Grønlandsposten - 16.04.1950, Blaðsíða 3

Nr. 8
GRØNLANDSPOSTEN
95
tid fik mod til og tro paa en nytid for Grønland
en fremtid, der betød brud med alle gængse
forestillinger. Videre skriver bladet: I anden
række tilkommer æren Grønlands nuværende mi-
nister, Hans Hedtoft. Uden hans initiativ var
grønlandskommissionen ikke blevet til virkelighed.
Det bør erkendes paa tværs af alle politiske skel.
»Land og Folk« skriver: Det fremgaar af be-
tænkningen for det første: at Grønland ikke gø-
res ligeberettiget med Danmark. For det andet,
at der ikke gennemføres fuld ligestilling mellem
grønlændere og danskere og for det tredie, at
grønlænderne paa en række vigtige indre omraader
ikke faar ret til at bestemme i egne anliggender.
»Information« skriver: Hvad der er syndet fra
dansk side i grønlandsspørgsmaalet efter befrielsen
synes denne kommission næsten at have gjort godt
igen. Grønlandskommissionens forslag kan og bør
ikke alle blive til virkelighed i løbet af de første
par aar, men forudsætningen for, at der overho-
vedet kan komme gang i arbejdet er, at de admini-
trative rammer bringes i orden, og dette bør gø-
res med det samme.
Kommissionsbetænkningen hilses i det hele ta-
get med glæde og tilfredshed af alle blade undta-
gen »Land og Folk«. Man anerkender det hurtige
og dygtige arbejde, kommissionen har udført og
giver udtryk for et oprigtigt haab om, at reform-
arbejdet vil blive til virkelig gavn for Grønland.
Nogen uvilje mod de store udgifter spores ikke
fra nogen side.
En svensk og en norsk kommentar.
Sandinaviske aviser kommenterer ligligt grøn-
landskommissionens betændning med mere eller
mindre seriøse udtalelser. Det svenske »Afton-
bladet« skriver lidt bittert, at man begynder med
fængsel — et udmærket udgangspunkt naar man
begynder at civilisere naturbørn. Derefter giver
man eskimoerne ret til at købe brændevin — et
gammelt paalideligt kneb, naar det gælder at ud-
rydde en primitiv befolkning. Smaa eskimobørn
skal have seksualundervisning, hvilket naturligt
kan behøves i et land, hvor nætterne er ni maa-
neder lange. Der bliver aaben handel med præ-
ventive midler, og siden kan man danne en grøn-
landsk forfatterforening!
Det norske »Aftenposten« skriver, at danskerne
har bestemt sig til at revolutionere grønlænder-
nes liv. Det kommer til at koste 250 millioner
kroner, men det spenderer de gladeligt paa deres
kære eskimoer. Befolkningen skal flytte sammen
paa produktive steder. Det var sandelig paa tide,
at eskimoerne faar skaffet arbejde indendørs, saa
alt for længe har de levet deres umoderne jæger-
og fangstliv. Det kunne blive interessant at se
eskimoernes ansigter, naar de bliver saa oplyste,
at de skønner, hvad civilisation er!
Betænkningens udsendelse.
Styrelsen meddeler:
Kommissionsbetænkningen udsendes med hur-
tigste postlejligheder i samme omfang som styrel-
sespublikationer. Eventuel efterspørgsel sker til
kolonikontorerne, som ekstraforsynes. Grønlandsk
udgave forberedes og forventes udsendt inden
landsraadsmødet.
Stænger og klyverbomme.
- hvad skal man med dem, de er jo ingen nytte
til og er kun i vejen under manøvrering i havn. Se nu
»Blaaside« hvor pæn den er, ja, kan man tilføje: se nu
»Sværfisken«, hvor pæn den er i moderne tilsnit.
En rask dreng skraber og smører to stænger paa én
dag og lapsalver de tilhørende barduner paa mindre, saa
den udgift kan ikke tilskynde nedrigningen. Udgiften ved
fornyelse af en rundholdt eller et stag hvert 20. aar kan
heller ikke virke afskrækkende. Hvad angaar manøvrering
i havn er der vist ikke ret mange søfolk med respekt for
deres skib og arbejde, der gaar af vejen for den smule
mere paapasselighed, en klyverbom kræver.
At private har nedrigget stængerne i en pengetrang pe-
riode, hvor et par hundrede kroner til fornyelser har bety-
det mindre mad eller klæder til familien, skulle dog ikke
forlede staten til at handle kortsynet.
Hvad er det da, der faar folk til at gaa ind for denne
mærkelige »modernisering« med en ildhu, der er en bedre
sag værdig? Maaske angsten for at virke »gammeldags«
eller som bagstræber ved at bevare skibenes ydre i deres
oprindelige skikkelse.
Der er ikke det mindste i vejen for, at man kan mo-
dernisere skibene med kraftigere motorer, bedre lossegrejer,
elektrisk lys, radio, ordentlige W C’er og sidst, men ikke
mindst, betydeligt forbedrede lukaf og kahytsforhold uden at
skæmme skibene det mindste.
Et smukt skib fremmer lysten til at holde det ordent-
ligt vedlige og er en pryd for landet. Og byg saa blot mo-
derne skibe uden stænger og klyverbomme, de er velkomne,
men sæt ind paa, at de ny linier virker lige saa smukke
som de gamle!
Julianehaab i februar.
S. Hammer,
fører af skonnerten »Søkongen«.