km2, der hører ind under Newfoundland.
I 1945 havde Newfoundland 320.000 indbyg-
gere, hvoraf 5.500 i Labrador. Henved n/io af
befolkningen lever i 1.300 byer langs den 9.600
km lange kystlinie. Stærkest befolket er Avalon-
halvøen, paa hvilken næsten halvdelen af indbyg-
gerne bor, og paa hvilken byen St. John’s med
60.000 indbyggere er beliggende. Kun denne og
minebyen Belle Island samt træmasse- og papir-
ndustriens hovedsæder Grand Falls og Corneri
Brook har over 5.000 indbyggere.
Da indvandringen til Newfoundland har været
meget lille i de sidste hundrede aar, er saa at sige
hele befolkningen født paa øen. Lidt over halv-
delen er af engelsk afstamning, en fjerdedel af
irks og resten af fransk og skotsk oprindelse. En
trediedel af befolkningen er katoliker, en tredie-
del medlemmer af Church of England, og en fjer-
dedel er medlemmer af United Church of Canada.
Siden John Cabot i 1497 opdagede Newfound-
land-bankernes store fiskerigdomme, har europæ-
iske fiskere drevet torskefiskeri paa disse. I 1583
blev øen formelt taget i besiddelse for England
af Sir Humphrey Gilbert, men først ved freden i
Utrecht i 1713 blev den britiske suverænitet over
øen klart fastlagt.
Newfoundland havde i 1785 10.000 indbyggere,
i 1830 mellem 40 og 50.000, men først i 1855 fik
øen efter længere tids agitation en ansvarlig rege-
ring. De franske fiskerettigheder paa Newfound-
lands vest og nordkyst, der var fastlagt ved fre-
den i Utrecht, blev efter langvarige forhandlinger
ophævet i aaret 1904.
Da krigen brød ud i 1939, blev Newfound-
land paa grund af dets strategiske beliggenhed
et hovedpunkt i det kontinentale forsvarssystem,
og straks fra begyndelsen af krigen blev øens
lufthavne stillet til raadighed for The Royal Cana-
dian Air Force.
Efter etableringen af det permanente fælles
forsvarsnævn anlagde saavel Canada som De
Forenede Stater udstrakte luftbaser paa New-
foundland og i Labrador, ligesom Canada for det
engelske admiralitet byggede en stor konvojflaade-
basis ved St. John’s.
Erhvervsliv.
Newfoundlands naturlige hjælpekilder er ret
begrænsede, idet saavel jordbunden som de klima-
tiske forhold er uegnet til landbrug. Industrien
omfatter kun mine- og træprodukter, og øen maa
derfor importere den væsentligste del af sine føde-
midler og forbrugsgenstande fra udlandet— hoved-
sageligt fra Canada og De Forenede Stater.
Newfoundlands økonomi er baseret paa fiskeri,
træmasse- og papirfremstilling samt bjergværks-
drift. I 1946/47 eksporterede Newfoundland fiske-
riprodukter til en værdi af 31 millioner dollars,
træmasse og papir for 22 millioner dollars og mine-
produkter til en værdi af 14 millioner dollars.
Fiskeri.
Indtil for ca. 50 aar siden var Newfoundlands
økonomi udelukkende baseret paa fiskeriet, men
efter anlæggelsen af en jernbane tværs gennem
øen blev der mulighed for udnyttelse af skove og
miner, og i aaret 1939 udgjorde eksportværdien
af fisk og fiskeprodukter kun 25 pct. af den sam-
lede eksportværdi. Fiskeriet spiller dog stadig en
meget væsentlig rolle, idet halvdelen af øens be-
folkning ernærer sig herved. Torskefiskeriet paa
bankerne og langs kysten er af størst betydning.
I aartier afsattes fisken som tørret fisk til mid-
delhavslandene og Brasilien, men siden 1939 har
man lagt betydelig vægt paa afsætningen af fros-
sen fisk, og i aaret 1946 udgjorde eksporten af
frossen fisk 16 pct. af den samlede fiskeeksport.
Under krigen aftog England betydelige mængder
frossen fisk, men valutavanskeligheder og en gen-
optagelse af fiskeriet ved de engelske kyster har
bevirket, at fisken nu hovedsageligt afsættes til
De Forenede Stater. Foruden torsk eksporteres
betydelige mængder af sild, laks, hummer, helle-
flynder, fiskemel og fiskeolie.
Nedgangen i afsætningen af fiskeriprodukter
i depressionsaarene medførte i 1936 oprettelse af
The Newfoundland Fisheries Board, som fik ud-
stakt myndighed til at kontrollere fremstillingen
af klipfisk, regulere afskibningerne og centralisere
salget for derved at bringe erhvervet paa fode
igen. Salget af klipfisk blev i 1947 yderligere